Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Småcellet lungekræft behandles med kemoterapi og med strålebehandling. Operation bruges normalt ikke, fordi småcellet lungekræft ofte har spredt sig uden for lungerne.
I nogle få tilfælde bliver småcellet lungekræft opdaget så tidligt, at det er muligt at operere. I så fald får man kemoterapi efter operationen.
Ved mere fremskreden småcellet lungekræft får man tilbudt lindrende behandling med kemoterapi.
Selv om udviklingen inden for småcellet lungekræft endnu ikke har ført til lige så markant bedre behandlingsresultater, som man oplever ved ikke-småcellet lungekræft, står forskningen på ingen måde stille. Der er begrundet håb om, at f.eks. nye måder at stimulere immunsystemet kan forbedre behandlingen.
Seppo W. Langer, Klinisk lektor, overlæge, ph.d., Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet og Københavns Universitet
Kemoterapi er behandling med celledræbende stoffer. Kemoterapi virker godt mod småcellet lungekræft.
Kemoterapien består af en kombination af to forskellige stoffer. Den mest brugte behandling til småcellet lungekræft er en kombination af carboplatin og etoposid.
Kemoterapien får man dels som et drop i armen og dels som kapsler. Man får behandling 3 dage hver 3. uge.
Man får normalt fire til seks behandlinger i alt, og man behøver ikke at være indlagt under behandlingen.
Forud for behandlingen med kemoterapi skal lægerne danne sig et overblik over sygdommen, og om den har spredt sig.
Det sker ved hjælp af en CT-scanning af brystkassen og den øverste del af maven.
Hvis der efter CT-scanning er tvivl om, hvorvidt sygdommen har spredt sig eller ej, får man udført en PET/CT-scanning.
I visse tilfælde får man også taget en vævsprøve (biopsi) fra mistænkelige forandringer, især hvis det er i leveren.
Man får også taget blodprøver og eventuelt en nyrefunktionsprøve (clearence) for at se, om leverens og nyrernes funktion er god nok til, at man kan tåle kemoterapi.
Læs mere om CT-scanning generelt:
Bivirkningerne afhænger af, hvilke typer kemoterapi man får og i hvilken dosis.
De mest almindelige bivirkninger er:
Kemoterapi hæmmer knoglemarvens funktion, hvilket kan give blodmangel og øget risiko for blødning og infektion.
Bivirkningerne kan i mange tilfælde lindres med medicin, og der findes en række gode råd, som også kan afhjælpe bivirkningerne. Læs mere:
Hvis du under behandling med kemoterapi får feber over 38,5º eller blødning - f.eks. næseblod, blod i urinen eller blødninger i huden - skal du kontakte den afdeling på hospitalet, hvor du får behandling.
Hvis der ikke er metastaser (på nær til de nærmeste lymfeknuder i brystskillevæggen), bliver kemoterapien suppleret med strålebehandling kort efter, at kemoterapien er påbegyndt. Man får derved strålebehandling samtidig med anden serie kemoterapi.
Langt de fleste får tilbudt 30 strålebehandlinger (to dagligt) i løbet af 3 uger, men lægen kan også vælge at tilbyde en enkelt strålebehandling dagligt i 6 uger.
Behandlingen gives med helbredende sigte, men da der er en væsentlig risiko for, at lungekræften kan komme tilbage, skal man løbende til kontrolscanninger i 5 år efter behandlingerne er afsluttet.
Hvis sygdommen bringes under kontrol (remission) ved hjælp af kemoterapien, kan man efterfølgende blive tilbudt supplerende strålebehandling af hjernen for at forebygge hjernemetastaser.
Hjernemetastaser opstår hos op mod halvdelen af alle med småcellet lungekræft. Den forebyggende behandling består af ti strålebehandlinger i løbet af 2 uger, og den halverer risikoen for hjernemetastaser.
Da der både er fordele og ulemper ved forebyggende strålebehandling mod hjernen, er det en god ide at tale med den behandlende læge om det. Læs mere:
Strålebehandling kan give bivirkninger under og efter behandlingen. Bivirkningerne afhænger af dosis, og hvor stort et område der bliver bestrålet.
Strålebehandling af brystkassen kan medføre synkebesvær, åndenød, feber eller hoste.
Hvis åndenød og hoste tager til i ugerne og månederne efter strålebehandlingen, er det vigtigt at kontakte afdelingen, da det kan være nødvendigt at behandle med binyrebarkhormon (prednisolon tabletter) i en periode.
Synkebesværet aftager som regel i løbet af et par uger efter, behandlingen er afsluttet. Læs mere om bivirkninger, og hvordan de kan lindres:
Strålebehandling og bivirkninger
Når kemoterapi og strålebehandling kombineres, kan der opstå flere bivirkninger, end hvis man kun får en type behandling. For eksempel er synkebesværet værre, hvis man får kemoterapi og strålebehandling samtidig.
Hvis man har fået strålebehandling mod hjernen for at forebygge hjernemetastaser, kan man opleve bivirkninger som f.eks. kvalme, hovedpine og træthed.
Bivirkningerne viser sig umiddelbart efter behandlingen, men aftager hurtigt.
Nogle oplever også svimmelhed og opkastninger, som kan behandles med binyrebarkhormon (prednisolon).
Rådgiverne på Kræftlinjen kan bl.a. give vejledning i, hvordan du bedst lever med åndedrætsbesvær. Du kan også kontakte en kræftrådgivning i nærheden af, hvor du bor, her kan du bl.a. få personlig rådgivning samt psykisk og social støtte.
Patientforeningen lungekraeft.com
Hvis du ryger, er det en god idé at stoppe, da det er veldokumenteret, at rygestop ved lungekræft forbedrer både livskvaliteten, prognosen og overlevelsen. Effekten af rygestop kan være på niveau med effekten af lungekræftbehandling med kirurgi, stråling og kemoterapi.
Omvendt kan fortsat rygning efter diagnosen af lungekræft nedsætte livskvaliteten, påvirke alle typer behandling negativt, øge risikoen for ny kræft og medføre nedsat overlevelse.
Læs mere om mulighederne for hjælp til at stoppe med at ryge her:
Kilde: Rygeophør ved lungekræft, Ugeskrift for Læger 2018;180:V01180058.