Årsager til lungehindekræft
Indånding af asbestfibre er den væsentligste årsag til kræft i lungehinden, men forskerne ved ikke, hvorfor asbestfibrene medfører sygdommen. Asbest er et ildfast mineral, som tidligere var meget anvendt i byggematerialer. Det er nu forbudt, fordi det bla. kan give lungehinde- og lungekræft.
Asbestfibre som årsag (IARC gruppe 1)
Verdens asbestproduktion toppede i 1980, og det tager i gennemsnit 40 år, fra man første gang bliver udsat for asbest til diagnosen lungehindekræft stilles.
Det er årsagen til, at kræft på grund af udsættelse for asbest i mange tilfælde konstateres i Danmark, selvom asbest har været forbudt siden slutningen af 1980'erne.
Antallet af tilfælde af lungehindekræft er stagnerende eller faldende i alle regioner i Danmark, undtagen i region Nordjylland, hvor antallet stadig ser ud til at stige. I denne region lå eternitfabrikken, der håndterede store mængder asbest frem til det totale forbud mod asbestholdige eternitplader i 1988.
Man kan i Danmark stadig blive udsat for asbest ved nedbrydning af asbestholdige produkter f.eks. fra asbestholdige isoleringsmaterialer og tagplader.
Læs mere om asbest og kræft her:
Hvem får lungehindekræft
De fleste, der får lungehindekræft, er over 60 år, da der går mange år, fra man har været udsat for asbest, til sygdommen kan opstå. Det er hovedsageligt mænd, som rammes af sygdommen, hvilket hænger sammen med, at det overvejende er mænd, der har været ansat i erhverv med asbestudsættelse.
Undersøgelser har dog vist, at den nærmeste familie til asbestarbejdere i relativt sjældne tilfælde også kan få lungehindekræft, hvis de har været udsat for asbeststøv fra asbestarbejderens arbejdstøj.
Det er yderst sjældent, at yngre mennesker får lungehindekræft.
Brandmænd og malere har øget risiko (IARC gruppe 1)
Det er dokumenteret, at brandmænd og malere har øget risiko for at udvikle lungehindekræft, da deres arbejde kan indebære udsættelse for asbest. Indåndede asbestfibre kan beskadige lungehinden og medføre kræft. Heldigvis har brandmænd gennem årene fået bedre udstyr, der i højere grad beskytter dem mod bl.a. røg og skadelige påvirkninger som asbest.
Overfladen af de fleste indre organer er dækket af en hinde af såkaldte mesoteliale celler, f.eks. lungehinden, bughinden, hjertesækken og pungen. Kræft i disse celler kaldes samlet malignt mesoteliom. Malignt mesoteliom ses langt hyppigst i lungehinden.