Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
De kroniske myeloproliferative sygdomme er en samlet betegnelse for en række sygdomme i knoglemarven, der gør, at man får for mange blodceller i blodet. Sygdommene betegnes som kræftsygdomme, men opfører sig lidt anderledes og har ofte et godartet forløb over mange år.
De kroniske myeloproliferative sygdomme er en samlet betegnelse for fire typer af sygdomme (sygdommene har ikke danske navne):
På disse sider kan du læse mere om polycytæmia vera (PV), essentiel trombocytose (ET) og Myelofibrose (primær myelofibrose).
De tre sygdomme adskiller sig fra kronisk myeloid leukæmi (CML) ved ikke at have det såkaldte Philadelphia-kromosom og kaldes derfor også de Philadelphia-negative kroniske myeloproliferative sygdomme.
Læs mere om CML:
Fælles for de kroniske myeloproliferative sygdomme er, at de stamceller i knoglemarven, der skal blive til blodceller, vokser ukontrolleret. Sygdommene er kræftsygdomme, men de kan ikke sprede sig som andre typer kræft, og sygdomsforløbet er ofte mangeårigt og godartet.
Om de kroniske myeloproliferative sygdomme
Men langt de fleste patienter har bestemte genmutationer, kaldet JAK2 V617F og CALR, der er skyld i en overproduktion af blodceller. Fysisk aktivitet nedsætter måske risikoen. Læs mere om mulige årsager:
Årsager til de kroniske myeloproliferative sygdomme
De mest almindelige symptomer er træthed og svækkelse, en øget tendens til blodpropper og til blødninger i f.eks. hud og slimhinder.
Symptomer på de kroniske myeloproliferativ sygdomme
Hvis en blodprøve viser forhøjet antal røde og hvide blodceller samt blodplader, kan lægen få mistanke om en af de kroniske myeloproliferative sygdomme.
Undersøgelser ved de kroniske myeloproliferative sygdomme
Den endelige diagnose kan slås fast ved hjælp af en vævsprøve fra knoglemarven samt en blodprøve, hvor man undersøger for de to genmutationer: JAK2 V617 og CALR.
Diagnose – undertyper af de kroniske myeloproliferative sygdomme
Men et fælles mål for behandlingen er at mindske den øgede cellevækst og det forhøjede antal celler i blodet.
Behandlingen kan bestå af kemoterapi, indsprøjtninger med interferon-alpha2 (IFN-alpha2), blodaftapninger (ved polycytæmia vera) og eventuelt bortoperation af milten (ved myelofibrose).
Når man lever med en kronisk blodkræftsygdom, slipper man aldrig sygdommen helt, men må finde den bedste måde at leve med den på. Ud over blodprøver, behandling og kontrolbesøg, kan også tanker om sygdommen fylde meget. Du kan selv gøre meget for at få et godt liv med sygdommen. Få gode råd:
Mange, som lever med en af de kroniske myeloproliferative sygdomme, har det godt og kan leve et normalt liv uden væsentlige symptomer. Dog er livslang kontrol på sygehuset nødvendigt. Læs mere:
Se bl.a. tal for, hvor mange der lever med de kroniske myeloproliferative sygdomme i Danmark.
Du kan møde andre patienter og pårørende i samme situation som dig på Kræftens Bekæmpelses online mødested.
Kræftens Bekæmpelse tilbyder online samtalegrupper for patienter, pårørende og efterladte, uanset hvor i landet du bor. Læs om grupperne, og hvordan du tilmelder dig her - det er også er muligt at komme med idéer til grupper, der endnu ikke findes på listen:
Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om de kroniske myeloproliferative sygdomme:
Sidst ændret:05.02.2018
Professor, dr.med. Hans Hasselbalch, Dansk Studiegruppe for kroniske myeloide sygdomme (DSKMS), Dansk Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
Fax: 35 25 77 01
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17