Gå til sygdomsliste

Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Behandling af ikke-småcellet lungekræft kan være operation - enten alene eller sammen med kemoterapi. Nogle får også kemoterapi, eventuelt sammen med strålebehandling. Immunterapi kan også være en mulighed.

Når udredningen er afsluttet, ved lægerne, hvor omfattende sygdommen er, og der kan opstilles tre hovedgrupper:

Lokal lungekræft: Tumoren er lille og uden spredning til fjerntliggende lymfeknuder eller andet væv. Kan opereres og får i nogle tilfælde efterbehandling med kemoterapi.

Lokoregional lungekræft: Der er spredning til de lokale lymfeknuder eller tumoren sidder fast i det omgivende væv. Kan ofte behandles med en kombination af kemoterapi og strålebehandling.

Lungekræft med metastaser: Der er spredning til lymfeknuder i flere områder eller til andre dele af kroppen. Behandles med kemoterapi, immunterapi eller såkaldt målrettet behandling.

De sidste 10-15 år er der sket markante forbedringer i overlevelsen for lungekræft. Danske tal viser, at overlevelsen i perioden er forbedret ca. 50 pct. Den helt nye ibrugtagning af immunterapi og målrettet terapi i lungekræftbehandlingen giver optimisme til at tro på yderligere forbedringer de kommende år.

Overlæge Erik Jakobsen, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital

Sygdommens stadie afgør behandling

Operation kan komme på tale ved tidlige stadier af ikke-småcellet lungekræft. Hvis man har lungekræft i stadierne IIa-IIIa, bliver man tilbudt kemoterapi efter operationen.

Hvis operation ikke er mulig, kan kemoterapi og strålebehandling i visse tilfælde fjerne kræften.

Til mere fremskredne tilfælde af ikke-småcellet lungekræft tilbydes lindrende behandling med kemoterapi eller anden medicinsk kræftbehandling og/eller stråler.

Operation

Operation kan kun tilbydes cirka en femtedel af de patienter, som har ikke-småcellet lungekræft. Hos resten har kræften bredt sig så meget, at det ikke er teknisk muligt at fjerne knuden alene ved operation.

Hensigten med en operation er at fjerne alt kræftvæv. Ved operationen fjernes den lungelap, hvor kræften sidder (lobektomi). 

Hvis kræften er lokaliseret, og man har dårlig lungefunktion eller lider af anden alvorlig sygdom, bliver kun selve kræftknuden fjernet. Hvis der er tale om en stor kræftknude, kan det være nødvendigt at fjerne hele lungen (pneumonektomi).

Operationen foregår i fuld bedøvelse og kan foretages ved kikkertoperation eller ved, at der åbnes mellem to ribben.

Hvis der kun er fjernet en lap (lobektomi), lægges der dræn i brysthulen, som fjerner overskydende væske fra det opererede område og sørger for, at lungen folder sig helt ud. Drænene fjernes efter nogle dage.

Kikkertoperation

Operationen foretages i mere end halvdelen af tilfældene som en kikkertoperation. Der laves så kun mindre huller til henholdsvis kikkert og instrumenter, og for at kirurgen kan få den fjernede del af lungen ud.

Kikkertkirurgi er derfor ikke egnet, hvis hele lungen må fjernes, eller hvis det ikke kan afgøres inden operationen, om det bliver nødvendigt at fjerne hele lungen.

Efter operationen

Det er almindeligt at have smerter efter operationen. Nogle får inden operationen lagt en ganske tynd plastikslange ind ved nerverne i ryggen (epiduralkateter), hvorigennem man kan få smertestillende medicin i dagene efter operationen. I de fleste tilfælde foregår smertebehandlingen dog udelukkende med smertestillende piller.

Smerterne kan også lindres ved, at en fysioterapeut instruerer i åndedræts- og hosteøvelser.

Trådene fra operationen bliver fjernet cirka ti dage efter operationen, hvis der ikke er anvendt selvopløselige tråde.

Operation og læger

Behandling af ikke-småcellet lungekræft kan være operation - enten alene eller sammen med kemoterapi.

Rygestop kan forbedre prognosen

Hvis du ryger, er det en god idé at stoppe, da det er veldokumenteret, at rygestop ved lungekræft forbedrer både livskvaliteten, prognosen og overlevelsen. Effekten af rygestop kan være på niveau med effekten af lungekræftbehandling med kirurgi, stråling og kemoterapi. 

