Rugkiks med sesam
Disse sprøde rugkiks er gode som snack. Du kan både bruge dem som tilbehør til suppe eller spise dem med et stykke ost.
Ingredienser
- 150 g rugmel
- Ca. 50 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- ½-1 tsk groft salt
- 1/2 dl sesam
- 100 g smør
- 2-4 spsk koldt vand
- Lidt mel til udrulning
Til pensling:
- 1 æg
- 2 spsk koldt vand
- Mere sesam
Sådan gør du:
Bland rugmel, hvedemel, bagepulver, salt, og sesam sammen. Smelt smørret, og kom det i melblandingen, mens du pisker med en elpisker eller en røremaskine. Brug hænderne til at samle dejen med en smule koldt vand. Sæt dejen i køleskabet i 30 minutter. Drys et bord med mel, og rul dejen tyndt ud. Skær dejen ud i firkanter, og læg kiksene på bagepapir på en bageplade.
Pisk æg med koldt vand, og pensl kiksene med det. Drys dem med mere sesam.
Bag kiksene i en forvarmet ovn ved 200˚ i ca. 15 minutter. Lad dem køle helt af på pladen inden servering.