Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Diagnosen lymfekræft i huden (hudlymfomer) kan først stilles, hvis en vævsprøve har vist, at der er kræftceller til stede. Der findes flere forskellige typer af lymfekræft i huden. Den mest almindelige form er Mycosis fungoides, som udgør knap 50 pct. af alle tilfælde af lymfekræft i huden.
Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
For at undersøge om der er tale om kræft, får man taget en eller flere vævsprøver (biopsier) af det mistænkte hudområde. Først bliver man lokalbedøvet, hvorefter lægen tager hudprøven ved hjælp af et lille bor.
Hudprøven bliver derefter undersøgt i mikroskop, så lægen kan vurdere, om der er kræftceller til stede.
Selvom der er mistanke om lymfekræft i huden, kan hudprøven i begyndelsen ikke altid med sikkerhed påvise den præcise diagnose. Derfor skal man ofte have taget flere hudprøver over en lang periode, inden man kan få en endelig diagnose.
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Det tager tid at forholde sig til sygdommen, både for en selv og for de nærmeste.
Hvis din læge har mistanke om, at du måske har en kræftsygdom, bliver du henvist til et 'pakkeforløb'. I et pakkeforløb står der bl.a., hvilke undersøgelser man skal igennem, og hvordan behandlingen skal forløbe.
Lymfekræft i huden udvikler sig fra lymfesystemets celler. Hvis man har lymfekræft i huden, findes de syge lymfocytter overvejende i huden og ikke i lymfeknuderne, som det ellers er tilfældet ved de fleste typer af lymfeknudekræft.
Lymfekræft i huden er en sjælden type af Non-Hodgkin lymfom, som er en samlet betegnelse for flere forskellige undertyper af lymfekræft. Du kan læse mere om Non-Hodgkin lymfom her:
Lymfekræft i huden udvikler sig fra lymfesystemets celler, som kaldes lymfocytter. De udvikler sig enten fra B- eller T-lymfocytter, men i huden er det oftest fra T-lymfocytter.
Hvis der er tale om lymfekræft i huden, findes de syge lymfocytter overvejende i huden og ikke i lymfeknuderne, som det ellers er tilfældet ved de fleste typer af lymfeknudekræft.
Der findes flere forskellige typer af lymfekræft i huden. Den mest almindelige form kaldes Mycosis fungoides og udgør knap 50 pct. af alle tilfælde af lymfekræft i huden.
Andre typer lymfekræft i huden er:
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til: Behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk.
Det kan også være svært at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet. Reaktionerne er helt naturlige, men kan være svære at takle. Find råd og vejledning her:
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Kræftpatient
Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.
Find en kræftrådgivning nær dig
Tal eller skriv med en rådgiver i Kræftens Bekæmpelses rådgivning
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Lymfekræft' på cancerforum.
Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:
Sidst ændret:14.11.2022
Professor, overlæge og dr.med. Lone Skov
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17