Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Når udredningen er afsluttet, ved lægerne, hvor omfattende sygdommen er, og der kan opstilles tre hovedgrupper:

Lokal lungekræft

Knuden er lille og uden spredning til fjerntliggende lymfeknuder eller andet væv. Knuden kan oftest opereres og i nogle tilfælde får man efterbehandling med kemoterapi.

Lokoregional lungekræft 

Der er spredning til de lokale lymfeknuder eller knuden sidder fast i det omgivende væv. Man kan ofte blive behandlet med en kombination af kemoterapi, strålebehandling og operation.

Lungekræft med metastaser

Der er spredning til lymfeknuder i flere områder eller til andre dele af kroppen. Behandlingen er kemoterapi, stråleterapi, eventuelt immunterapi eller såkaldt målrettet behandling.

Sygdommens stadie afgør behandling

Operation kan komme på tale ved tidlige stadier af ikke-småcellet lungekræft. Hvis man har lungekræft i stadierne IIa-IIIa, får man tilbudt medicinsk behandling efter operationen.

Hvis operation ikke er mulig, kan kemoterapi, strålebehandling og eventuelt immunterapi i visse tilfælde fjerne kræften.

Til mere fremskredne tilfælde af ikke-småcellet lungekræft kan man få lindrende behandling med kemoterapi, immunterapi, målrettet kræftbehandling og/eller stråleterapi.

Operation

Operation kan kun tilbydes til ca. 25 pct. af de patienter, som har ikke-småcellet lungekræft.

Hos resten har kræften bredt sig så meget, at det ikke er teknisk muligt at fjerne knuden alene ved operation.

Hensigten med en operation er at fjerne alt kræftvæv. Ved operationen fjernes den lungelap, hvor kræften sidder (lobektomi). 

Hvis kræften er lokaliseret, og man har dårlig lungefunktion eller lider af anden alvorlig sygdom, bliver kun selve kræftknuden fjernet. 

Hvis der er tale om en stor kræftknude, kan det være nødvendigt at fjerne hele lungen (pneumonektomi).

Operationen foregår i fuld bedøvelse og foretages oftest ved kikkertoperation eller eventuelt ved, at der åbnes op mellem to ribben.

Oftest lægges der som afslutning på operationen et dræn i brysthulen, som fjerner overskydende væske fra det opererede område og sørger for, at lungen folder sig helt ud. Drænene fjernes efter nogle dage.

Kikkertoperation

Operationen foretages oftest som en kikkertoperation. Der laves så kun mindre huller til henholdsvis kikkert og instrumenter, og for at kirurgen kan få den fjernede del af lungen ud.

Kikkertkirurgi er derfor ikke egnet, hvis hele lungen må fjernes.

Efter operationen

Det er almindeligt at have smerter efter operationen. Enkelte får inden operationen lagt en ganske tynd plastikslange ind ved nerverne i ryggen (epiduralkateter), hvorigennem man kan få smertestillende medicin i dagene efter operationen.

I de fleste tilfælde foregår smertebehandlingen dog udelukkende med lokalbedøvelse og smertestillende piller.

Smerterne kan også lindres ved, at en fysioterapeut instruerer i åndedræts- og hosteøvelser.

Trådene fra operationen bliver fjernet cirka ti dage efter operationen, hvis der ikke er anvendt selvopløselige tråde.

Hvis man ikke kan blive operereret

Hvis man f.eks. har nedsat lungefunktion eller andre lidelser som KOL eller hjertesygdom og af den grund ikke kan blive opereret, kan man få tilbudt stereotaktisk strålebehandling.

Stereotaktisk strålebehandling er højdosis røntgenstråling fra flere vinkler ind mod et lille lokaliseret område.

Stereotaktisk strålebehandling kan være en mulighed, hvis man kun har små knuder, der ligger frit i lungen, hvor der ikke er sket spredning til lymfeknuderne.

I nogle tilfælde vil man også kunne få tilbudt stereotaktisk strålebehandling mod knuder, der ligger tættere på brystskillevæggen, men samtidig øges risikoen for bivirkninger.  

Kemoterapi og strålebehandling ved lokal spredning

Hvis lungekræften har spredt sig til de nærmeste lymfeknuder (stadium IIIb), er det ikke muligt at fjerne lungekræften ved en operation.

Ved ikke-småcellet lungekræft, der ikke kan opereres, kan strålebehandling, kemoterapi og eventuel immunterapi i nogle tilfælde give langvarig god effekt.

