- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- Hvad er de kroniske myeloproliferative sygdomme?
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvad er de kroniske myeloproliferative sygdomme?
De kroniske myeloproliferative sygdomme er en samlet betegnelse for en række sygdomme i knoglemarven, der gør, at man får for mange blodceller i blodet. Sygdommene betegnes som kræftsygdomme, men opfører sig lidt anderledes og har ofte et godartet forløb over mange år.
De kroniske myeloproliferative sygdomme er en samlet betegnelse for fire typer af sygdomme (sygdommene har ikke danske navne):
- Polycytæmia vera (den hyppigste form)
- Essentiel trombocytose
- Myelofibrose (primær myelofibrose)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
På disse sider kan du læse mere om polycytæmia vera (PV), essentiel trombocytose (ET) og Myelofibrose (primær myelofibrose).
De tre sygdomme adskiller sig fra kronisk myeloid leukæmi (CML) ved ikke at have det såkaldte Philadelphia-kromosom og kaldes derfor også de Philadelphia-negative kroniske myeloproliferative sygdomme.
Læs mere om CML:
Fakta om de kroniske myeloproliferative sygdomme
Fælles for de kroniske myeloproliferative sygdomme er, at de stamceller i knoglemarven, der skal blive til blodceller, vokser ukontrolleret. Sygdommene er kræftsygdomme, men de kan ikke sprede sig som andre typer kræft, og sygdomsforløbet er ofte mangeårigt og godartet.
Om de kroniske myeloproliferative sygdomme
Forskerne kender ikke årsagen til sygdommen
Men langt de fleste patienter har bestemte genmutationer, kaldet JAK2 V617F og CALR, der er skyld i en overproduktion af blodceller. Fysisk aktivitet nedsætter måske risikoen. Læs mere om mulige årsager:
Årsager til de kroniske myeloproliferative sygdomme
Symptomer kan bl.a. være træthed og svækkelse
De mest almindelige symptomer er træthed og svækkelse, en øget tendens til blodpropper og til blødninger i f.eks. hud og slimhinder.
Symptomer på de kroniske myeloproliferativ sygdomme
Undersøgelser er blodprøve og knoglemarvsundersøgelse
Hvis en blodprøve viser forhøjet antal røde og hvide blodceller samt blodplader, kan lægen få mistanke om en af de kroniske myeloproliferative sygdomme.
Undersøgelser ved de kroniske myeloproliferative sygdomme
Vigtigt med den rigtige diagnose
Den endelige diagnose kan slås fast ved hjælp af en vævsprøve fra knoglemarven samt en blodprøve, hvor man undersøger for de to genmutationer: JAK2 V617 og CALR.
Diagnose – undertyper af de kroniske myeloproliferative sygdomme
Behandlingen afhænger af, hvilken undertype af de myeloproliferative sygdomme man har
Men et fælles mål for behandlingen er at mindske den øgede cellevækst og det forhøjede antal celler i blodet.
Behandlingen kan bestå af kemoterapi, indsprøjtninger med interferon-alpha2 (IFN-alpha2), blodaftapninger (ved polycytæmia vera) og eventuelt bortoperation af milten (ved myelofibrose).
Hverdagen med kronisk blodkræft
Når man lever med en kronisk blodkræftsygdom, slipper man aldrig sygdommen helt, men må finde den bedste måde at leve med den på. Ud over blodprøver, behandling og kontrolbesøg, kan også tanker om sygdommen fylde meget. Du kan selv gøre meget for at få et godt liv med sygdommen. Få gode råd:
Kontrol gennem hele livet
Mange, som lever med en af de kroniske myeloproliferative sygdomme, har det godt og kan leve et normalt liv uden væsentlige symptomer. Dog er livslang kontrol på sygehuset nødvendigt. Læs mere:
De kroniske myeloproliferative sygdomme i tal
Se bl.a. tal for, hvor mange der lever med de kroniske myeloproliferative sygdomme i Danmark.
Cancerforum - et online mødested
Du kan møde andre patienter og pårørende i samme situation som dig på Kræftens Bekæmpelses online mødested.
Online samtalegruppe
Kræftens Bekæmpelse tilbyder online samtalegrupper for patienter, pårørende og efterladte, uanset hvor i landet du bor. Læs om grupperne, og hvordan du tilmelder dig her - det er også er muligt at komme med idéer til grupper, der endnu ikke findes på listen:
Mere viden om sygdommen
Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om de kroniske myeloproliferative sygdomme:
Alt om de kroniske myeloproliferative sygdomme
Sidst ændret:05.02.2018
Professor, dr.med. Hans Hasselbalch, Dansk Studiegruppe for kroniske myeloide sygdomme (DSKMS), Dansk Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG)
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.