Ristede havreflager
Havregryn, der ristes let på panden med lidt sukker og smør, er enkelt og godt på tykmælk eller yoghurt.
Ingredienser
- 200 g grovvalsede havregryn (finvalsede kan også bruges)
- 2 spsk rørsukker
- 15 g smør
Sådan gør du:
Rist havregrynene let på en pande ved lav varme i ca. 3-4 min, til de er gyldne og sprøde.
Kom rørsukker og smør på panden, og rør godt rundt med en træske, så havreflagerne bliver jævnt karamelliseret.
Hæld havreflagerne i en bakke, og lad dem køle af.