Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Behandling ved spredning af modermærkekræft (metastaser)
Hvis kræften har spredt sig, findes der flere behandlingsmuligheder. Den primære behandling er medicinsk, hvor immunterapi er standardbehandling og har god effekt for mange. Du kan også blive tilbudt operation, hyperterm regional perfusionsbehandling eller strålebehandling.
Hvis modermærkekræft spreder sig til huden eller lymfeknuderne, vil lægen i første omgang vurdere, om det er muligt at operere. Derfor får du scannet hele kroppen for at se, om kræften har spredt sig til de indre organer. Hvis det er tilfældet, vil kirurgen normalt ikke operere, og du bliver i stedet henvist til videre behandling på en af de onkologiske afdelinger i Herlev, Odense, Aarhus eller Aalborg.
Der er inden for de seneste år sket en række store fremskridt i den medicinske behandling af spredt modermærkekræft, så der i dag findes flere forskellige behandlingsmuligheder.
Før en medicinsk behandling giver lægen og sygeplejersken en grundig mundtlig og skriftlig information om behandlingens forløb og bivirkninger.
I de seneste år har vi oplevet et meget stort gennembrud i behandlingen af patienter med udbredt modermærkekræft. Det betyder, at vi i dag har gode muligheder for markant at bedre disse patienters overlevelse, ved hjælp af immunterapi og målrettet behandling.
Overlæge Lars Bastholt, Onkologisk afdeling, Odense Universitetshospital
Supplerende medicinsk behandling (adjuverende) efter operation af spredt modermærkekræft
Hvis man ved en operation har fået fjernet alt synligt kræftvæv, er der fortsat en risiko for, at sygdommen kan have spredt sig i kroppen, selvom det ikke kan ses på scanninger. Det er ikke muligt at afgøre for den enkelte patient, om der vil komme et tilbagefald efter operationen, men man kan godt sige noget om, hvor stor risikoen er.
Her skal man huske, at en risiko for tilbagefald på f.eks. 50 pct. samtidig betyder, at man har 50 pct. chance for, at der ikke kommer tilbagefald.
Vi ved i dag, at man ved hjælp af supplerende medicinsk behandling kan nedsætte denne risiko for tilbagefald. Der er tale om immunterapi, en behandling der kan være forbundet med alvorlige bivirkninger.
Baseret på disse fakta er det klart, at enkelte skal sikres omhyggelig information om behandlingen, inden man tager beslutning om man vil starte på immunterapien. Du bliver informeret på de onkologiske afdelinger (Aarhus, Aalborg, Odense og Herlev), der varetager denne type behandling i Danmark.
Behandling af spredning, der ikke kan opereres
Valget af behandling ved spredning af modermærkekræft afhænger af, hvor udbredt sygdommen er, ens helbred, og hvilken behandling lægen vurderer, at man kan tåle at gennemføre. Der findes også mulighed for lindrende behandling, f.eks. i form af stråler.
Den medicinske behandling af modermærkekræft, der har spredt sig, gives på de onkologiske afdelingen i Herlev, Odense, Aarhus eller Aalborg. Behandlingstilbuddet er det samme på de fire afdelinger, dog tilbydes T-celle behandling som forsøgsbehandling kun i Herlev.
Forskellige typer behandling til modermærkekræft med spredning:
- Immunterapi - stimulering af immunforsvarets evne til at genkende og nedkæmpe kræftcellerne
- Målrettet terapi - hæmmer vækstsignaler i kræftcellerne
- Kemoterapi - beskadiger kræftcellernes gener, så de dør eller hæmmes i deres vækst
- Stråleterapi - anvendes som lindrende behandling
- Hyperterm regional perfusionsbehandling - lokal kemoterapi på arme eller ben
Immunterapi er standardbehandling til modermærkekræft, der har spredt sig
Immunterapi er en behandlingsform, hvor man udnytter kroppens eget immunforsvar til målrettet at bekæmpe kræftcellerne. Man kan aktivere immunapparatet enten ved at stimulere immuncellerne eller ved at blokere immunsystemets bremsemekanismer.
Behandlingen skal med andre ord:
- Styrke immunforsvarets evne til at genkende og angribe kræftceller
- Svække kræftcellernes evne til at forsvare sig
Den mest effektive strategi i dag er at blokere for bremserne. Der er to mulige angrebspunkter – enten centralt i immunsystemet eller ude i kroppen, hvor immuncellen møder kræftcellerne. I udvalgte tilfælde vil lægen kombinere disse to behandlingsmuligheder fra starten.
Mange har stor gavn af immunterapi - men nogle kan få alvorlige bivirkninger
Behandlingen tåles godt af de fleste, men nogle vil udvikle alvorlige bivirkninger. Risikoen for alvorlige bivirkninger afhænger af, hvor intensiv behandlingen er.
Omkring 40 pct. af patienter med udbredt modermærkekræft kan i dag opnå at blive sygdomsfri ved behandling med immunterapi. Behandlingen kan dog give alvorlige bivirkninger, og derfor er det ikke alle, der kan tåle den.
De hyppigste bivirkninger ved immunterapi er rødme, udslæt og kløe i huden, diarré, træthed og påvirkning af forskellige hormonsystemer. Men det er meget vigtigt at være opmærksom på alle symptomer, der opstår under behandlingen, fordi behandlingerne kan give bivirkninger over alt i kroppen.
Bivirkninger ved immunterapien skyldes, at immunsystemet er blevet overaktivt, og derfor også kan finde på at gå til angreb på de raske celler. Hvis bivirkningerne bliver alvorlige, kan de i de fleste tilfælde behandles med medicin, der dæmper immunsystemet igen. Alvorlige bivirkninger, der er relateret til immunsystemets øgede aktivitet, ses hos ca. 15-50 pct. afhængig af behandlingens intensitet. Resten oplever enten ingen eller kun lettere bivirkninger.
De fleste bivirkninger forsvinder, når behandlingen er afsluttet.
Det var med nerverne udenpå de første gange, jeg skulle have immunterapi, da jeg jo ikke vidste, hvilke bivirkninger jeg skulle forvente. Under behandlingen blev jeg nøje overvåget af det kyndige og venlige personale. Og helt ufatteligt – indtil videre ingen væsentlige bivirkninger.
Claus, 49 år, modermærkekræft
Inge Marie Svane fortæller om immunterapi, som er en behandlingsform, hvor man udnytter kroppens eget immunforsvar til målrettet at bekæmpe kræftcellerne.
Flere forskellige slags immunterapi ved modermærkekræft
Ipilimumab, pembrolizumab og nivolumab er navne på de immunregulerende antistoffer, der bruges som immunterapi ved modermærkekræft med spredning.
Disse antistoffer anvendes til behandling af modermærkekræft:
- efter operation for sygdom, der har spredt sig
- ved sygdom, der har spredt sig til andre dele af kroppen
- ved sygdom, som ikke kan fjernes ved operation
Antistofferne er immunregulerende og virker ved at øge immunsystemets evne til at dræbe modermærkekræftcellerne.
Pembrolizumab og nivolumab er såkaldte PD1-hæmmere. Ipilimumab blokerer et antigen (CTLA-4), så immunsystemet bliver aktiveret til bekæmpelse af kræftcellerne.
Undersøgelser tyder på, at disse antistoffer kan helbrede en del af de patienter, der har udbredt modermærkekræft. Det kan desuden have en livsforlængende effekt for en del patienter. Behandlingen gives som drop i en blodåre hver tredje uge, og sker almindeligvis uden indlæggelse (ambulant).
Bivirkninger til immunterapi med immunregulerende antistoffer
Bivirkningerne er som regel milde, men kan udvikle sig meget alvorligt, hvis de ikke håndteres korrekt. Bivirkningerne kan opstå på alle tidspunkter under behandlingen, og i flere måneder efter afsluttet behandling.
Langt de fleste bivirkninger forsvinder, hvis de behandles i tide. Det er derfor vigtigt, at du søger læge så tidligt som muligt ved bivirkningssymptomer, så du kan blive undersøgt og behandlet.
Søg læge, hvis du er eller har været i behandling med immunregulerende antistoffer og opdager nye symptomer
Det er vigtigt, at søge læge ved selv lette symptomer. Symptomerne kan være meget forskellige, men typiske bivirkninger er:
- Rødme af huden, kan være stort, hurtigt opstået hududslæt med kløe
- Diarré
- Påvirkning af forskellige hormoner i kroppen, f.eks. forhøjet eller nedsat stofskifte
- Kraftig hovedpine (typisk bag øjnene), synsforstyrrelser og træthed
- Hoste, åndenød, brystsmerter og feber
Lægen vil vurdere, om du skal undersøges nærmere og have behandling.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Læs mere om immunterapi generelt:
Målrettet terapi med BRAF-hæmmer kan bremse væksten af kræftceller
BRAF-hæmmere kan bremse den øgede celledeling hos patienter med en fejl i BRAF-genet. Cirka 50 pct. af alle patienter med modermærkekræft har denne ændring i BRAF-genet, og omkring 70 pct. af disse patienter vil opleve et betydeligt svind af kræftsygdommen efter behandling med BRAF-hæmmere.
Patienter, der behandles med BRAF-hæmmere, lever længere sammenlignet med patienter, der behandles med kemoterapi.
Sygdomsdisponerende genvarianter øger kræftcellernes vækst
Kræftceller har generelt ændrede gener, og en bestemt genvariant findes i kræftcellerne hos cirka halvdelen af patienter med modermærkekræft. Det drejer sig om en fejl i genet for den såkaldte BRAF kinase, som er et protein, der normalt får celler til at vokse og dele sig.
En fejl i dette gen vil betyde, at cellen deler sig mere ukontrolleret. Modermærkekræft med genvarianten BRAF V600 medfører stimuleret celledeling, som fremmer udviklingen af kræften.
Hos nogle virker behandlingen kun kortvarigt, hos andre i længere tid. Behandlingen kan fortsætte, så længe den virker.
Behandlingen gives som tabletter. Du bliver løbende scannet, så lægen kan følge effekten af behandlingen.
Der findes desuden medicin, som kan gøre blokaden af BRAF endnu mere effektiv. Det gør denne type medicin ved at blokere det nærtliggende protein, MEK.
Ved at kombinere en hæmning af BRAF med en hæmning af MEK opnås en markant forbedring af effekten. Videnskabelige undersøgelser har vist, at patienter der får kombinationen, lever længere end de patienter, der får en BRAF hæmmer alene.
Der er i Danmark godkendt tre medicinkombinationer, der kan hæmme BRAF og MEK, nemlig encorafenib/binimetinib, dabrafenib/trametinib og vemurafenib/cobimetinib. De tre kombinationer har forskellige bivirkninger, og den behandlende kræftlæge afgør, hvilken af de tre kombinationer, der egner sig bedst til den enkelte patient.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger
Du kan slå de forskellige typer medicin op på min.medicin:
Lindrende kemoterapi når anden behandling ikke har effekt
Temozolomid er kemoterapi i tabletform, som kan få modermærkekræften til at skrumpe eller bremse væksten. Du kan få temozolomid, hvis du ikke kan tåle immunterapi, eller hvis andre behandlingsmuligheder ikke har vist effekt.
Formålet med behandlingen er at få sygdommen til at svinde, og dermed give færre symptomer. I de forsøg, hvor læger har testet behandlingen, ser det generelt ikke ud til, at patienterne lever længere. Derfor betragtes behandlingen kun som lindrende.
Behandlingen består af tabletter, som udleveres på kræftafdelingen hver fjerde uge. Tabletterne tages dagligt hver anden uge. De fleste vælger at tage tabletterne om aftenen inden sengetid, da tabletterne ikke må indtages sammen med mælkeprodukter.
Effekten af behandlingen vurderes med scanninger hver tredje måned. Behandlingen med temozolomid kan fortsættes i op til 12 måneder, hvis ikke sygdommen forværres.
Der er typisk få bivirkninger ved behandlingen, ofte i form af kvalme eller træthed, og ind i mellem ses et fald i antallet af de hvide blodceller, så man kan blive mere modtagelig for infektioner.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Lindrende strålebehandling
Strålebehandling bruges primært til lindrende behandling af spredning ved modermærkekræft (metastaser), typisk metastaser i knogler, hjerne eller hud.
Strålebehandling er en lokal behandling. Den kan have en god, lindrende effekt, og samtidig er graden af bivirkninger i de fleste tilfælde lav, afhængig af hvor på kroppen behandlingen gives. Størsteparten af disse bivirkninger kan hæmmes med medicin. Man får som regel flere strålebehandlinger med mindst en dags interval.
Hyperterm regional perfusion ved modermærkekræft med spredning
Du kan få behandling med en form for regional kemoterapi kaldet hyperterm regional perfusionsbehandling, hvis du har udbredt spredning af modermærkekræft på ben eller arm, uden samtidig tegn på, at sygdommen har spredt sig til andre dele af kroppen.
Med hyperterm regional perfusionsbehandling kan lægerne behandle området med kræftknuder med kemoterapi uden at ramme resten af kroppen. Behandlingen bruges ikke så ofte mere, efter immunterapi er blevet almindelig.
Ved hyperterm regional perfusionsbehandling isoleres blodomløbet i benet eller armen fra resten af kroppen og cirkuleres ved hjælp af en hjertelunge-maskine. Blodet opvarmes til 40-41 grader, og tilsættes derefter den regionale kemoterapi, som cirkulerer i armen eller benet i en time.
Behandlingen tager cirka 4-6 timer, og man er indlagt i en uges tid efter behandlingen.
Behandlingen er, som det eneste sted i landet, etableret på plastikkirurgisk afdeling på Rigshospitalet.
Valg af behandlingsform
Danmark har nationale retningslinjer for hele behandlingsforløbet af modermærkekræft. De medicinske behandlinger justeres af onkologerne i Odense, Herlev, Aarhus og Aalborg i takt med, at der kommer ny viden fra medicinske forsøg både nationalt og internationalt. Alle behandlinger for metastaser planlægges tværfagligt af kirurger og onkologer.
Behandling af metastaser
Hvis en kræftsygdom spreder sig til andre steder i kroppen, kaldes det metastaser. Metastaser består af samme slags kræftceller som den oprindelige kræftform, hvilket har betydning for behandlingen.
Læs om behandling af metastaser
Kræft der har spredt sig til leveren:
Levermetastaser
Kræft der har spredt sig til lungerne:
Lungemetastaser
Kræft der har spredt sig til hjernen:
Hjernemetastaser
Kræft der har spredt sig til knoglerne:
Knoglemetastaser
Læs alt om modermærkekræft
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Modermærkekræft" på Cancerforum.