Omvendt kan fortsat rygning efter diagnosen af lungekræft nedsætte livskvaliteten, påvirke alle typer behandling negativt, øge risikoen for ny kræft og medføre nedsat overlevelse.

Læs mere om mulighederne for hjælp til at stoppe med at ryge her:

Rygestop

Kilde: Rygeophør ved lungekræft, Ugeskrift for Læger 2018;180:V01180058.

Hvile efter operation (rekreation)

Indlæggelsen på sygehuset varer sjældent mere end 4-5 dage. De fleste mennesker, der opereres for lungekræft, har behov for at komme sig i 4-8 uger bagefter.

Det er ikke ualmindeligt at være generet af ubehag eller smerter i flere uger efter operationen, og det kan tage flere måneder at komme sig helt efter en lungeoperation.

Tal med sygehuslægen og fysioterapeuten om genoptræning, rehabilitering og kontakt din egen læge.

Kemoterapi efter operation kan mindske risikoen for tilbagefald

Hvis man bliver opereret for ikke-småcellet lungekræft i stadium IIa-IIIa, anbefales kemoterapi som tillægsbehandling for at mindske risikoen for tilbagefald.

Kemoterapi før operation kan teoretisk set have den fordel at mindske kræftknuden, men giver generelt set ikke et bedre behandlingsresultat end kemoterapi efter operation.

Kemoterapi og strålebehandling ved lokal spredning

Hvis lungekræften har spredt sig til de nærmeste lymfeknuder i brystskillevæggen (stadium IIIb), er det ikke muligt at fjerne lungekræften ved en operation.

Ved ikke-småcellet lungekræft, der ikke kan opereres, kan strålebehandling og kemoterapi samtidig i nogle tilfælde give langvarig god effekt.

Behandlingen strækker sig over 3 måneder og har som regel en række bivirkninger.

Området, der er ramt af lungekræft, må ikke være for stort, og behandlingen egner sig kun, hvis man er i god form.

Strålebehandling

Hvis det er muligt, bliver man behandlet med to til tre serier kemoterapi. Strålebehandling vil blive tilføjet hurtigst muligt, sædvanligvis samtidig med at anden serie kemoterapi indledes. 

Strålebehandlingen foregår ambulant, og man får som regel fem strålebehandlinger om ugen i seks uger. Målet med behandlingen er, at få kræften til at forsvinde.

På grund af bivirkningerne ved strålebehandling, er det nødvendigt, at man har en tilstrækkelig god lungefunktion.

Stereotaktisk strålebehandling

Stereotaktisk strålebehandling er højdosis røntgenstråling fra flere vinkler ind mod et lille lokaliseret område.

Stereotaktisk strålebehandling kan være en mulighed, hvis man kun har små tumorer uden spredning til lymfeknuderne, men ikke kan tåle operation på grund af KOL eller andre helbredsproblemer.

Strålebehandling, herunder stereotaktisk strålebehandling

Bivirkninger ved strålebehandling kan lindres

Strålebehandling kan give bivirkninger under og efter behandlingen, og de afhænger af dosis, og hvor stort et område, der bliver bestrålet. 

Strålebehandling af brystkassen kan medføre synkebesvær, åndenød, hoste og eventuelt feber. Personalet på afdelingen er opmærksom på disse
bivirkninger og kan give vejledning i, hvordan man bedst lindrer dem. 

Synkebesværet aftager som regel i løbet af et par uger efter behandlingens afslutning. 

Hoste og åndenød opstår i visse tilfælde efter strålebehandlingen i ugerne efter, at strålebehandlingen er afsluttet, men kan også optræde 1-3 måneder efter behandlingen. 

Lægen vurderer, om man eventuelt skal behandles med binyrebarkhormon (prednisolon). Læs mere:

Strålebehandling og bivirkninger

Åndenød

Behandling af ikke-småcellet lungekræft med spredning til andre dele af kroppen (fjernmetastaser)

Ved fremskreden ikke-småcellet lungekræft kan man få lindrende og livsforlængende behandling i form af målrettet behandling, immunterapi eller kemoterapi.

På diagnosetidspunktet vil lægen undersøge vævsprøverne med henblik på, om målrettet behandling eller immunterapi kan være en fordel. 

Flere opnår bedre og længere behandlingseffekt end tidligere, og endda med færre bivirkninger. De nye behandlinger er dog fortsat ikke egnet til alle patienter. Der arbejdes ihærdigt på at udvikle undersøgelser, der bedre kan afgøre, hvilke behandlinger, der virker hos hvilke patienter. 

Stadium IV af ikke-småcellet lungekræft behandles med kemoterapi. Hvis lungekræften har spredt sig til knoglerne, kan strålebehandling lindre smerterne.

Behandling med de såkaldte bisfosfonater kan også mindske smerter i knoglerne og hæmme nedbrydning af knoglevæv. Antistoffet denosumab har en lignende virkning. Du kan læse mere om behandling af knoglemetastaser her:

Behandling af knoglemetastaser

Stadieinddeling af lungekræft

Målrettet tabletbehandling i stedet for kemoterapi

For en mindre undergruppe af patienter med fremskreden muteret, ikke-småcellet lungekræft er målrettet tabletbehandling bedre end kemoterapi. 

En specialundersøgelse af kræftknuden kan afgøre, om den har genvarianter (ændringer) i EGFR- og ALK-genet. Hvis det er tilfældet, kan man eventuelt kan have gavn af målrettet (targeteret) medicinsk behandling med tyrosin kinase-hæmmere (TKI). 

Både EGFR- og ALK-generne er vækstsignalsystemer i kræftcellerne, og TKI er en tabletbehandling, der virker ved at stoppe disse vækstsignaler, som stimulerer kræftcellerne. 

En lille andel af patienter med genvariant i EGFR- eller ALK-genet i kræftvævet lever markant længere uden forværring af kræften, hvis de behandles med TKI, end hvis de kun får kemoterapi. Hvis man får behandling med TKI, vil man i mange tilfælde få kemoterapi på et senere tidspunkt.

Ændringen i EGFR-genet er hyppigst blandt kvindelige ikkerygere med en bestemt undertype af lungekræft, som kaldes adenokarcinom. Men det forekommer også - blot mindre hyppigt - hos mænd, hos folk med andre undertyper af lungekræft og hos rygere.

Sygdomsdisponerende genvarianter i EGFR- og ALK-genet forekommer hos henholdsvis 10% og 2% af danskere med lungekræft af undertypen adenokarcinom. 

Læs mere om de forskellige typer tyrosin kinase-hæmmeres (TKI) virkning og bivirkninger:

Erlotinib (Tarceva®)

Gefitinib (Iressa®)

Afatinib (Giotrif®)

Osimertinib (Tagrisso®)

Crizotinib (Xalkori®)

Ceritinib (Zykadia®)

Alectinib (Alecensa®)

Immunterapi ved fremskreden ikke-småcellet lungekræft, der undertrykker immunsystemet

Hos ca. 30 pct. viser vævsprøverne, at kræftcellerne har udviklet et værn mod kroppens immunsystem. Dette værn kan nedbrydes af immunterapi med checkpoint-hæmmere (antistoffer). Immunterapien virker ved, at immunsystemet sættes i gang med at angribe kræftcellerne.

For at finde ud af om man kan have gavn af immunterapi, får man undersøgt vævsprøver af kræften.

Immunterapi giver bedre resultater med hensyn til overlevelse og livskvalitet end kemoterapi, og det har vist sig, at nogle patienter har en særdeles langvarig virkningen af immunterapien.

Immunterapien anvendes også til lindrende behandling.

Selvom der derfor er store forhåbninger til immunterapi mod ikke-småcellet lungekræft, må man også erkende, at der på nuværende tidspunkt er mange patienter, hvor behandlingen desværre ikke virker.

Bivirkninger i forbindelse med immunterapi kan udvikle sig alvorligt

Bivirkningerne er som regel milde, men kan udvikle sig meget alvorligt, hvis de ikke håndteres korrekt. Bivirkningerne kan opstå på alle tidspunkter under behandlingen og i flere måneder efter afsluttet behandling.

Bivirkningerne kræver hurtig og korrekt behandling, og langt de fleste bivirkninger forsvinder, hvis de behandles i tide. Det er derfor vigtigt, at man søger læge, hvis man oplever bivirkningssymptomer, så man hurtigt kan blive vurderet og få korrekt behandling, hvis der er behov for det.

