Gå til sygdomsliste

Hvad er kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)?

Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er en kræftsygdom, der opstår i stamceller i knoglemarven, som danner blod. Sygdommen rammer udviklingen af en undergruppe af de hvide blodceller, der hedder B-lymfocytter, som har betydning for immunforsvaret.

Her kan du få et kort overblik over hudkræft med links til mere viden.

Kort om kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Kronisk lymfatisk leukæmi er en sygdom i blodet. Nogle har ikke brug for behandling. Andre får kemoterapi, ofte sammen med antistofbehandling.

Fakta om blodet og knoglemarven

I blodet findes der tre forskellige typer af blodceller: de røde blodlegemer, de hvide blodlegemer og blodpladerne. Disse blodceller dannes i knoglemarven ud fra de såkaldte stamceller.

Om blodet og knoglemarven

Hvorfor får man kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Årsagerne til kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er oftest ukendte. Men overvægt og arvelige forhold kan have en betydning for risikoen for at udvikle CLL.

Læs mere om mulige årsager:

Årsager til kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Tegnene på at man har fået kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

De hyppigste symptomer på CLL er træthed, nattesved og vægttab. Der kan også være øget risiko for infektioner, især lungebetændelse.

Symptomerne udvikler sig typisk langsomt og kan helt udeblive, derfor bliver CLL ofte opdaget tilfældigt i forbindelse med en blodprøve taget i en anden anledning.

Symptomer på kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Undersøgelser ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Ved mistanke om CLL undersøger lægen for hævede lymfeknuder på halsen, i armhulerne eller i lysken. En røntgenundersøgelse af brysthulen og en ultralyds- eller CT-scanning af bughulen kan også vise, om der er forstørrede lymfeknuder, lever eller milt. Disse undersøgelser er dog ofte ikke nødvendige eller først nødvendige før en eventuel behandling.

Derudover får man taget en blodprøve. I særlige tilfælde kan der være behov for en knoglemarvsundersøgelse.

Undersøgelser ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

En præcis diagnose er vigtig for din behandling

Diagnosen stilles ud fra de samlede undersøgelser. CLL inddeles i stadier bl.a. ud fra mængden af hævede lymfeknuder. Lægerne kan også foretage en såkaldt biologisk risikovurdering for at vurdere, hvordan sygdommen vil udvikle sig.

Diagnose på kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Behandling af CLL er oftest kemoterapi i kombination med immunterapi

Behandlingen afhænger af symptomerne og stadieinddelingen. Hvis man har CLL uden symptomer, og hvis sygdommen er på et lavt stadie, er behandling ikke nødvendig.

Hvis der er behov for behandling, anvendes kemoterapi, ofte kombineret med antistofbehandling. For patienter med højrisikosygdom eller med tilbagefald af sygdommen kan en såkaldt målrettet behandling også komme på tale. I sjældne tilfælde kan stamcelletransplantation blive aktuelt.

Da CLL er en kronisk sygdom, skal man gå til kontrol resten af livet.

Behandling af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Kontrol efter behandling 

Når man har kronisk lymfatisk leukæmi, bliver man som regel tilbudt at møde til kontrol på hospitalet og i nogle tilfælde også hos den praktiserende læge.

Med kronisk lymfatisk leukæmi vil man typisk skulle gå til kontrol resten af livet. I de første par år efter diagnosen vil man måske skulle møde cirka hver 3. måned.

Kontrol ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Hvis sygdommen blusser op igen

Risikoen for, at kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) blusser op igen, afhænger af sygdommens stadium før behandling, og hvilken behandling man tidligere har fået.

Tilbagefald ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Få gode råd til at håndtere livet med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Mange med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) vil i lange perioder intet mærke til deres sygdom og kan leve helt, som før diagnosen blev stillet. Men nogle vil have senfølger af behandlingen i form af større træthed og øget tendens til infektioner. Læs mere om gener og bivirkninger af behandlingen.

Læs også om bl.a. kost, rejser, familieliv og reaktioner på et kræftforløb.

At leve med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Kronisk lymfatisk leukæmi i tal

CLL opstår hos cirka 380 personer om året i Danmark og er således den hyppigste form for leukæmi i Danmark.

Kronisk lymfatisk leukæmi er generelt mest almindeligt hos personer over 50 år. Gennemsnitsalderen, når sygdommen diagnosticeres, er cirka 67 år. CLL bliver derfor også nogle gange kaldt gammelmandsleukæmi.

Statistik om kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Mere viden om kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om kronisk lymfatisk leukæmi.

Links om kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Læs alt om kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) – forsiden

 

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)" på Cancerforum.


Rådgivning

Ældre kvinde taler med en kvinde med ryggen til

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende