Gå til sygdomsliste

Akutte bivirkninger ved strålebehandling i hoved-halsområdet

Strålebehandling i hoved-halsområdet kan give bivirkninger i mund og svælg. Bivirkningerne er forskellige fra person til person og forsvinder som regel, når behandlingen er afsluttet. Her kan du læse om de forskellige typer af bivirkninger, og hvad du kan gøre ved dem.

Bivirkninger, der opstår under behandlingen, går som regel stille og roligt over, efter behandlingen er afsluttet.

Bivirkningerne starter ofte 1-2 uger efter, at man er begyndt på strålebehandlingen. De når deres maksimum efter 4-7 ugers behandling og forsvinder så småt 2-3 uger efter, at behandlingen er afsluttet. Som regel er generne aftaget mærkbart 4-8 uger efter, at behandlingen er afsluttet.

Bivirkninger er forskellige fra person til person

Graden og omfanget af bivirkningerne ved strålebehandlingen afhænger af, hvor stort et område af kroppen man får strålebehandlet, den samlede dosis stråler man får, og hvor på kroppen man får strålebehandlingen.

Nogle kan leve, som de plejer uden at opleve større gener, mens de er i strålebehandling. Andre får gener, der påvirker deres dagligdag.

Nogle bivirkninger opstår først, efter behandlingen er afsluttet. Det kaldes senfølger og er som regel varige. Dem kan du læse mere om her:

Sene bivirkninger og senfølger efter strålebehandling af hoved-halsområdet

Se film om, hvilke bivirkninger man risikerer at få efter behandlingen af hoved-halskræft. 3:45 min.

Se film om, hvilke bivirkninger man risikerer at få efter behandlingen af hoved-halskræft. 3:45 min.

Rødme, irritation og synkesmerter ved slimhinderne

Ved strålebehandling kan man opleve, at slimhinderne i mund og svælg bliver irriterede, hævede, røde eller gør ondt. Man kan få synkesmerter og eventuelt sår og betændelse i munden. Smerterne forsvinder som regel inden for 2 måneder.

Generne kan behandles med smertestillende gel og medicin med paracetamol. Man kan eventuelt få morfin, smerteplaster eller anden smertestillende behandling, f.eks. gabapentin som er et middel mod nervesmerter.

Gabapentin

Det er vigtigt, at man undgår de smertestillende lægemidler 'NSAID' (gigtmidler), da de kan give mavesår og irritere maveslimhinden i særlig grad under strålebehandlingen. Læs mere om behandling af smerter:

Smertebehandling

Ændret eller nedsat smagssans

Smagssansen kan være påvirket flere måneder efter, behandlingen er afsluttet, men vender som regel gradvist tilbage til normal. For nogle patienter kan den ændrede smagssans være varig. 

Nogle oplever, at maden smager for salt, for syrligt eller slet ikke af noget, mens andre oplever, at maden får en metalagtig smag. Få gode råd til, hvad du kan gøre for at få maden til at smage bedre:

Gode råd ved smagsforandringer

Mundtørhed

Generne ved mundtørhed mindskes som regel gradvist efter, at behandlingen er afsluttet, men de fleste må leve med mundtørhed af varierende grad resten af livet. 

Mange oplever også, at de stadig producerer spyt, men at det har ændret karakter til sejt og meget generende slim.

Hvis kræften kun har siddet på stemmelæberne, har man ikke fået strålebehandling mod munden, men man vil i stedet kunne opleve tørhed i slimhinden i struben.

Læs mere om, hvad du kan gøre for at mindske generne:

Gode råd ved mundtørhed og synkebesvær

Hæshed

Nogle personer bliver hæse af strålebehandling af struben. Man kan også få irritationshoste og i sjældne tilfælde vejrtrækningsbesvær. Disse problemer opstår som regel 2-3 uger efter behandlingens start og skyldes, at slimhinderne bliver irriterede. Generne mindskes som regel gradvist i løbet af 2-4 uger efter, behandlingen er afsluttet, når slimhinderne langsomt heler op igen.

Svamp i mund eller svælg

Sår, svamp og betændelse i mundslimhinden kan gøre det svært at spise og drikke tilstrækkeligt. Mundhule og tandkød kan være rødt og ømt, eventuelt med sår. Svamp i munden ses ofte som belægninger på tungen. Svamp i mund og svælg kan behandles med Fluconazol (Diflucan®). Læs mere her:

Fluconazol

Generne i munden kan påvirke lysten til at spise. Når man har kræft, har kroppen brug for næringsrig mad, og derfor er det vigtigt, at man kan spise. Få gode råd til, hvad du kan spise:

Gode råd ved sår, svamp og betændelse i mundslimhinden

Rødme og irritation af huden

Rødme og irritation forsvinder igen og oftest allerede inden for de første uger efter, at strålebehandlingen er slut. Hvis man vil være god mod sin hud, er det en god ide at bruge cremer og sæber uden parfume, undgå klorvand, barbere sig med el-shaver og bære bomuld eller silke mod den del af huden, der bliver strålebehandlet.

Hævelse på halsen

Det er almindeligt, at der opstår en hævelse udvendigt på halsen og under hagen ca. 2-6 måneder efter sidste strålebehandling. Hævelsen er ufarlig og forsvinder næsten altid igen i løbet af nogle måneder.

Ændret slimproduktion og hoste

Man kan også opleve hoste og en ændret slimproduktion, da spyttet kan blive mere sejt og svært at hoste op. Disse bivirkninger mindskes som regel gradvist efter, behandlingen er afsluttet.

God mundhygiejne er vigtig

Du kan holde en god mundhygiejne ved at børste tænderne med en blød tandbørste og skylle munden med danskvand, kamillete eller desinficerende mundskyllevæske to til tre gange dagligt. Du kan eventuelt bruge en særlig blød tandbørste uden børster.

Smerter og spisebesvær

Hvis man får strålebehandling af større dele af mundhulen og halsen, kan den del af slimhinden, der bliver strålebehandlet, blive beskadiget. Det kan give bivirkninger såsom smerter og spisebesvær. Ofte er det nødvendigt at tage stærk smertestillende medicin i den periode, hvor man får strålebehandling.

Slimhindeproblemer opstår som regel 2 til 3 uger efter, man er begyndt i behandling og varer ind til 2 til 4 uger efter sidste strålebehandling. Herefter heler slimhinderne langsomt op. Ofte vil man dog kunne mærke, at slimhinderne i det strålebehandlede område er mere sarte end tidligere. Det kan give stort ubehag, når man spiser og drikker. Generne kan lindres ved at spise kold mad med en blød og saftig konsistens.

Mundåbningsproblemer

Efter både operation og strålebehandling kan der opstå stramning i slimhinder, tyggemuskler og kæbeledskapslen, som kan gøre det svært at åbne munden. Det kaldes trismus. Når tilstanden først er opstået, kan det være svært at ændre, det er derfor vigtigt at være opmærksom, hvis der sker forandringer i mundåbningen. Man bør i så fald starte gabeøvelser for at undgå, at det bliver værre. Man kan bruge forskellige metoder til at træne mundåbning. Det kan f.eks. være i form af træ-spatler eller mundtræningsapparater.

Sondemad kan være nødvendigt i en periode

Mange må leve af blød eller flydende kost, men det er desværre sjældent nok til at holde vægten. Hvis man ikke kan holde vægten, mens man er i strålebehandling, kan man i en periode få mad igennem en tynd plastiksonde. Sonden bliver ført gennem næsen ned i mavesækken. I mange tilfælde er det nødvendigt at have sonden i mere end en uge.

Hvis man skal have sonden i flere måneder, får man i stedet en PEG- eller en PUG-sonde. De fungerer på samme måde som sonden gennem næsen, men føres i stedet gennem huden på maven og ind i mavesækken.

Det er et mindre indgreb, og der er tale om en tynd slange, som kan skjules under tøjet. Man kan også stadig spise og drikke almindeligt, mens man har den.

Forskellen på PEG- og PUG-sonden er måden, de bliver lagt på. PUG-sonden er ultralydsvejledt, mens PEG-sonden lægges ved hjælp af et gastroskop, dvs. en lang, bøjelig kikkert, som føres gennem spiserøret og ned i mavesækken. 

De fleste vænner sig langsomt til at spise fast føde og kan få fjernet sonden igen. Kun i meget få tilfælde kan det være nødvendigt, at man beholder sonden.

Vigtigt at få tilstrækkeligt at spise og drikke under og efter strålebehandling

Det er vigtigt, at du får nok at spise og drikke både under og efter strålebehandling. Du kan altid få råd og vejledning om kost hos personalet på hospitalet. Nogle afdelinger giver kostundervisning med råd og vejledning om god ernæring til både patient og eventuel ægtefælle. 

Her på siden kan du også finde gode råd om kosten under sygdom og behandling og finde lækre opskrifter, f.eks. på næringsrig og blød kost:

Kost til kræftpatienter

Rygning forværrer bivirkninger

Strålebehandling virker dårligere, hvis man ryger, og de fleste bivirkninger ved behandlingen kan forværres, hvis man ryger. Man bør derfor stoppe med at ryge, før strålebehandlingen starter.

Personalet på hospitalet kan hjælpe med gode råd og vejledning om f.eks. nikotinerstatning, hvis du vil stoppe med at ryge. Du kan læse mere her:

Rygestop under en kræftsygdom

Behandling kan give tandskader – få en tandstatus før behandling

Kræftbehandling kan give problemer med tænderne - især ved strålebehandling af hoved og hals. Ved kemoterapi kan man også få gener i mundhulen, men bivirkningerne er som regel mindre og er som oftest forbigående.

Før behandlingen starter, er det derfor vigtigt, at du får efterset dine tænder hos tandlægen, da du i nogle tilfælde kan få tilskud til behandling af tandskader, der skyldes kræftbehandlingen. Spørg din tandlæge om, hvordan du søger om tilskud. Du kan læse mere her:

Tilskud til tandskader efter behandling

Efter strålebehandlingen bør du fortsætte med hyppige tandeftersyn hos din tandlæge. Hvis din spytmængde er nedsat, vil der være større risiko for, at du får huller i tænderne. Det er derfor vigtigt, at du opretholder en god mundhygiejne.

Se film om, hvordan du passer på tænderne, hvis du skal have strålebehandling i hoved-halsområdet. 9:17 min.

Se film om, hvordan du passer på tænderne, hvis du skal have strålebehandling i hoved-halsområdet. 9:17 min.



 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen "Hals- og mundhulekræft" på Cancerforum.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende