Undersøgelser og diagnose ved kræft i mavesækken
Ved mistanke om kræft i mavesækken vil din læge henvise dig til en kikkertundersøgelse af mavesækken (gastroskopi). Gastroskopien bliver enten foretaget hos en privatpraktiserende speciallæge eller på et hospital. Ved undersøgelsen vil du få taget vævsprøver, som bliver undersøgt for, om der er kræftceller til stede.
Sådan bliver du undersøgt hos egen læge
Din læge vil typisk mistænke kræft i mavesækken, hvis du har svært ved at synke maden, kaster op uden grund eller har almene symptomer som vægttab, nedsat appetit og træthed.
Hvis du har symptomer på kræft i mavesækken, vil du blive henvist til en kikkertundersøgelse af mavesækken og typisk få taget blodprøver for at undersøge for blodmangel (anæmi).
Undersøgelser hos speciallæge i mavetarmsygdomme
Du kan blive videre undersøgt på en kirurgisk afdeling, afdeling for mave- og tarmsygdomme (gastroenterologisk afdeling) eller hos en praktiserende speciallæge.
Kikkertundersøgelse af maven
Den bedste undersøgelsesmetode for mavesækskræft er en kikkertundersøgelse. En kikkertundersøgelse af mavesækken kaldes også en gastroskopi.
Ved kikkertundersøgelsen bliver mavesækken undersøgt med en lang, bøjelig kikkert med lys. Kikkerten bliver ført ind gennem munden og ned gennem spiserøret til maven, hvor lægen kan se, hvordan slimhinden ser ud, og om der er forandringer. Før undersøgelsen får man som regel lokalbedøvende spray i munden og svælget og eventuelt også beroligende medicin.
Læs mere om kikkertundersøgelse af mavesækken:
Vævsprøve (biopsi)
Ved kikkertundersøgelsen kan lægen tage vævsprøver ved hjælp af en lille tang. Det gør ikke ondt at få taget prøven. Vævsprøven bliver undersøgt for, om der er kræftceller til stede. Den endelige diagnose af mavesækskræft kan først stilles ved at undersøge en vævsprøve i mikroskop. Det tager omkring en uge, før der er svar på vævsprøven.
Ved mistanke sender lægen dig til undersøgelse på hospitalet
Hvis undersøgelsen hos mavetarmlægen fortsat giver mistanke om kræft i mavesækken, vil du blive sendt til yderligere undersøgelse på en specialiseret kirurgisk afdeling på hospitalet i et såkaldt pakkeforløb. Forløbet skal sikre, at du bliver undersøgt (udredt) uden unødig ventetid og på samme måde, uanset hvor i landet du bor.
Udredning på mavetarmkirurgisk afdeling
Udredningen ved et ekspertteam på mavetarmkirurgisk afdeling har til formål at undersøge:
- om det drejer sig om kræft i mavesækken (diagnose)
- sygdommens stadie
- dine behandlingsmuligheder
De første undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej. Diagnosen kræft i mavesækken kan først stilles, når en vævsprøve fra knuden har vist, at der er kræftceller til stede.
Hvis det er kræft, kan en række andre undersøgelser vise, hvor aggressiv kræften er, og hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig. Mavesækskræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Der findes også flere forskellige undertyper af mavesækskræft.
Vævsprøve ved kikkertundersøgelse
Den kirurgisk specialafdeling gentager eventuelt gastroskopien og tager yderligere vævsprøver.
Hvis der er behov for det på grund af tumorens placering, kan du blive undersøgt med en speciel ultralydskikkert (endoskopisk ultralydsundersøgelse).
Vævsprøverne bliver sendt til nærmere undersøgelse i mikroskop. Resultatet af vævsprøverne kan vise, om der er tale om kræft i mavesækken eller ej.
Læs mere:
Hvis vævsprøven viser kræft
Det er vigtigt at få stillet den præcise diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling. Typen af kræft i mavesækken bliver bestemt ud fra det væv i mavesækken, hvor kræften er opstået. Lægerne undersøger også, hvor i mavesækken kræften sidder, og om kræften har spredt sig, hvilket afgør sygdommens stadie.
Kræftens placering i mavesækken
Mavesækskræft kan sidde opadtil, i hele mavesækken eller nedadtil i mavesækken. Det er mest almindeligt, at mavesækskræft sidder opadtil, tæt på spiserøret i den øverste del af mavesækken, som også kaldes cardia. Denne kræftform bliver behandlet som spiserørskræft.
Læs mere:
Har kræften har spredt sig?
Kræft i mavesækken kan på diagnosetidspunktet være begrænset til selve mavesækken, eller den kan have spredt til andre steder i kroppen. Mavesækskræft kan sprede sig til andre steder i kroppen via blod og lymfebaner, oftest til de omkringliggende organer i bughulen eller til lymfeknuderne.
Du vil derfor få foretaget undersøgelser, der kan vise om kræften har spredt sig.
Sygdommen bliver inddelt i stadier alt efter, hvor udbredt den er. Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt.
Om sygdommen har spredt sig eller ej er nemlig afgørende for, hvilken behandling du bliver tilbudt.
Undersøgelser for spredning til andre dele af kroppen
Forskellige undersøgelser kan afsløre, om kræften har bredt sig til andre dele af kroppen. Her får du lavet en PET/CT- scanning og i nogle tilfælde bliver du også ultralydsscannet.
Hvis kræften har spredt sig til andre organer, er det ikke muligt at blive helbredt, men sygdommen kan i lange perioder bremses.