Behandlingen strækker sig over 3-12 måneder, afhængigt af om du også får immunterapi, og har som regel en række bivirkninger.

Området, der er ramt af lungekræft, må ikke være for udbredt, og man skal som udgangspunkt have en rimelig god almentilstand og lungefunktion for at kunne tåle behandlingen.

Hvis det er muligt, bliver man behandlet med tre serier kemoterapi. Strålebehandling vil blive tilføjet hurtigst muligt, sædvanligvis samtidig med at anden serie kemoterapi indledes. 

Strålebehandlingen foregår ambulant, og man får som regel fem strålebehandlinger om ugen i 6,5 uger. Behandlingen gives med helbredende sigte, men da der er en væsentlig risiko for tilbagefald, skal man følges med kontrolscanninger i 5 år efter, kemoterapien og strålebehandlingen er afsluttet.

Immunterapi efter strålebehandling

Efter kemo og strålebehandlingen er afsluttet og hvis scanningen har vist, at kræftsygdommen er i ro, kan man, hvis man er særligt følsom for immunterapi, blive tilbudt behandling med immunterapi i 12 måneder. Læs mere om medicinen:

Durvalumab (Imfinzi®)

Bivirkninger ved strålebehandling kan lindres

Strålebehandling kan give bivirkninger under og efter behandlingen, og de afhænger af dosis, og hvor stort et område, der bliver bestrålet. 

Strålebehandling af brystkassen kan medføre synkebesvær, åndenød, hoste og eventuelt feber. På afdelingen kan du få vejledning i, hvordan bivirkningerne bedst kan lindres. 

Synkebesværet aftager som regel i løbet af et par uger efter behandlingens afslutning.

Hoste og åndenød opstår i visse tilfælde efter strålebehandlingen i uger til måneder efter, at strålebehandlingen er afsluttet. 

Lægen vurderer, om du eventuelt skal behandles med binyrebarkhormon (prednisolon).

Behandling af ikke-småcellet lungekræft med spredning til andre dele af kroppen (fjernmetastaser)

Ved fremskreden ikke-småcellet lungekræft kan man få lindrende og livsforlængende behandling i form af målrettet behandling, immunterapi og/eller kemoterapi.

På diagnosetidspunktet vil lægen undersøge vævsprøverne og vurdere, om målrettet behandling eller immunterapi kan være en fordel for dig.

Flere opnår bedre og længere behandlingseffekt end tidligere, og endda med færre bivirkninger.

De nye behandlinger er dog fortsat ikke egnet til alle patienter. Der arbejdes ihærdigt på at udvikle undersøgelser, der bedre kan afgøre, hvilke behandlinger der virker bedst for den enkelte. 

Hvis lungekræften har spredt sig til knoglerne, kan strålebehandling lindre smerterne.

Behandling med de såkaldte bisfosfonater kan også mindske smerter i knoglerne og hæmme nedbrydning af knoglevæv.

Antistoffet denosumab har en lignende virkning. Du kan læse mere om behandling af knoglemetastaser her:

Behandling af knoglemetastaser

Stadieinddeling af lungekræft

Målrettet tabletbehandling i stedet for kemoterapi

For en mindre undergruppe af patienter med fremskreden muteret, ikke-småcellet lungekræft er målrettet tabletbehandling bedre end kemoterapi. 

En specialundersøgelse af kræftknuden kan afgøre, om den har genvarianter (ændringer) i f.eks. EGFR-, ALK-genet, ROS₁- RET- eller KRAS-genet. Hvis det er tilfældet, kan man eventuelt have gavn af målrettet (targeteret) medicinsk behandling med tyrosin kinase-hæmmere (TKI).

Genvarianterne er vækstsignalsystemer i kræftcellerne, og den målrettede behandling er en tabletbehandling, der virker ved at stoppe disse vækstsignaler, som stimulerer kræftcellerne. 

En lille andel af patienter med genvariant i EGFR- eller ALK-genet i kræftvævet lever markant længere uden forværring af kræften, hvis de behandles med TKI, end hvis de kun får kemoterapi.

Hvis man får målrettet behandling, f.eks. med TKI, vil man i mange tilfælde senere hen få behandling med kemoterapi og/eller immunterapi.

