Gå til sygdomsliste

Fakta om de kroniske myeloproliferative sygdomme

Fælles for de kroniske myeloproliferative sygdomme er, at de stamceller i knoglemarven, der skal blive til blodceller, vokser ukontrolleret. Sygdommene er kræftsygdomme, men de kan ikke sprede sig som andre typer kræft, og sygdomsforløbet er ofte mangeårigt og godartet.

Fælles for de myeloproliferative sygdomme er, at der i knoglemarven både produceres for mange blodceller, og samtidig lever de unormale celler længere end de normale blodceller. Det medfører en ophobning af de unormale celler i knoglemarven og i blodet.

Den øgede celleomsætning kan medføre forhøjet stofskifte og ophobning af affaldsstoffer (urinsyre) i blodet.

Ved nogle af sygdommene sker der også en overproduktion af bindevæv i knoglemarven.

De kronisk myeloproliferative sygdomme er karakteriseret ved en ustyret og ukontrolleret vækst af celler.

Sygdommene har ligheder med andre kræftsygdomme:

  • De kroniske myeloproliferative sygdomme opstår –- på samme måde som kræftsygdomme -– i en enkelt celle, der bliver syg og deler sig
  • Behandlingen af de kroniske myeloproliferative sygdomme er ofte den samme, som man bruger til behandling af andre ondartede blodsygdomme, såsom leukæmi

I modsætning til almindelige kræftsygdomme, så:

  • Forbliver de syge stamceller ikke på et umodent stadie, som andre kræftceller. I stedet udvikler de sig til færdige (men syge) blodceller
  • Spreder de myeloproliferative sygdomme sig ikke -– sådan som andre kræftsygdomme kan. Dette gælder for essentiel trombocytose (ET) og polycythæmia vera (PV) i den stabile sygdomsfase. Ved myelofibrose har umodne celler fra knoglemarven forladt knoglemarven og slået sig ned i bl.a. milten og leveren. I nogle tilfælde kan alle tre sygdomme -– ET, PV og myelofibrose -– udvikle sig til akut leukæmi, hyppigst hos patienter med myelofibrose (cirka 20 pct.)

Læs mere om akut leukæmi:

Akut leukæmi

For mange blodceller i blodbanen

Under normale forhold sikrer kontrolsystemer i organismen, at dannelsen af blodceller er nøje afstemt efter behovet, og at koncentrationen af blodceller i blodbanen er konstant.

Ved de kroniske myeloproliferative sygdomme stiger antallet af blodceller (røde og hvide blodlegemer samt blodplader) i blodbanen. Dette sker, fordi de stamceller, der skal blive til færdige blodceller, begynder at vokse ukontrolleret og samtidig lever de unormale celler længere end normale blodceller.

For mange røde blodlegemer får blodet til at løbe langsommere

Stigningen i antallet af røde blodlegemer (forhøjet hæmatokrit) gør, at blodet løber langsommere rundt i blodkarrene. Dette kan give træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær, hjertesymptomer og tendens til blodpropper.

For mange blodplader øger tendensen til blodpropper og blødninger

Stigningen i antallet af blodplader gør, at der kan opstå blodpropper og - paradoksalt nok -– også blødningstendens, hvis blodpladetallet bliver meget højt. Dette sker især, fordi blodpladerne ikke fungerer normalt med hensyn til at standse blødninger.

For mange hvide blodlegemer øger tendensen til blodpropper

Stigningen i antallet af hvide blodlegemer bidrager også til den øgede tendens til blodpropper, som er karakteristisk for de kroniske myeloproliferative sygdomme.

Dette skyldes dels, at antallet af hvide blodceller i blodet er øget dels, at den hvide blodcelle konstant er aktiveret, og derfor laver klumper med hinanden og blodpladerne i blodbanen. 

Derfor er man i dag meget opmærksom på ikke alene at sænke antallet af røde blodceller ved polycythæmia vera, men også at sænke antallet af hvide blodceller og blodplader ved polycytæmia vera, essentiel trombocytose og myelofibrose ved hjælp af medicinsk behandling.

Øget celleomsætning medfører højt stofskifte og ophobning af affaldsprodukter

Den øgede celleomsætning (der produceres flere blodceller end normalt) medfører, at kroppens stofskifte stiger, hvilket belaster organismen og kan give træthed. 

Den øgede celleomsætning kan også forårsage en ophobning af affaldsprodukter fra cellerne –- især i form af urinsyre i blodet. Dette kan føre til ledsmerter (urinsyregigt) og nyresten.

Øget produktion af bindevæv i knoglemarven kan give blodmangel

De kroniske myeloproliferative sygdomme medfører også en øget produktion af bindevæv i knoglemarven på grund af vækstfaktorer, som de syge forstadier til blodplader (megakaryocytterne) afgiver. 

Når der er for meget bindevæv i knoglemarven, er der ikke tilstrækkelig plads til dannelsen af blodceller. Derfor kan der opstå blodmangel samt lave værdier for blodplader og hvide blodlegemer. 

Dette ses ved primær myelofibrose, men også i de sene stadier af polycytæmia vera og essentiel trombocytose.

Kræft er en sygdom, der opstår i kroppens celler

Kroppen består af milliarder af celler med bestemte funktioner. Når en celle dør, skiftes den ud med en ny celle. Nye celler dannes ved, at de eksisterende celler deler sig.

Men cellerne kan begynde at dele sig for meget og danne en kræftknude. Fra knuden kan kræftcellerne sprede sig via blodet eller lymfesystemet til andre dele af kroppen.

Udvikling af kræft

Alt om de kroniske myeloproliferative sygdomme

Kronisk myeloproliferative sygdomme - forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende