Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Kontrol ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Når du har kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), vil du typisk skulle gå til kontrol resten af livet. Du bliver som regel tilbudt at møde til kontrol på hospitalet og i nogle tilfælde også hos den praktiserende læge.

Med CLL vil man typisk skulle gå til kontrol resten af livet. I de første par år efter diagnosen vil man typisk skulle møde cirka hver 3.-12. måned.

Efterhånden som der er kommet overblik over risikovurdering og symptomer, bliver hyppigheden for kontrolbesøgene tilpasset derefter.

Hvis det er svært at komme til kontrol hos lægen, kan kontrolbesøget nogle gange klares over telefonen eller internettet, efter at man har fået taget blodprøver på laboratoriet. Hvis man har svært ved at komme på gaden, kan der muligvis arrangeres hjemmeblodprøver.

I perioder med behandling går man til kontrol oftere, typisk en gang om måneden. I perioder uden behandling går der typisk mellem 3 og 12 måneder mellem hvert besøg.

Hvad sker der ved kontrolbesøg?

Ved kontrolbesøgene taler man med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for komplikationer, og for om der er tegn på, at sygdommen har udviklet sig til at være aktiv.

Lægen undersøger, om man har forstørrede lymfeknuder samt forstørret lever og milt. Der skal normalt tages blodprøver ved hvert kontrolbesøg for at vurdere udviklingen i sygdommen. Det kan også være, man skal have foretaget en CT-scanning eller ultralydsscanning af bughulen.

Vær opmærksom på kroppens signaler

Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem kontrolbesøgene, så kontakt din læge. Det er vigtigt, at du kontakter din læge, hvis du får:

Blå mærker eller blødning i huden
Infektioner som lungebetændelse eller blærebetændelse

Andre symptomer på ny sygdomsaktivitet ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) kan være:

Træthed
Feber
Nattesved
Vægttab
Hævede lymfeknuder
Åndenød, hovedpine og øresusen (kan være et symptom på blodmangel)

Spørgsmål til lægen

Kontrolbesøgene er en god anledning til, at man tager sine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive sine spørgsmål ned i forvejen, og det kan være en god ide at tage en nær pårørende eller ven med til kontrolbesøget.

Gør opmærksom på symptomer eller gener

Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.

Ved kontrolbesøgene kan du også få justeret din medicin, hvis der er behov for det.

Hvis du har senfølger eller oplever problemer i hverdagen efter afsluttet behandling, kan du få gode råd om f.eks. kost og hjælpemidler, eller du kan blive henvist til andre fagpersoner, som kan hjælpe.

Vurdering af behandling

Ved kontrolbesøget har lægen også mulighed for at sikre sig, at behandlingsforløbet har været tilfredsstillende. Hvis du har fået en ny type behandling (forsøgsbehandling), er det også vigtigt for lægen at vide, om alt er forløbet som planlagt, eller om behandlingen kræver ændringer.

Gode råd om at gå til kontrol ved CLL

Inden du afslutter behandlingen, så tal med lægen om, hvor tit du skal komme til kontrol, og hvilke undersøgelser du skal igennem ved kontrolbesøgene
Spørg, om der er særlige symptomer, du skal være opmærksom på, og hvem du skal kontakte, hvis symptomerne opstår
Skriv ned, hvordan du har haft det siden sidste opfølgningsmøde, og giv denne viden videre til lægen
Tag gerne en pårørende eller en ven med til besøgene. Det er en god støtte for mange

Læs om behandling og behandling af tilbagefald:

Behandling af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Behandling af tilbagefald af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Fra kontrol til opfølgningsprogrammer

Der er indført 'opfølgningsprogrammer' for bl.a. hæmatologiske kræftformer, heriblandt opfølgningsprogram for kronisk lymfatisk leukæmi. Programmerne skal erstatte de nuværende kontroller efter behandling for kræft.

Nye kræftpatienter, der afslutter behandling, vil blive fulgt efter de nye opfølgningsprogrammer i takt med, at de træder i kraft. Patienter, der er i et kontrolforløb, vil overgå til et opfølgningsforløb, første gang de møder til kontrol, efter programmet er trådt i kraft.

Opfølgning skal øge fokus på hjælpetilbud, og behandling af bivirkninger og senfølger, da flere med kræft lever længere med deres sygdom.