Immunterapi ved fremskreden ikke-småcellet lungekræft, der undertrykker immunsystemet

Hos ca. 35 pct. viser vævsprøverne, at kræftcellerne er særlige følsomme for immunterapi som den første behandling. Behandlingen sker med såkaldte checkpoint-hæmmere (antistoffer).

Immunterapien virker ved, at immunsystemet aktiveres til selv at angribe kræftcellerne.

For at finde ud af om man kan have gavn af immunterapi, får man undersøgt vævsprøver af kræften.

Immunterapi alene eller i kombination med kemoterapi giver bedre resultater med hensyn til overlevelse og livskvalitet end kemoterapi, og det har vist sig, at nogle patienter har en særdeles langvarig virkningen af immunterapien.

Selv om immunterapi eller kombinationen af immunterapi og kemoterapi har forbedret behandlingen hos mange mennesker med ikke-småcellet lungekræft, er der på nuværende tidspunkt en del, for hvem behandlingen desværre ikke virker.

Bivirkninger i forbindelse med immunterapi kan udvikle sig alvorligt

Bivirkningerne er som regel milde, men kan udvikle sig meget alvorligt, hvis de ikke håndteres korrekt. Bivirkningerne kan opstå på alle tidspunkter under behandlingen og i flere måneder efter afsluttet behandling.

Bivirkningerne kræver hurtig og korrekt behandling, og langt de fleste bivirkninger forsvinder, hvis de behandles i tide.

Det er derfor vigtigt, at man søger læge, hvis man oplever bivirkningssymptomer, så man hurtigt kan blive vurderet og få korrekt behandling, hvis der er behov for det.

Læs mere om bivirkninger til immunterapi med 'checkpoint-hæmmere' (antistoffer)

Kemoterapi som lindrende behandling

Kemoterapi er stadig en vigtig behandling, både med og uden samtidig immunterapi, men også hvis immunterapi og målrettet behandling ikke længere virker.

Lægen kan i nogle tilfælde også vælge at give kemoterapi sammen med immunterapi.

Mange oplever en positiv effekt af kemoterapi, men behandlingen kan ofte have bivirkninger, og effekten er desværre ofte kun midlertidig.

Til behandling af ikke-småcellet lungekræft får man en kombination af to forskellige typer kemoterapi, som man får gennem et drop i armen. En del af behandlingen kan man dog få som tabletter.

Man får normalt fire behandlingsserier i alt. En serie består af kemoterapi på dag et og dag otte, efterfulgt af to ugers pause.

Der findes også kemoterapi, der kun gives i drop på dag et efterfulgt af 3 ugers pause.

I nogle tilfælde kan man efter fire behandlinger blive tilbudt at fortsætte med den ene slags kemoterapi, hvis man tåler behandlingen godt og har gavn af den. Det samme gælder, hvis man samtidig får immunterapi.

For at kunne følge effekten af behandlingen får man foretaget en CT-scanning af brystkassen og den øverste del af bughulen både før og efter kemoterapi.

Man får også taget blodprøver for at se, om immunforsvaret, leveren og nyrerne kan tåle kemoterapien.

Behandling af RET-forandret, ikke-småcellet lungekræft med spredning

I sjældne tilfælde kan man have forandringer (mutationer) i et gen kaldet RET i kræftcellerne (RET-forandret eller RET-fusion-positiv kræft). Disse genændringer medfører en øget vækst af kræftceller. De få patienter, som har forandringerne, opnår ikke meget effekt af standardbehandling. RET-forandringer er ofte den primære årsag til, at aldrig-rygere får lungekræft.

Hvis du har RET-forandret, ikke-småcellet lungecancer med spredning, kan behandling med en såkaldt RET-hæmmer være en mulighed, hvis du har behov for behandling efter tidligere behandling med immunterapi og/eller platinbaseret kemoterapi. 

Behandlingen kan mindske kræften og sinke forværringen af sygdommen og har begrænsede bivirkninger.

For at finde ud af om man kan have gavn af behandlingen, bliver ens vævsprøve undersøgt for genmutationerne ved diagnosen.

Hvis kræften blokerer en del af lungen

Hvis lungekræften spærrer for luftstrømmen og dermed giver åndenød, kan lungekirurgen i visse tilfælde skabe passage med laserbehandling.

Behandlingen foretages ved hjælp af en kikkert (bronkoskop), der kan se ned i luftvejene. Hvis luftrøret blokeres, kan kirurgen eventuelt lægge en stent (et lille rør) for at skabe passage.

Læs alt om lungekræft:

Lungekræft - forsiden