Gå til sygdomsliste

Når operation ikke er mulig ved mavesækskræft

Hvis kræft i mavesækken har spredt sig til andre organer, er det ofte ikke muligt at operere. I stedet kan man få kemoterapi - og i nogle tilfælde mere målrettet behandling, der kan holde sygdommen i ro. Man kan også få behandling, der kan lindre ubehag og smerter.

Hvis kræften har bredt sig til andre organer i kroppen, kaldes det metastaser. Spredningen af mavesækskræft sker via lymfesystemet og via blodbanen til lunger, lever eller bughinde.

Behandlingen af spredning af mavesækskræft skal først og fremmest lindre smerterne og dæmpe de gener, der kan følge med sygdommen.

Kemoterapi kan holde sygdommen i ro

Kemoterapi kan som regel gavne de patienter, hvor kræften i mavesækken har spredt sig og ikke kan opereres væk. Kemoterapi kan ikke helbrede mavesækskræft, men behandlingen kan ofte holde sygdommen i ro i en kortere eller længere periode.

Kemoterapi kan i mange tilfælde forlænge livet og lindre symptomer og dermed øge livskvaliteten. Alder, ens helbredstilstand og eventuelle andre sygdomme kan være afgørende for, om man kan tåle kemoterapi eller ej.

Behandlingen kan bestå af flere forskellige slags kemoterapi, og som regel får man en kombination af flere stoffer for at opnå den bedste effekt.

Ved kemoterapi bruges ofte stoffet 5-fluoroucil (5-FU) og stoffet platin

5-FU kan både gives i drop og som tabletter, mens platin altid gives som drop med stofferne oxaliplatin, carboplatin eller cisplatin.

I nogle tilfælde vælger lægen at supplere med andre stoffer (f.eks. docetaxel, paclitaxel, epirubicin eller irinotecan), sådan at der gives en kombination af tre slags kemoterapi.

Antistofbehandling som supplement til kemoterapi

I visse tilfælde er mere målrettet behandling med antistoffer muligt. Antistoffet trastuzumab (Herceptin®) tilbydes i så fald i tillæg til kemoterapi, hvis kræftknuden er HER2-positiv.

På overfladen af kroppens celler sidder såkaldte HER2-receptorer. Normale celler har få receptorer, mens HER2-positive celler har mange receptorer. Ved mange HER2-receptorer bliver cellerne overstimuleret og deler sig ukontrolleret. Trastuzumab binder sig til cellerne med et stort antal HER2 og ændrer cellernes overflade.

En sjælden bivirkning ved behandling med trastuzumab er en nedsættelse af hjertets pumpeevne. Nogle undersøgelser tyder dog på, at en påvirkning af hjertets pumpeevne forsvinder igen ved ophør af behandlingen.

Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:

Trastuzumab

Lindrende kemoterapi (PIPAC) ved spredning til bughulen

Det er blevet muligt at behandle spredning af kræft til bughinden med en metode kaldet PIPAC. Ved PIPAC (Pressurized IntraPeritoneal Aerosol Chemotherapy) bliver kemoterapien forstøvet direkte ind i bughulen. PIPAC kan være en mulighed, hvis kræften ikke kan fjernes ved operation, eller hvis man ikke har gavn af standardkemoterapi.

Kræft kan sprede sig til bughulen og bughinden (peritoneal karcinose) ved flere forskellige kræftformer, og ses især ved tyk- og endetarmskræft, kræft i bugspytkirtlen, kræft i mavesækken og kræft i æggestokkene. 

Ved spredning til bughinden er behandling med kemoterapi direkte ind i bughulen gennem en kikkertoperation en skånsom og livsforlængende mulighed. Målet med behandlingen er ikke at helbrede sygdommen, men at holde den i ro og at forbedre din tilstand.

