Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvis kræft i mavesækken har spredt sig til andre organer, er det ofte ikke muligt at operere. I stedet kan du få kemoterapi - og i nogle tilfælde mere målrettet behandling, der kan holde sygdommen i ro. Man kan også få behandling, der kan lindre ubehag og smerter.
Hvis kræften har bredt sig til andre organer i kroppen, kaldes det metastaser. Spredningen af mavesækskræft sker via lymfesystemet og via blodbanen til lunger, lever eller bughinde.
Behandlingen af spredning af mavesækskræft skal først og fremmest lindre smerterne og dæmpe de gener, der kan følge med sygdommen.
Kemoterapi kan som regel gavne de patienter, hvor kræften i mavesækken har spredt sig og ikke kan opereres væk. Kemoterapi kan ikke helbrede mavesækskræft, men behandlingen kan ofte holde sygdommen i ro i en kortere eller længere periode.
Kemoterapi kan i mange tilfælde forlænge livet og lindre symptomer og dermed øge livskvaliteten. Din alder, helbredstilstand og eventuelle andre sygdomme kan være afgørende for, om du kan tåle kemoterapi eller ej.
Behandlingen kan bestå af flere forskellige slags kemoterapi, og som regel får man en kombination af flere stoffer for at opnå den bedste effekt.
5-FU kan både gives i drop og som tabletter, mens platin altid gives som drop med stofferne oxaliplatin, carboplatin eller cisplatin.
I nogle tilfælde vælger lægen at supplere med andre stoffer (f.eks. docetaxel, paclitaxel eller irinotecan), sådan at man får en kombination af tre slags kemoterapi.
Kemoterapi er medicin, som angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.
Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, som deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør nogle af kroppens normale celler også. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.
Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. Læs mere om kemoterapi generelt:
I visse tilfælde er mere målrettet behandling med antistoffer muligt. Antistoffet trastuzumab (Herceptin®) tilbydes i så fald i tillæg til kemoterapi, hvis kræftknuden er HER2-positiv.
På overfladen af kroppens celler sidder såkaldte HER2-receptorer. Normale celler har få receptorer, mens HER2-positive celler har mange receptorer. Ved mange HER2-receptorer bliver cellerne overstimuleret og deler sig ukontrolleret. Trastuzumab binder sig til cellerne med et stort antal HER2 og ændrer cellernes overflade.
En sjælden bivirkning ved behandling med trastuzumab er en nedsættelse af hjertets pumpeevne. Nogle undersøgelser tyder dog på, at en påvirkning af hjertets pumpeevne forsvinder igen ved ophør af behandlingen.
Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:
Behandling med immunterapi har i hidtidige studier vist sig at have særlig god effekt på en sjælden undergruppe af tumorer (mikrosatellit instabile tumorer, såkaldt MSI-H). Behandling med immunterapi er endnu ikke vurderet af danske myndigheder på denne indikation, men ofte vil det være muligt at få tilbudt behandlingen i eksperimentelt regi.
Hvis du får smerter, synkebesvær og blødning, kan du få lindrende strålebehandling. Der vil som regel være tale om 5-10 behandlinger.
Strålebehandlingen hjælper effektivt på smerter og synkebesvær hos lidt over halvdelen af dem, der får behandlingen, og effekten holder nogle måneder.
Strålebehandling er en form for røntgenstråler i høj dosis. Strålerne påvirker kræftcellerne, så de enten dør eller holder op med at dele sig.
Strålebehandling kan give bivirkninger, men som regel kun i det område, hvor strålerne rammer.
Læs mere om strålebehandling og bivirkninger:
Hvis kræften sidder helt opadtil eller helt nedadtil i mavesækken, kan der ske en forsnævring eller tillukning, så maden ikke kan passere.
Problemet kan nogle gange løses ved at man får anbragt et selvudvidende rør (en stent), som skaber en passage forbi kræftknuden. Røret lægges ind med en kikkert og kræver ikke operation.
Mad og væske kan på den måde komme igennem. Hvis røret stopper til, kan det renses ved en kikkertundersøgelse.
En stent er et lille rør, der kan skabe passage, hvis kræften blokerer.
Passageproblemer kan også lindres ved at brænde en passage i mavesækken ved hjælp af en elektrode. Denne behandling skal dog tit gentages for at opretholde effekten. Behandlingen med brænding kan også anvendes, hvis ens kræftknude bløder lidt, så blodprocenten bliver for lav.
I nogle tilfælde kan stent-/brændingsbehandling ikke afhjælpe spiseproblemerne. Det kan derfor være nødvendigt at blive opereret, selvom lægen ikke vil kunne fjerne alt kræftvævet i kroppen.
Lægen kan skabe en ny forbindelse mellem mavesækken og tyndtarmen ved en omkørselsoperation, som gør, at maden kan passere uden om blokaden. Operationen fjerner ikke kræften, men kan lindre symptomerne. Dette er et mindre, relativt ufarligt indgreb.
Hvis en omkørselsoperation ikke kan lade sig gøre, og der er svære passageproblemer, kan lægen vælge at fjerne hele mavesækken (total gastrektomi), selv om der efterlades kræftvæv i kroppen.
Det kan være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen. Læs mere:
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende på cancerforum:
Sidst ændret:15.03.2021
Overlæge, ph.d. Alan Patrick Ainsworth og overlæge, ph.d. Lene Bæksgaard Jensen, Dansk EsophagoGastrisk Cancergruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17