Gå til sygdomsliste

Behandling af småcellet lungekræft

Småcellet lungekræft behandles med kemoterapi og med strålebehandling. Operation bruges normalt ikke, fordi småcellet lungekræft ofte har spredt sig uden for lungerne.

I nogle få tilfælde bliver småcellet lungekræft opdaget så tidligt, at det er muligt at operere. I så fald får man kemoterapi efter operationen.

Ved mere fremskreden småcellet lungekræft får man tilbudt lindrende behandling med kemoterapi. 

Prognosen ved lungekræft har de seneste år ændret sig markant. Flere end 3 gange så mange overlever i dag deres sygdom i forhold til for 25 år siden. Desuden forventes nye terapimuligheder, som immunterapi og målrettet behandling, inden for de kommende år yderligere at forbedre prognosen betydeligt.

Overlæge Erik Jakobsen, Hjerte- lunge- karkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital

Kemoterapi har god effekt mod småcellet lungekræft

Kemoterapi er behandling med celledræbende stoffer. Kemoterapi virker godt mod småcellet lungekræft. 

Kemoterapien består af en kombination af to forskellige stoffer. Den mest brugte behandling til småcellet lungekræft er en kombination af carboplatin og etoposid.

Kemoterapien får man dels som et drop i armen og dels som tabletter. Man får behandling 3 dage hver 3. uge.

Man får normalt fire til seks behandlinger i alt, og man behøver ikke at være indlagt under behandlingen.

CT-scanning forud for kemoterapi

Forud for behandlingen med kemoterapi skal lægerne danne sig et overblik over sygdommen, og om den har spredt sig.

Det sker ved hjælp af en CT-scanning af brystkassen og den øverste del af maven. 

Hvis der efter CT-scanning er tvivl om, hvorvidt sygdommen har spredt sig eller ej, får man udført en PET/CT-scanning.

I visse tilfælde får man også taget en vævsprøve (biopsi) fra tvivlsomme forandringer, især hvis det er i leveren. 

Man får også taget blodprøver og en nyrefunktionsprøve (clearence) for at se, om leverens og nyrernes funktion er god nok til, at man kan tåle kemoterapi.

Læs mere om CT-scanning generelt:

CT-scanning

Bivirkninger ved kemoterapi

Bivirkningerne afhænger af, hvilke typer kemoterapi man får og i hvilken dosis.

De mest almindelige bivirkninger er:

  • hårtab
  • kvalme
  • træthed
  • prikken i hænder og fødder

Kemoterapi hæmmer knoglemarvens funktion, hvilket kan give blodmangel og øget risiko for blødning og infektion. 

Bivirkningerne kan i mange tilfælde lindres med medicin, og der findes en række gode råd, som også kan afhjælpe bivirkningerne. Læs mere:

Kemoterapi og bivirkninger

Kontakt lægen på hospitalet ved feber eller blødning

Hvis du under behandling med kemoterapi får feber over 38,5º eller blødning - f.eks. næseblod, blod i urinen eller blødninger i huden - skal du kontakte den afdeling på hospitalet, hvor du får behandling.

Strålebehandling sammen med kemoterapi

Hvis der ikke er metastaser (på nær til de nærmeste lymfeknuder i brystskillevæggen), bliver kemoterapien suppleret med strålebehandling kort efter, at kemoterapien er påbegyndt. Man får derved strålebehandling samtidig med anden serie kemoterapi. 

Langt de fleste får tilbudt 30 strålebehandlinger (to dagligt) i løbet af 3 uger, men lægen kan også vælge at tilbyde en enkelt strålebehandling dagligt i 6 uger.

Behandlingen gives med helbredende sigte, men da der er en væsentlig risiko for, at lungekræften kan komme tilbage, skal man løbende til kontrolscanninger i 5 år efter behandlingerne er afsluttet.

Forebyggelse af hjernemetastaser

Hvis sygdommen bringes under kontrol (remission) ved hjælp af kemoterapien, kan man efterfølgende blive tilbudt supplerende strålebehandling af hjernen for at forebygge hjernemetastaser. 

Hjernemetastaser opstår hos op mod halvdelen af alle med småcellet lungekræft. Den forebyggende behandling består af ti strålebehandlinger i løbet af 2 uger, og den halverer risikoen for hjernemetastaser.

Da der både er fordele og ulemper ved forebyggende strålebehandling mod hjernen, er det en god ide at tale med den behandlende læge om det. Læs mere:

Hjernemetastaser - spredning af kræft til hjernen

Bivirkninger ved strålebehandling

Strålebehandling kan give bivirkninger under og efter behandlingen. Bivirkningerne afhænger af dosis, og hvor stort et område der bliver bestrålet. 

Strålebehandling af brystkassen kan medføre synkebesvær, åndenød, feber eller hoste. 

Hvis åndenød og hoste tager til i ugerne og månederne efter strålebehandlingen, er det vigtigt at kontakte afdelingen, da det kan være nødvendigt at behandle med binyrebarkhormon (prednisolon tabletter) i en periode. 

Synkebesværet aftager som regel i løbet af et par uger efter, behandlingen er afsluttet. Læs mere om bivirkninger, og hvordan de kan lindres:

Strålebehandling og bivirkninger

Bivirkninger når strålebehandling og kemoterapi kombineres

Når kemoterapi og strålebehandling kombineres, kan der opstå flere bivirkninger, end hvis man kun får en type behandling. For eksempel er synkebesværet værre, hvis man får kemoterapi og strålebehandling samtidig.

Bivirkninger ved forebyggende strålebehandling mod hjernen

Hvis man har fået strålebehandling mod hjernen for at forebygge hjernemetastaser, kan man opleve bivirkninger som f.eks. kvalme, hovedpine og træthed. 

Bivirkningerne viser sig umiddelbart efter behandlingen, men aftager hurtigt. 

Nogle oplever også svimmelhed og opkastninger, som kan behandles med binyrebarkhormon (prednisolon).

Læs også:

Tilbagefald af lungekræft

Her kan du få mere hjælp

Rådgiverne på Kræftlinjen kan bl.a. give vejledning i, hvordan du bedst lever med åndedrætsbesvær. Du kan også kontakte en kræftrådgivning i nærheden af, hvor du bor, her kan du bl.a. få personlig rådgivning samt psykisk og social støtte.

Kræftlinjen

Find nærmeste kræftrådgivning

Mød andre i samme situation

Patientforeningen lungekraeft.com

Lungekraeft.com

Rygestop kan forbedre prognosen

Hvis du ryger, er det en god idé at stoppe, da det er veldokumenteret, at rygestop ved lungekræft forbedrer både livskvaliteten, prognosen og overlevelsen. Effekten af rygestop kan være på niveau med effekten af lungekræftbehandling med kirurgi, stråling og kemoterapi. 

Omvendt kan fortsat rygning efter diagnosen af lungekræft nedsætte livskvaliteten, påvirke alle typer behandling negativt, øge risikoen for ny kræft og medføre nedsat overlevelse.

Læs mere om mulighederne for hjælp til at stoppe med at ryge her:

Rygestop

Kilde: Rygeophør ved lungekræft, Ugeskrift for Læger 2018;180:V01180058.

Læs alt om lungekræft:

Lungekræft - forsiden


 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.