Gå til sygdomsliste

Behandling af kræft i skeden

Kræft i skeden behandles sædvanligvis med strålebehandling og kemoterapi. Det er yderst sjældent, man kan få tilbudt operation. Valget af behandling afhænger af sygdommens stadium, kræfttypen og ens almene helbredstilstand.

Kvinde og mand går tur på stranden sammen

Når man skal i behandling for kræft, kan det opleves som en undtagelsestilstand. Det kan være svært at forestille sig, at hverdagen bliver normal igen, men heldigvis oplever de fleste, at der med tiden kommer ro på hverdagen.

Strålebehandling og kemoterapi af kræft i skeden

Kræft i skeden er yderst strålefølsom, og derfor er der, især ved tidlige stadier af sygdommen, rigtig gode behandlingsresultater med høj sandsynlighed for at blive helbredt.

Langt de fleste patienter bliver tilbudt strålebehandling og kemoterapi. Man får både udvendig og indvendig strålebehandling samt ugentlig kemoterapi under strålebehandlingsforløbet.

Læs mere:

Strålebehandling og kemoterapi ved kræft i skeden


Bivirkninger ved strålebehandling af skeden

Mennesker reagerer forskelligt på strålebehandling af kræft i skeden. Mange bivirkninger kan behandles og forsvinder gradvist, men nogle bivirkninger er blivende og kroniske af karakter. Det kaldes henholdsvis akutte og sene bivirkninger. Ikke alle får alle bivirkninger.

Læs mere:

Bivirkninger ved strålebehandling af skeden

Hvis man tidligere har fået strålebehandling

I sjældne tilfælde kan der opstå kræft i skeden hos kvinder, der tidligere er strålebehandlet for en anden kræftform i underlivet. I disse tilfælde vil behandlingstilbuddet afhænge af, hvor kræftknuden sidder og af dens størrelse. Det vil være op til det enkelte behandlingscenter at afgøre, hvad der er det bedste behandlingstilbud.

Operation af kræft i skeden

I meget få tilfælde, hvor kræften sidder i den allerøverste del af skeden, og hvor der er tale om en meget lille tumor, kan operation komme på tale. Her vil man blive tilbudt en udvidet fjernelse af livmoderen og det omkringliggende væv samt den øverste halvdel af skeden. Man kan dog også i disse tilfælde vælge i stedet at få stråle- og kemoterapi, der er en lige så effektiv behandling.

Læs også:

Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling:

Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb

Se en liste over ny kræftmedicin, som er godkendt i EU eller USA - og læs om, hvordan du kan få adgang til ny medicin:

Ny kræftmedicin

Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær eller åndenød:

Bivirkninger og senfølger

Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud:

Kost til kræftpatienter

Myter, fakta og gode råd:

Seksualitet

Træning har positiv effekt på kræftpatienter i behandling

Både kræftsygdommen og dens behandling kan medføre træthed, fysisk svækkelse og depressive symptomer, og bivirkninger fra behandlingen kan også nedsætte livskvaliteten.

Læs mere om, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter


Alt om kræft i skeden

Kræft i skeden – forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Livet med kræft

To kvinder sidder ude i en have og taler sammen

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende