- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Skeden, kræft i
- Årsager og symptomer
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Årsager og symptomer på kræft i skeden
Årsagen til kræft i skeden er oftest ukendt, men mulige årsager kan være infektion med human papillomavirus (HPV) og celleforandringer. Symptomer på kræft i skeden er blandt andet blødning, smerter ved samleje og kløe.
Årsager til kræft i skeden
Forskere ved ikke så meget om, hvorfor der opstår kræft i skeden, men kronisk infektion med HPV (human papillomavirus) og celleforandringer i skedens slimhinde øger risikoen for at få kræft i skeden. Ca. 70 pct. af alle tilfælde af kræft i skeden antages at være forårsaget af HPV. HPV er en meget almindelig virus, som især ses hos unge under 30 år.
Læs mere om HPV og kræft:
Ingen sammenhæng mellem livsstil og risikoen for skedekræft
Der er ikke noget, som tyder på, at der en sammenhæng mellem kost, alkohol, fysisk aktivitet eller overvægt og risikoen for at udvikle kræft i skeden.
Kræft kan opstå ved et tilfælde
Du kan få kræft, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld.
Alle organer i kroppen indeholder stamceller. Stamcellerne forsyner organerne med nye celler ved at dele sig, efterhånden som de gamle celler bliver slidt op. Når en stamcelle deler sig, opstår der ofte fejl. Fejlene kaldes genvarianter, og de opstår helt tilfældigt i stamcellens dna.
Ofte betyder fejlene ikke noget, men efterhånden som vi bliver ældre, ophobes genvarianterne i stamcellen. Det øger risikoen for, at én af stamcellerne kommer til at fungere så dårligt, at den begynder at dele sig ukontrollabelt og bliver til en kræftcelle.
Ny forskning tyder på, at disse spontane sygdomsdisponerende genvarianter kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag som f.eks. asbest eller rygning.
Årsager til kræft generelt
Der er mange forskellige årsager til, at kræft opstår. Vores livsstil og det miljø, vi lever i, kan spille ind. Biologiske faktorer – som f.eks. visse hormoner – kan også have en betydning, mens nogle kræftsygdomme kan være arvelige. Oftest er der tale om et samspil mellem flere faktorer.
Mulige symptomer på kræft i skeden:
- Blødning fra skeden, eventuelt efter samleje
- Ildelugtende eller blodtilblandet udflåd
- Smerter under samleje
- En knude i skeden
- Vedvarende kløe eller svie i skeden
Symptomerne behøver ikke være kræft, men det er vigtigt, at du ringer til din læge, så du kan blive undersøgt.
Ved fremskreden kræft i skeden kan man også få:
- Forstoppelse
- Smerter, svie eller blødning ved vandladning
- Tyngdefornemmelse
- Følelse af øget fylde i skeden eller ved skedeindgangen
- Hævelse (ødem) af benene
- Vedvarende smerter i underlivet eller ryggen
Gå til lægen, hvis du har symptomer
Har du en mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte din læge og blive undersøgt nærmere.
Symptomerne behøver ikke at være tegn på kræft, men du bør alligevel tage dem alvorligt. De kan være tegn på, at du er ved at udvikle en kræftsygdom. Hvis det er tilfældet, er det bedst at blive behandlet så tidligt som muligt.
Det er vigtigt at huske, at kræft i skeden er meget sjældent
Alle kvinder har varierende grader af udflåd fra skeden, og det er også helt almindeligt, at yngre og midaldrende kvinder kan have blødningsforstyrrelser.
Hvis man har udflåd eller blødningsforstyrrelser, er det altså ikke særligt sandsynligt, at det skyldes kræft i skeden. Men er der nytilkomne symptomer eller væsentlige ændringer i ens blødninger eller blødning i overgangsalderen, er det under alle omstændigheder væsentlig at søge lægehjælp, så man kan blive undersøgt gynækologisk og eventuelt henvist til hospital eller speciallæge.
Alt om kræft i skeden
Sidst ændret:25.04.2019
Overlæge Ligita Frøding (gynækolog) og overlæge, ph.d., Lars Fokdal (onkolog). Begge Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe, Vulvacancergruppen
Cand.scient.san.publ., ph.d. Louise Thirstrup Thomsen, Virus, Livsstil og Gener, Kræftens Bekæmpelse
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?