Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Det er meget forskelligt, hvordan man har det, mens man får behandling for lungehindekræft, og efter behandlingen er færdig. Her kan du læse om bl.a. kost, familieliv og arbejde – og også om opfølgningsforløb og reaktioner efter et kræftforløb.
Lungehindekræft er desværre en sygdom, som er meget vanskelig at behandle fuldstændigt. Hverdagen vil derfor for de fleste være præget af en fortsat tæt kontakt til lægen og hospitalet - også efter endt behandling.
Det er forskelligt, hvor fysisk mærket man er af sygdommen. Nogle kan have en tilværelse, hvor de er oppegående, mens andre er meget mærkede af sygdommen.
For langt de fleste vil lungehindekræften være en kronisk sygdom. For nogle vil der være kortere eller længere pauser (måneder eller år) i behandlingen.
Ved åndenød har man svært ved at trække vejret, og det kan være meget ubehageligt ikke at kunne få luft.
Åndenød kan også påvirke din fysiske og psykiske tilstand i forskellige grader. For nogle kan det være nødvendigt at ligge i sengen det meste af døgnet.
Her kan du læse mere om åndenød og få råd til, hvad du kan gøre:
De fleste vil løbende skulle have behandling af symptomer eller lindrende behandling. Du kan læse mere om behandlingsmulighederne, hvis kræften begynder at vokse igen samt om behandling af symptomer:
Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan man har det under og efter behandlingen. Du kan selv gøre noget for at få et godt liv under forløbet.
Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig, og nogle oplever, at reaktionen først kommer, når behandlingen er overstået. Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet.
Din sygdom og behandling gør måske, at du skal lære at leve med en ændret krop. Måske er kroppen tilsyneladende uændret, men din opfattelse af kroppen er blevet anderledes. De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere kan man tro på og få tillid til kroppen igen. Læs mere:
Hvis krop og udseende ændrer sig ved en kræftsygdom
Hvis du har kræft, er det godt for dig fortsat at motionere og røre dig. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Efter kræftbehandling kan motion være med til at styrke kroppen.
Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. Det er vigtigt, at man får en genoptræningsplan, inden man bliver udskrevet fra hospitalet, for at have ret til genoptræning.
Fysisk aktivitet for kræftpatienter
Mange kræftramte oplever, at kræftsygdommen og behandlingen får betydning for, hvad de kan, vil og har lyst til seksuelt. Du kan stadig bevare intimiteten.
Problemer, som opstår under eller efter kræftbehandling, kan skyldes sygdommen eller være en bivirkning til behandlingen. F.eks. oplever en del kræftpatienter i perioder at være meget trætte. Få forslag til, hvordan du tackler hverdagen med f.eks. træthed eller andre bivirkninger og senfølger bedst muligt.
Du kan styrke din krop under en kræftbehandling ved at have fokus på, hvad du spiser. Efter kræftbehandlingen kan sund mad også være med til at give dig ny energi og styrke kroppen.
Opskrifter på sund mad og til spiseproblemer
Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden. Der er flere muligheder for at komme tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Ikke alle kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom og må gå på pension.
Mentale teknikker som visualisering og meditation kan bruges til at lindre smerter, afhjælpe angst og forbedre livskvaliteten, når man er i behandling for kræft.
Kræftens Bekæmpelse tilbyder online samtalegrupper for patienter, pårørende og efterladte, uanset hvor i landet du bor. Det er en professionel rådgiver fra én af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger, der leder gruppen, hvor du har mulighed for at dele tanker og erfaringer med andre som dig.
Læs om grupperne, og hvordan du tilmelder dig her:
Det kan være svært at bede om hjælp, når man har kræft. Og som pårørende kan det være svært at finde ud af, hvordan man konkret kan hjælpe.
Med appen 'Sammenholdet' kan du oprette et netværk, hvor I kan koordinere opgaver som madlavning, børnepasning og transport - og du kan opdatere dit netværk på, hvordan det går i sygdomsforløbet.
Hent 'Sammenholdet' gratis i App Store eller Google Play.
Det kan være en hjælp at tale med en professionel. Du kan f.eks. tale med din læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen. Læs mere:
Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud
På sundhed.dk kan du finde en oversigt over rehabiliteringstilbud for kræftpatienter i din kommune eller region:
Du kan oprette en profil på cancerforum, og dele dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Lungehindekræft'.
Det er svært at overskue sin kræftsygdom. Derfor tilbyder Kræftens Bekæmpelse gratis rådgivning til alle kræftpatienter og pårørende. Det kan vi kun på grund af vores medlemmer. Vi får nemlig kun tre procent af vores indtægter fra det offentlige. Det er vores medlemmer der gør det muligt.
Sidst ændret:16.02.2021
Overlæge, dr.med. Jens Benn Sørensen og overlæge Jesper Ravn, Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG), Danske Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17