Skip navigation

Tomatsuppe med nudler

Denne dejlige tomatsuppe har masser af smag, og så er den nem at lave. Opskriften har et højt indhold af energi og protein.

""
Du finder opskrifterne på de to andre supper her på hjemmesiden. Brocolisuppe og ærtesuppe med kammusling.

Ingredienser

  • 2 spsk smør eller olie
  • 1 spsk løg, hakket
  • evt. 1 fed hvidløg, finthakket eller presset
  • 1 lille gulerod, hakket fint
  • 1 spsk tomatpure
  • 1 dåse flåede, hakkede tomater
  • 1 liter hønse- eller grøntsagsbouillon
  • 100 g suppenudler
  • 1 dl piskefløde
  • salt og peber
  • evt. lidt tørret timian, oregano eller basilikum

Tilbehør:

  • 1 pose frisk mozzarellaost, revet eller i grove stykker

Sådan gør du: 

Sautér løg, gulerødder og evt. hvidløg i smør eller olie ved middel varme, til løgene er klare og bløde.  Tilsæt tomatpure, flåede tomater og bouillon.

Lad suppen simre i 10-15 minutter.

Kom nudlerne i suppen og kog, indtil nudlerne er møre. Tilsæt fløde, og smag til med salt, peber og evt. krydderier.

Servér suppen med mozzarella.

Små portionsstørrelser:

Denne opskrift er særligt til kræftpatienter med lille appetit og vægttab. Derfor er indholdet af energi og protein højt, og portionsstørrelsen er mindre end normalt. En portion fylder cirka en lille skål på 1½-2 dl. 

Energi: 

1 portion (2 dl) med mozzarella indeholder 1565 kJ/373 kcal og 14 g protein.