Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Om blod og knoglemarv

Blodets celler dannes i knoglemarven, hvor en fælles stamcelle udvikler sig til røde og hvide blodlegemer samt til blodplader.

Knoglemarven findes inde i knoglerne - især i brystbenet, ribbenene, ryghvirvlerne og bækkenet. I knoglemarven udvikler stamceller sig til røde og hvide blodlegemer samt til blodplader.

Blodlegemer og blodplader har forskellige funktioner i kroppen:

Røde blodlegemer (erytrocytter) fører ilten rundt i kroppen
Hvide blodlegemer (leukocytter) bekæmper infektioner
Blodplader (trombocytter) standser blødninger

Derudover er der bindevævsceller i knoglemarven.

Røde blodlegemer fører ilten rundt i kroppen

De røde blodlegemer fører ilten rundt i kroppen og bortskaffer affaldsproduktet kuldioxid (CO2). Hvis man har blodmangel, har man for få røde blodlegemer. Det kan blandt andet vise sig som træthed, svimmelhed, hovedpine, åndedrætsbesvær og hævede ben.

Hvide blodlegemer beskytter mod infektioner

De hvide blodlegemer består af to hovedtyper:

Neutrofile granulocytter, der udgør kroppens første forsvar mod infektioner
Lymfocytter, der spiller en stor rolle for regulering af immunforsvaret

Har man for få hvide blodlegemer, får man oftere infektioner.

Blodpladerne

Blodpladerne beskytter os mod blødninger. Har man for få blodplader, eller hvis blodpladerne ikke fungerer normalt, vil almindelige blødninger som f.eks. næseblod, menstruation eller blødninger i hud og væv vare længere end normalt og kan opstå uden en klar årsag.