Behandling ved spredning uden for leveren

Der er mulighed for forskellige former for medicinsk behandling afhængig af din generelle helbredstilstand, om du har andre sygdomme som f.eks. autoimmune sygdomme og om du har skrumpelever eller ej.

Væksthæmmende medicin mode både kræftcellerne og deres blodforsyning

Behandling med stofferne sorafenib eller lenvatinib kan få sygdommen til at holde sig i ro i en periode. Denne type medicin virker ved at hæmme dannelsen af nye blodkar, så kræftcellerne ikke vokser og modvirker også, at kræftcellerne deler sig.

Du kan få tilbudt behandlingen, hvis:

• Du har primær leverkræft (hepatocellulært karcinom)
• Specialister i leverkræft vurderer, at hverken levertransplantation, operation eller anden lokal behandling er mulig og/eller ikke vil gavne dig
• Du har en acceptabel leverfunktion
• Du er selvhjulpen og oppegående

Du kan ikke få behandlingen, hvis:

• Du har alvorlig hjertesygdom eller svært forhøjet blodtryk
• Du har øget risiko for blødning (f.eks. blødende åreknuder i spiserøret)
• Du har gennemgået en større operation inden for den seneste måned
• Lægen vurderer, at du er for svækket til at kunne tåle behandlingen
• Du har svært nedsat leverfunktion

Behandling med væksthæmmende medicin

Man skal tage tabletterne hver dag derhjemme.

Hver måned skal du komme i ambulatoriet og blive tilset af lægen. Her får du udleveret tabletterne og får taget blodprøver. I den første måned skal du også have målt dit blodtryk hver uge.

Lægen vurderer behandlingens effekt ved CT-scanning hver tredje måned.

Hos nogle patienter vil lægen også måle indholdet af alfa-føtoprotein i blodet for at holde øje med, om sygdommen forværres.

Hvis kræften ikke forværres, kan du fortsætte i behandlingen. Viser det sig, at kræften vokser, bliver behandlingen afbrudt.

Får du svære bivirkninger af behandlingen, kan lægen nedsætte dosis. Har du fortsat svære bivirkninger, bliver behandlingen afbrudt.

Behandlingen kan fås på kræftafdelingen på Herlev Hospital, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital.

Bivirkninger til væksthæmmende medicin

Bivirkningerne ved behandlingen kan være:

• Hududslæt på kroppen
• Skællende rødt udslæt med revner i huden i håndflader og fodsåler
• Diarré, ubehag eller smerter i maven
• Træthed
• Let kvalme, nedsat appetit og vægttab
• Pletvis skaldethed eller udtynding af hår
• Forhøjet blodtryk
• Risiko for blødning og blodpropper

Man får ikke nødvendigvis alle bivirkningerne. Hvis du er under behandling, vil lægen give dig råd og vejledning om, hvordan du forebygger eller mindsker bivirkningerne. Læs om medicinens virkning og bivirkninger:

Sorafenib (Nexavar®)

Lenvatinib (Lenvima®)

Kontakt din læge på sygehuset, hvis du vil vide mere om behandlingen

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med din læge på sygehuset. Lægen kan undersøge nærmere, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Immunterapi med antistof får immunsystemet til at angribe kræften

Behandling med immunterapi kan få tumorerne til at skrumpe og føre til langvarig behandlingseffekt. Immunterapi virker ved at stimulere dit eget immunsystem til at angribe kræften. 

Immunterapi med antistof

Du skal møde hver 3.uge i ambulatoriet og blive tilset af lægen. Her får du taget blodprøver, kontrolleret din urin og vurderet bivirkninger. Lægen vil så bestemme behandlingen til dagen efter, hvor du møder i behandlingsafsnittet og får behandlingen via et drop ind i en blodåre. Det er vigtigt,  at dit blodtryk ikke er for højt, da behandlingen i så fald kan øge risikoen for blødninger.

Lægen vurderer behandlingens effekt ved CT-scanning hver tredje måned.  

Hos nogle patienter vil lægen også måle indholdet af alfa-føtoprotein i blodet for at holde øje med, om sygdommen forværres.  

Hvis kræften ikke forværres, kan du fortsætte i behandlingen.  

Behandlingen bliver afbrudt, hvis du får svære bivirkninger eller hvis det viser sig, at kræften vokser.

Behandlingen kan fås på kræftafdelingen på Herlev Hospital, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital. 

Bivirkninger ved immunterapi med antistof

Antistofferne stimulerer dit eget immunsystem til at angribe kræften. Dette kan også føre til uønskede og i nogle tilfælde alvorlige bivirkninger, da en aktivering af immunsystemet kan føre til påvirkning af kroppens raske celler.

Læs mere om bivirkninger ved behandling med antistoffer:

Bivirkninger ved behandling med antistoffer

Læs om medicinens virkning og bivirkninger:

Atezolizumab

Bevacizumab

Behandling med regorafenib hvis kræften vokser efter behandling med sorafenib eller lenvatinib

Hvis sygdommen vokser efter en periode med behandling med disse stoffer, kan du få behandling med regorafenib.

Regorafenib er, ligesom sorafenib og lenvatinib, en målrettet tabletbehandling, som modvirker dannelse af nye blodkar omkring kræftknuden, og som hæmmer kræftcellernes deling.

Bivirkningerne er meget lig de bivirkninger, som man kan få ved behandling med sorafenib og lenvatinib.

Læs om medicinens virkning og bivirkninger:

Regorafenib (Stivarga®)

Din behandlende kræftlæge vil tale med dig om forsøgsbehandling, hvis din fysiske tilstand er god, og der ikke er tilstrækkelig virkning af standardbehandlingerne med atezolizumab og bevacizumab, sorafenib, lenvatinib og regorafenib.

Strålebehandling kan lindre symptomer

Strålebehandling kan i nogle tilfælde lindre symptomer fra sygdommen, hvis leverkræften har spredt sig, f.eks. til knoglerne, og giver smerter, der ikke kan lindres med medicin. Læs mere om smertebehandling:

Smertebehandling

Hverdagen med leverkræft

Det er meget forskelligt, hvordan man har det, mens man får behandling for leverkræft, og efter behandlingen er færdig. Her kan du f.eks. læse mere kost, reaktioner og følelser:

At leve med leverkræft

Læs alt om behandling af leverkræft

Behandling af leverkræft - forside