PET/CT af brystkassen og bughulen er en rutineundersøgelse, der altid skal udføres for at afgøre, om det er muligt at fjerne kræften. Undersøgelsen kan nemlig vise, om kræften er vokset ind i andre organer. Hvis der er tvivl, vil du få taget en vævsprøve med en supplerende undersøgelse i form af ultralyd med kontrast eller en MR-scanning.
En PET/CT-scanning er en kombination af en CT-scanning og en PET-scanning. Undersøgelsen bliver udført samlet. Ved 'PET-delen' indgives radioaktive sporstoffer, som kan vise, om der er kræft i kroppen.
For at undersøge om det er muligt at få foretaget en operation, vil du i nogle tilfælde få lavet en indvendig ultralydsscanning af mavesækken. Det kan både være gennem spiserøret (endoskopisk) og gennem et lille snit i maveskindet (laparoskopisk).
Ud fra scanningerne kan lægen afgøre, om du skal opereres eller have en anden behandling, og om du skal have tilbudt medicinsk behandling inden en eventuel operation.
Ved en EUS-undersøgelse fører lægen et langt, tyndt, bøjeligt rør gennem munden ned i spiserøret. For enden af røret sidder en lille ultralydssender, som både kan undersøge spiserørets og mavesækkens væg.
Ved EUS er det muligt at se, hvor dybt kræftknuden vokser. Ultralydssenderen kan også vise området uden for spiserøret og mavesækken. Det kan for eksempel være lymfeknuder.
Læs mere om endoskopisk ultralydsundersøgelse (EUS):
Du bliver undersøgt med laparoskopi ved kræft i mavesækken for at undersøge, om der er spredning til bughulen.
Laparoskopi er en kikkertundersøgelse af bughulen i fuld bedøvelse. Lægen fører et lille rør ind ved navlen og blæser kuldioxid ind i bughulen. Derefter kan lægen ved hjælp af en kikkert undersøge bughulen for forandringer, og se om der er tegn på spredning.
MR anvendes i sjældne tilfælde
Læs mere:
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en så præcis diagnose som muligt. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Anbefaling af behandling vurderes af ekspertteam
Udredning og behandling af kræft i mavesækken er fastlagt i nogle generelle behandlingsprincipper, men det betyder ikke, at alle patienter bliver behandlet ens. Tværtimod bliver behandlingen skræddersyet til den enkelte patient på baggrund af, hvad de forskellige undersøgelser har vist om sygdommens udbredelse, og i forhold til, hvad den enkelte patient bedst tåler og selv er indstillet på.
Når de forskellige undersøgelser er udført, bliver resultaterne ofte gennemgået i et ekspertteam (såkaldt multidisciplinært team, MDT), som består af følgende læger:
- mavetarmkirurg
- thoraxkirurg (speciale i brystkassen)
- onkolog (kræftlæge med speciale i kemo- og strålebehandling)
- nuklearmediciner (speciale i radioaktive stoffer til diagnose og behandling
- røntgenlæge
- patolog (undersøger vævsprøver).
Ved behov kan der suppleres med andre specialister.
Teamet når frem til en konklusion og en anbefaling til den behandling, der passer bedst til dig.
Hvad sker der, hvis du får diagnosen kræft i mavesækken
Når lægerne har vurderet alle undersøgelsesresultaterne, bliver du indkaldt til samtale med enten en kirurg eller en kræftlæge afhængigt af på hvilken afdeling, du skal have behandling. Lægen vil fortælle dig om behandlingsmulighederne.
Behandling af mavekræft kan være operation hvor mavesækken eller dele af mavesækken bliver fjernet. Hvis kræften har spredt sig, og det ikke er muligt at få en operation, vil du i stedet blive tilbudt kemoterapi og i nogle tilfælde strålebehandling.
Det er vigtigt at vide, at selv om lægen kommer med et tilbud om behandling, er det i sidste ende altid din egen afgørelse, hvilken behandling du siger ja til. Ofte er der nogle andre muligheder at vælge imellem, og derfor er det vigtigt at have en ven eller familie med til samtalen, så beslutningen kan hvile på en grundig snak om fordele og ulemper. Du har også altid ret til at udbede dig betænkningstid, hvis du er i tvivl.
Mange afdelinger har også forskningsforsøg, hvor nye behandlingsmetoder bliver afprøvet. Hvis du kan indgå i et forsøg, vil du få grundig information om det, inden du beslutter dig.
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har haft mistanke om, at man kan være syg.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk.
Læs mere:
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Forsikring ved kritisk sygdom
Det er en god ide at undersøge dine forsikringsforhold for, om du er omfattet af dækning ved kritisk sygdom. Mange er bedre dækket, end de tror, gennem deres arbejdsplads, forsikringer, faglige organisation eller bank. Det udbetalte beløb kan i en svær tid give økonomisk frihed og anvendes helt efter den enkeltes eget ønske og behov.
Læs mere:
Brug Kræftrådgivningen nær dig
Har du spørgsmål eller brug for at tale med nogen? Rundt om i hele landet har vi kræftrådgivninger, hvor du kan få en samtale med en rådgiver. Vi tilbyder også forskellige arrangementer, kurser samt fysiske og kreative aktiviteter, hvor du kan møde andre.
Find en rådgivning nær digMød andre på cancerforum
Cancerforum er et online forum, hvor du kan stille spørgsmål og skrive sammen med andre, der er berørt af kræft. Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende.
Cancerforum