Alle kræftformer som spreder sig til bughinden kan behandles med PIPAC. Gennem to små huller i bugvæggen får man via en kikkert pumpet forstøvet kemoterapi ind i bughulen, så en sky af kemoterapi dækker hele overfladen af bughinden.

PIPAC har to fordele ved behandling af metastaser i bughulen. Når kemoterapien rammer metastaserne på bughulens overflade direkte, opnår man en høj koncentration af kemoterapi i bughulen. Derudover får man kun en tiendedel af den dosis kemoterapi, som man normalt får, hvis kemoterapien bliver givet i en blodåre. Derfor medfører PIPAC langt færre bivirkninger end almindelig kemoterapi.

PIPAC kan gentages hver fjerde til sjette uge, så længe behandlingen har effekt. Behandlingen er i Danmark samlet på Odense Universitetssygehus.

Læs mere om Odense PIPAC Center:

Odense PIPAC Center (OPC)

Immunterapi som supplement til kemoterapi

I visse tilfælde er mere målrettet behandling med antistoffer muligt. Antistoffet trastuzumab (Herceptin®) kan komme på tale som tillæg til kemoterapi, hvis kræftknuden er HER2-positiv.

På overfladen af kroppens celler sidder såkaldte HER2-receptorer. Normale celler har få receptorer, mens HER2-positive celler har mange receptorer. Ved mange HER2-receptorer bliver cellerne overstimuleret og deler sig ukontrolleret. Trastuzumab binder sig til cellerne med et stort antal HER2 og ændrer cellernes overflade.

En sjælden bivirkning ved behandling med trastuzumab er en nedsættelse af hjertets pumpeevne. Nogle undersøgelser tyder dog på, at en påvirkning af hjertets pumpeevne forsvinder igen ved ophør af behandlingen.

Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:

Trastuzumab

Smertestillende strålebehandling

Hvis man får smerter, synkebesvær og blødning, kan man få lindrende strålebehandling. Der vil som regel være tale om 5-10 behandlinger.

Strålebehandlingen hjælper effektivt på smerter og synkebesvær hos lidt over halvdelen af patienterne og effekten holder nogle måneder.

Metoder til lindring af passageproblemer

Hvis kræften sidder helt opadtil eller helt nedadtil i mavesækken, kan der ske en forsnævring eller tillukning, så maden ikke kan passere.

Problemet kan nogle gange løses ved at man får anbragt et selvudvidende rør (en stent), som skaber en passage forbi kræftknuden. Røret lægges ind med en kikkert og kræver ikke operation.

Mad og væske kan på den måde komme igennem. Hvis røret stopper til, kan det renses ved en kikkertundersøgelse.

Tegning af spiserøret med og uden stent

En stent er et lille rør, der kan skabe passage, hvis kræften blokerer.

Passageproblemer kan også lindres ved at brænde en passage i mavesækken ved hjælp af en elektrode. Denne behandlingen skal dog tit gentages for at opretholde effekten. Behandlingen med brænding kan også anvendes, hvis ens kræftknude bløder lidt, så blodprocenten bliver for lav.

I nogle tilfælde kan stent-/brændingbehandling ikke afhjælpe spiseproblemerne. Det kan derfor være nødvendigt at blive opereret, selvom lægen ikke vil kunne fjerne alt kræftvævet i kroppen.

Lægen kan skabe en ny forbindelse mellem mavesækken og tyndtarmen ved en omkørselsoperation, som gør, at maden kan passere udenom blokaden. Operationen fjerner ikke kræften, men kan lindre symptomerne. Dette er et mindre, relativt ufarligt indgreb.

Hvis en omkørselsoperation ikke kan lade sig gøre, og der er svære passageproblemer, kan lægen vælge at fjerne hele mavesækken (total gastrektomi), selv om der efterlades kræftvæv i kroppen.


Læs alt om mavesækskræft

Mavesækskræft – forsiden


 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen 'Mave- og spiserørskræft' på Cancerforum.


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Hvis du kender en med kræft

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende