Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Hvad er de kroniske myeloproliferative sygdomme?

De kroniske myeloproliferative sygdomme er en samlet betegnelse for en række sygdomme i knoglemarven, der gør, at man får for mange blodceller i blodet. Sygdommene betegnes som kræftsygdomme, men opfører sig lidt anderledes og har ofte et godartet forløb over mange år.

De kroniske myeloproliferative sygdomme er en samlet betegnelse for fire typer af sygdomme (sygdommene har ikke danske navne):

Polycytæmia vera (den hyppigste form)
Essentiel trombocytose
Myelofibrose (primær myelofibrose)
Kronisk myeloid leukæmi (CML)

På disse sider kan du læse mere om polycytæmia vera (PV), essentiel trombocytose (ET) og Myelofibrose (primær myelofibrose).

De tre sygdomme adskiller sig fra kronisk myeloid leukæmi (CML) ved ikke at have det såkaldte Philadelphia-kromosom og kaldes derfor også de Philadelphia-negative kroniske myeloproliferative sygdomme.

Læs mere om CML:

Kronisk myeloid leukæmi (CML)

De kroniske myeloproliferative sygdomme er kræftsygdomme, men de kan ikke sprede sig som andre typer kræft. Med den rette behandling kan sygdommens symptomer ofte holdes i ro.

Fakta om de kroniske myeloproliferative sygdomme

Fælles for de kroniske myeloproliferative sygdomme er, at de stamceller i knoglemarven, der skal blive til blodceller, vokser ukontrolleret. Sygdommene er kræftsygdomme, men de kan ikke sprede sig som andre typer kræft, og sygdomsforløbet er ofte mangeårigt og godartet.

Om de kroniske myeloproliferative sygdomme

Forskerne kender ikke årsagen til de kroniske myeloproliferative sygdomme

Men langt de fleste patienter har bestemte genmutationer, kaldet JAK2 V617F og CALR, der er skyld i en overproduktion af blodceller. Fysisk aktivitet nedsætter måske risikoen. Læs mere om mulige årsager:

Årsager til de kroniske myeloproliferative sygdomme

Symptomer kan bl.a. være træthed og svækkelse

De mest almindelige symptomer er træthed og svækkelse, en øget tendens til blodpropper og til blødninger i f.eks. hud og slimhinder.

Symptomer på de kroniske myeloproliferativ sygdomme

Undersøgelser er blodprøve og knoglemarvsundersøgelse

Hvis en blodprøve viser forhøjet antal røde og hvide blodceller samt blodplader, kan lægen få mistanke om en af de kroniske myeloproliferative sygdomme.

Undersøgelser ved de kroniske myeloproliferative sygdomme

Vigtigt med den rigtige diagnose

Den endelige diagnose kan slås fast ved hjælp af en vævsprøve fra knoglemarven samt en blodprøve, hvor man undersøger for de to genmutationer: JAK2 V617 og CALR.

Diagnose – undertyper af de kroniske myeloproliferative sygdomme

Behandlingen afhænger af, hvilken undertype af de myeloproliferative sygdomme man har

Men et fælles mål for behandlingen er at mindske den øgede cellevækst og det forhøjede antal celler i blodet.

Behandlingen kan bestå af kemoterapi, indsprøjtninger med interferon-alpha2 (IFN-alpha2), blodaftapninger (ved polycytæmia vera) og eventuelt bortoperation af milten (ved myelofibrose).

Behandling af de kroniske myeloproliferative sygdomme

Kontrol gennem hele livet

Mange, som lever med en af de kroniske myeloproliferative sygdomme, har det godt og kan leve et normalt liv uden væsentlige symptomer. Dog er livslang kontrol på sygehuset nødvendigt. Læs mere:

Opfølgning ved de kroniske myeloproliferative sygdomme

De kroniske myeloproliferative sygdomme i tal

Se bl.a. tal for, hvor mange der lever med de kroniske myeloproliferative sygdomme i Danmark.

Statistik om de kroniske myeloproliferative sygdomme

Cancerforum - et online mødested

Du kan møde andre patienter og pårørende i samme situation som dig på Kræftens Bekæmpelses online mødested.

Cancerforum

Mere viden om sygdommen

Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om de kroniske myeloproliferative sygdomme:

Links om de kroniske myeloproliferative sygdomme

Alt om de kroniske myeloproliferative sygdomme

Kronisk myeloproliferative sygdomme - forsiden

Sidst ændret 05.02.2018

Tekst:

Digital redaktør Anette S. Jakobsen og læge Elisabeth Kjems

Kilde:

Professor, dr.med. Hans Hasselbalch, Dansk Studiegruppe for kroniske myeloide sygdomme (DSKMS), Dansk Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG)

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud

Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft

Til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende