Om Kost, kræft og helbred - Næste generationer
Danmarks største befolkningsundersøgelse
I 1993 startede Kræftens Bekæmpelse en af Danmarks hidtil største befolkningsundersøgelser Kost, kræft og helbred - en befolkningsundersøgelse og biologisk bank i Danmark, der havde til formål at undersøge sammenhængen mellem kostvaner, livsstil og forekomsten af kræftsygdomme.
57.053 danske mænd og kvinder i alderen 50-64 år donerede blod-, urin- og fedtvævsprøver, negleklip og detaljeret information om deres kost og livsstil, hvilket har dannet grundlag for en unik data- og biobank og bidraget til mere end 600 forskningsprojekter - nationale såvel som internationale.
Nu er de næste generationer blevet inddraget
Kost, kræft og helbred – Næste generationer (KKH-NG) er en udvidelse af den oprindelige undersøgelse og omfatter voksne børn og voksne børnebørn til de godt 57.000 deltagere og derudover børnebørnenes anden forælder.
Omtrent 280.000 efterkommere er blevet identificeret, hvoraf 42.000 har været forbi et af vores studiecentre. Som deres forældre og bedsteforældre har deltagerne i KKH-NG fået foretaget en række fysiske målinger og afgive en blod-, spyt-, urin- og afføringsprøve i et af projektets studiecentre. Derudover er de blevet bedt om at give detaljerede oplysninger om deres kost og livsstil.
De næste generationer skal give dybere indsigt
I Danmark opstår der årligt ca. 34.000 nye kræfttilfælde. Forskning i risikofaktorer viser, at godt 14.000 (ca. 40%) af disse tilfælde kunne være undgået, hvis den samlede viden om de kendte årsager til kræft effektivt var bragt i anvendelse, og årsagerne var elimineret fra hverdagslivet. Samtidig skønnes det, at mellem 1.700 og 3.400 (5-10%) af kræfttilfældene skyldes nedarvede mutationer i vores arvemateriale. Dette kan vi på nuværende tidspunkt ikke gøre meget ved, men de resterende ca. 50% af kræfttilfældene i befolkningen, svarende til omkring 17.000 nye tilfælde hvert år, er uden kendt årsag.
Stadig mere information peger på, at grunden til den manglende viden er, at årsagerne skal findes i et komplekst samspil mellem gener og miljø, dvs. den enkelte borgers genetiske konstitution på den ene side og påvirkning fra miljø og livsstil på den anden, et samspil som de traditionelle undersøgelser har haft svært ved at afdække. Det er vanskeligheder, som kan overvindes med en befolkningsundersøgelse som KKH-NG, med deltagere fra flere beslægtede generationer og med indsamling af en kombination af spørgeskemaoplysninger, fysiske målinger og biologisk materiale. Dermed hjælper de 42.000 deltagere i KKH-NG til at bringe vores viden endnu et skridt videre.
Dybere indsigt skal ikke kun være med til at knække kræftkurven
Ved at udvide den oprindelige undersøgelse med nye generationer får vi mulighed for at afdække årsagerne til kræftsygdomme, som i dag er uafklarede, og vi kommer nærmere en individualiseret rådgivning af den enkelte borger, som kan effektivisere kræftforebyggelsen. Med den udvidede undersøgelse vil det dog også være muligt at undersøge årsagen til mange andre sygdomme som f.eks. hjertekarsygdom og diabetes nærmere og forbedre både forebyggelsen og behandlingen af disse sygdomme.
