Om Kost, kræft og helbred - Næste generationer

Danmarks største befolkningsundersøgelse

I 1993 startede Kræftens Bekæmpelse en af Danmarks hidtil største befolkningsundersøgelser Kost, kræft og helbred - en befolkningsundersøgelse og biologisk bank i Danmark, der havde til formål at undersøge sammenhængen mellem kostvaner, livsstil og forekomsten af kræftsygdomme.

57.053 danske mænd og kvinder i alderen 50-64 år donerede blod-, urin- og fedtvævsprøver, negleklip samt detaljeret information om deres kost og livsstil, hvilket har dannet grundlag for en unik data- og biobank og bidraget til mere end 600 forskningsprojekter - nationale såvel som internationale.  

Nu inddrages de næste generationer

Kost, kræft og helbred – Næste generationer (KKH-NG) er en udvidelse af den oprindelige undersøgelse og omfatter voksne børn og voksne børnebørn til de godt 57.000 deltagere samt børnebørnenes anden forælder.

Som deres forældre og bedsteforældre er deltagerne i KKH-NG blevet inviteret til at få foretaget en række fysiske målinger og afgive en blod-, spyt-, urin- og afføringsprøve i et af projektets studiecentre. Derudover er de blevet bedt om at give detaljerede oplysninger om deres kost og livsstil.

Om KKH-NG

De næste generationer skal give dybere indsigt

I Danmark opstår der årligt ca. 34.000 nye kræfttilfælde. Forskning i risikofaktorer viser, at godt 14.000 (ca. 40%) af disse tilfælde kunne være undgået, hvis den samlede viden om de kendte årsager til kræft effektivt var bragt i anvendelse, og årsagerne var elimineret fra hverdagslivet. Samtidig skønnes det, at mellem 1.700 og 3.400 (5-10%) af kræfttilfældene skyldes nedarvede mutationer i vores arvemateriale. Dette kan vi på nuværende tidspunkt ikke gøre meget ved, men de resterende ca. 50% af kræfttilfældene i befolkningen, svarende til omkring 17.000 nye tilfælde hvert år, er uden kendt årsag. 

Stadig mere information peger på, at grunden til den manglende viden er, at årsagerne skal findes i et komplekst samspil mellem gener og miljø, dvs. den enkelte borgers genetiske konstitution på den ene side og påvirkning fra miljø og livsstil på den anden, et samspil som de traditionelle undersøgelser har haft svært ved at afdække. Det er vanskeligheder, som kan overvindes med en befolkningsundersøgelse som KKH-NG, med deltagere fra flere beslægtede generationer og med indsamling af en kombination af spørgeskemaoplysninger, fysiske målinger og biologisk materiale. Omtrent 280.000 efterkommere er blevet identificeret, hvoraf 42.000 har været forbi et af vores studiecentre. Dette hjælper til at bringe vores viden endnu et skridt videre.

Dybere indsigt skal være med til at knække kræftkurven 

Ved at udvide den oprindelige undersøgelse med nye generationer får vi mulighed for at afdække årsagerne til kræftsygdomme, som i dag er uafklarede, og vi kommer nærmere en individualiseret rådgivning af den enkelte borger, som kan effektivisere kræftforebyggelsen.