Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Sygdomsstadiet afgør, hvilken behandling du får. Behandlingen er enten operation eller en kombination af strålebehandling og kemoterapi. Hvis kræften er i et tidligt stadie, kan lægerne i nogle tilfælde tilrette behandlingen efter, om man har fået de børn, man ønsker.
Video om behandling for livmoderhalskræft
Her kan du læse et kort resumé af teksterne om de forskellige muligheder for behandling ved livmoderhalskræft:
Livmoderhalskræft i stadium IA behandles enten med en kegleoperation eller en operation, hvor man får fjernet livmoderen. Hvis man har ønske om fremtidig graviditet, kan man få foretaget en fertilitetsbevarende operation (trachelektomi).
Livmoderhalskræft i stadium IB behandles som regel med operation, hvor livmoderen, bindevævet ved siden af livmoderen og lymfeknuderne i bækkenet fjernes. I nogle tilfælde kan man få en operation, så man stadig kan få børn (trachelektomi). Kan man ikke tåle at blive opereret, bliver man tilbudt en kombination af strålebehandling og kemoterapi.
Man får tilbudt strålebehandling og kemoterapi, hvis man har livmoderhalskræft i stadium II, III eller IV, eller hvis man ikke kan tåle at blive opereret.
Kvinder reagerer forskelligt på strålebehandling ved livmoderhalskræft, og ikke alle får alle bivirkninger. Mange bivirkninger kan behandles og forsvinder gradvist, mens nogle er blivende. Læs mere om, hvordan du kan afhjælpe eventuelle bivirkninger:
Når man skal i behandling for kræft, kan det opleves som en undtagelsestilstand. Det kan være svært at forestille sig, at hverdagen bliver normal igen, men heldigvis oplever de fleste, at der med tiden kommer ro på hverdagen.
Forsøgsbehandling er en undersøgelse af en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Forsøgsbehandling kan være en mulighed, hvis standardbehandlingen ikke virker. Læs mere om forsøgsbehandling og se, om der er relevante behandlinger for dig:
Der er nationale retningslinjer for behandling af livmoderhalskræft. Det betyder, at behandlingen er den samme, uanset hvor du skal i behandling. Her kan du se, hvor man kan blive behandlet for livmoderhalskræft:
Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling:
Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb
Se en liste over ny kræftmedicin, som er godkendt i EU eller USA - og læs om, hvordan du kan få adgang til ny medicin:
Ny kræftmedicin
Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær eller åndenød:
Bivirkninger og senfølger
Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud:
Kost til kræftpatienter
Myter, fakta og gode råd:
Seksualitet
Inden din behandling starter, kan du få frosset æg eller æggestokke ned. På den måde bevarer du muligheden for senere at få børn. Læs mere:
Kræftbehandling kan påvirke evnen til at få børn
Sidst ændret:26.03.2019
Professor, overlæge, Ph.d. Pernille Tine Jensen (gynækologisk kræftkirurg) og overlæge, Ph.d., Lars Fokdal (onkolog). Begge Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe, Cervixcancergruppen.
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
Fax: 35 25 77 01
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
E-mail: persondata@cancer.dk
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17