Vigtigt at søge hjælp, hvis du oplever symptomer

Det er vigtigt, at du hurtigt kontakter den afdeling, hvor du går til behandling, hvis du oplever nye symptomer – selv lette symptomer. Symptomerne kan være meget forskellige.

Her kan du se de typiske bivirkninger:

  • Nyopstået tør hoste, åndenød
  • Øget antal afføringer evt. med samtidige mavesmerter, blod i afføringen eller mørkfarvet, ildelugtende afføring
  • Mørk urin, skummende eller meget uklar urin
  • Hovedpine, ekstraordinær træthed, smerter bag øjnene, nedtrykthed, synsforstyrrelser
  • Rødme og udslæt, ofte kløende - væskende sår er et mere alvorligt tegn
  • Påvirkning af bevidsthed (du bliver sløv eller konfus), nedsat kraft- og følesans i arme/ben

Disse bivirkninger kræver særlig og hurtig behandling, da de kan udvikle sig livstruende.

Lægen vil vurdere, om du skal undersøges nærmere og have behandling.  

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Nivolumab (Opdivo®)

Pembrolizumab (Keytruda®)

Atezolizumab (Tecentriq®)

Kontakt lægen, hvis du får feber eller bløder under kemoterapi

Det er vigtigt, du kontakter lægen, hvis du under behandling med kemoterapi får feber over 38,5º eller oplever blødning ( f.eks. næseblod, blod i urinen, blødninger i huden eller usædvanlig mange blå mærker på benene).

Kemoterapi som lindrende behandling

Kemoterapi er stadig en vigtig behandling, både som primær behandling, men også hvis immunterapi og målrettet behandling ikke virker længere.

Mange oplever en positiv effekt af kemoterapi, men behandlingen kan ofte have bivirkninger, og effekten er desværre ofte kun midlertidig.

Til behandling af ikke-småcellet lungekræft får man en kombination af to forskellige typer kemoterapi, som man får gennem et drop i armen. En del af behandlingen kan man dog få som tabletter.

Man får normalt fire til seks behandlingsserier i alt. En serie består af kemoterapi på dag et og dag otte, efterfulgt af to ugers pause.

For at kunne følge effekten af behandlingen får man foretaget en CT-scanning af brystkassen og den øverste del af bughulen både før og efter kemoterapi. Man får også taget blodprøver for at se, om leveren og nyrerne kan tåle kemoterapien.

Bivirkninger ved kemoterapi kan lindres

Bivirkningerne ved kemoterapi afhænger af hvilke typer medicin, man får. De mest almindelige bivirkninger er hårtab, kvalme, træthed og prikken i fingre og fødder. Kemoterapi hæmmer knoglemarvens funktion, hvilket kan give blodmangel og øget risiko for blødning og infektion.

Bivirkningerne kan i mange tilfælde forebygges eller lindres med medicin, og der findes en række gode råd, som også kan hjælpe. Læs mere om kemoterapi:

Kemoterapi

Hvis kræften blokerer en del af lungen

Hvis lungekræften spærrer for luftstrømmen og dermed giver åndenød, kan lungekirurgen i visse tilfælde skabe passage med laserbehandling.

Behandlingen foretages ved hjælp af en kikkert (bronkoskop), der kan se ned i luftvejene. Hvis luftrøret blokeres, kan kirurgen eventuelt lægge en stent (et lille rør) for at skabe passage.

Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Billedet viser en stent, som er et lille rør, der kan indsættes i f.eks. et kar for at holde strukturen åben.


Her kan du få mere hjælp

Rådgiverne på kræftlinjen kan bl.a. give vejledning i, hvordan du bedst lever med åndedrætsbesvær. Du kan også kontakte en kræftrådgivning i nærheden af, hvor du bor. Kræftrådgivningerne kan give personlig rådgivning samt psykisk og social støtte.

Kræftlinjen 80 30 10 30
Åbent 9.00-21.00 på hverdage og 12.00-17.00 i weekenden. Lukket på helligdage.

Find nærmeste kræftrådgivning
Kræftens Bekæmpelse har rådgivninger mange steder i landet.

www.lungekraeft.com 
Patientforeningen lungekraeft.com. Her kan du blandt andet komme i kontakt med andre lungekræftpatienter.

Cancerforum
Du kan møde andre patienter og pårørende online og udveksle erfaringer med at leve med sygdommen


Læs alt om lungekræft:

Lungekræft - forsiden

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.