- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Livmoderhalskræft
- Behandling
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Behandling af livmoderhalskræft
Sygdomsstadiet afgør, hvilken behandling du får. Behandlingen er enten operation eller en kombination af strålebehandling og kemoterapi. Hvis kræften er i et tidligt stadie, kan lægerne i nogle tilfælde tilrette behandlingen efter, om man har fået de børn, man ønsker.
Video om behandling for livmoderhalskræft
Video om behandling for livmoderhalskræft
Her kan du læse et kort resumé af teksterne om de forskellige muligheder for behandling ved livmoderhalskræft:
Behandling af livmoderhalskræft stadium IA
Livmoderhalskræft i stadium IA behandles enten med en kegleoperation eller en operation, hvor man får fjernet livmoderen. Hvis man har ønske om fremtidig graviditet, kan man få foretaget en fertilitetsbevarende operation (trachelektomi).
Behandling af livmoderhalskræft stadium IB
Livmoderhalskræft i stadium IB behandles som regel med operation, hvor livmoderen, bindevævet ved siden af livmoderen og lymfeknuderne i bækkenet fjernes. I nogle tilfælde kan man få en operation, så man stadig kan få børn (trachelektomi). Kan man ikke tåle at blive opereret, bliver man tilbudt en kombination af strålebehandling og kemoterapi.
Behandling af livmoderhalskræft i stadium II, III og IV
Man får tilbudt strålebehandling og kemoterapi, hvis man har livmoderhalskræft i stadium II, III eller IV, eller hvis man ikke kan tåle at blive opereret.
Behandling af bivirkninger efter strålebehandling
Kvinder reagerer forskelligt på strålebehandling ved livmoderhalskræft, og ikke alle får alle bivirkninger. Mange bivirkninger kan behandles og forsvinder gradvist, mens nogle er blivende. Læs mere om, hvordan du kan afhjælpe eventuelle bivirkninger:
Når man skal i behandling for kræft, kan det opleves som en undtagelsestilstand. Det kan være svært at forestille sig, at hverdagen bliver normal igen, men heldigvis oplever de fleste, at der med tiden kommer ro på hverdagen.
Forsøgsbehandling
Forsøgsbehandling er en undersøgelse af en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Forsøgsbehandling kan være en mulighed, hvis standardbehandlingen ikke virker. Læs mere om forsøgsbehandling og se, om der er relevante behandlinger for dig:
Behandlingssteder
Der er nationale retningslinjer for behandling af livmoderhalskræft. Det betyder, at behandlingen er den samme, uanset hvor du skal i behandling. Her kan du se, hvor man kan blive behandlet for livmoderhalskræft:
Læs også:
Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling:
Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb
Se en liste over ny kræftmedicin, som er godkendt i EU eller USA - og læs om, hvordan du kan få adgang til ny medicin:
Ny kræftmedicin
Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær eller åndenød:
Bivirkninger og senfølger
Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud:
Kost til kræftpatienter
Myter, fakta og gode råd:
Seksualitet
Inden din behandling starter, kan du få frosset æg eller æggestokke ned. På den måde bevarer du muligheden for senere at få børn. Læs mere:
Kræftbehandling kan påvirke evnen til at få børn
Alt om livmoderhalskræft
Sidst ændret:26.03.2019
Professor, overlæge, Ph.d. Pernille Tine Jensen (gynækologisk kræftkirurg) og overlæge, Ph.d., Lars Fokdal (onkolog). Begge Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe, Cervixcancergruppen.
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Livmoderhalskræft" på Cancerforum.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?
