Gå til sygdomsliste

Undersøgelser for leverkræft

Ved mistanke om leverkræft bliver man som regel undersøgt med ultralydsscanning og eventuelt CT- eller MR-scanning. Der kan også blive taget blodprøver.

Formål med undersøgelserne

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Hvis der er mistanke om leverkræft, vil lægen først trykke på ens mave for at føle, om han kan mærke leveren, og om den er øm.

For at få stillet den rigtige diagnose kan man få foretaget forskellige undersøgelser:

Blodprøver

Blodprøverne skal først og fremmest fortælle om leverens funktion. Desuden tages blodprøver, der viser, om nyren og knoglemarven fungerer. I mange tilfælde tages også blodprøver, der viser, om man har en bestemt leversygdom, f.eks. Hepatitis B eller C.

Man vil ofte også måle et protein i blodet, der hedder alfa-føtoprotein, som en del patienter med leverkræft har meget høje værdier af. Værdien af alfa-føtoprotein kan også bruges til at kontrollere virkningen af behandlingen senere hen.

Ultralydsscanning

Ultralydsscanning er en undersøgelse af det indre af kroppen ved hjælp af ikke-hørbare lydbølger (ultralyd). Med et ultralydsapparat kan lægen se gennem maveskindet uden at lave hul.

Undersøgelsen viser leverens størrelse og udseende på en skærm, og leverkræft kan ses som et område af leveren med en anderledes struktur.

Hvis man i forvejen har en uregelmæssig lever – f.eks. på grund af skrumpelever – kan det være svært for lægen at se, om der er kræft. Derfor kan man ikke altid få stillet diagnosen kræft i leveren alene på baggrund af en ultralydsscanning.

Ultralyd kan i bedste tilfælde vise knuder, der er så små som 1½-2 cm. Undersøgelsen er ikke ubehagelig, og man bruger ikke skadelige stråler.

Ultralydsscanning

CT-scanning

En CT-scanning er en speciel røntgenundersøgelse, hvor der bliver taget en serie røntgenbilleder, som herefter bliver bearbejdet af en computer. Metoden giver billeder med mange detaljer.

Ved en CT-scanning af leveren får man som regel et kontraststof sprøjtet ind i blodbanen inden undersøgelsen. Under selve undersøgelsen ligger man på et leje, der langsomt bevæger sig igennem scanneren, som er en stor åben ring.

CT-scanning kan i nogle tilfælde give en mere præcis afgrænsning af kræftens udbredelse end en ultralydsscanning, og lægen vil kunne se knuder, som er mindre. CT-scanning giver gode billeder, som lægen også senere kan bruge, når der skal planlægges operation eller anden behandling. I mange tilfælde kan CT-scanning endeligt afgøre, om der er tale om primær leverkræft.

CT-scanning

CT-scanningen viser et snit af patienten set nedefra. Til venstre i billedet (patientens højre side) er leveren. De lyse områder i leveren er kræft. Milten er på den modsatte side

MR-scanning

MR-scanning ligner på mange måder CT-scanning, men ved en MR-scanning bliver udsat for et kraftigt magnetfelt i stedet for røntgenbestråling.

MR-scanneren er en stor magnet formet som en cylinder. Når man skal scannes, ligger man på et forskydeligt leje, og den kropsdel, der skal undersøges, køres ind i cylinderen. Det er vigtigt, at man ligger helt stille i de minutter, selve undersøgelsen tager.

Hvis CT-scanningen ikke giver tilstrækkelig gode billeder, kan MR-scanning nogle gange være bedre. MR kan også give bedre billeder af blodkar og galdegange, hvilke kan have betydning, når lægen skal planlægge en operation eller anden behandling. Som regel er ultralydsscanning og CT-scanning dog tilstrækkelig.

MR-scanning

Se film om MR-scanning - en form for scanning som et stort antal kræftpatienter oplever. 7:46 min.

Se film om MR-scanning - en form for scanning som et stort antal kræftpatienter oplever. 7:46 min.

Vævsprøver

Ultralydsscanning, CT- og MR-undersøgelser giver meget nøjagtige billeder af leveren. Hvis man har en knude i leveren, kan læge tage en lille vævsprøve (biopsi) fra leveren gennem en nål. Det foregår i lokalbedøvelse. Lægen stikker en ganske tynd kanyle gennem huden og ind i leveren. Den lille vævsprøve (biopsien) ligger i kanylen, når den trækkes tilbage. Patienten kan gå hjem samme aften eller dagen efter.

Ud fra scanningsbillederne kan lægen ramme knuden meget nøjagtigt, når nålen stikkes ind i leveren. Ved at undersøge vævsprøven i mikroskop, kan man se, om der er tale om kræft eller ej.

Vævsprøver


På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst
mulige behandling. I en del tilfælde er det også nødvendigt for at afgøre, om der er tale om kræft. Der findes mange med godartede knuder i leveren, som kan ligne kræft på CT- eller MR-scanningen.

Alt om leverkræft

Leverkræft - forsiden

 

Livet med kræft

To kvinder sidder ude i en have og taler sammen

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Leverkræft" på Cancerforum.


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende