Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Risikoen for, at sygdommen vender tilbage, afhænger af sygdommens stadie før behandlingen og hvilken behandling, man tidligere har fået. For de fleste er det overvældende at få besked om, at kræften er kommet igen, men er det tilfældet, er der flere muligheder for behandling.
Risikoen for tilbagefald er størst i løbet af de første år efter endt behandling.
Det vil sige, at jo flere år der går uden tegn på tilbagefald, jo mindre er risikoen for, at sygdommen kommer igen.
Hvis kræft i munden kommer igen, kan det ske enten som et lokalt tilbagefald eller i form af metastaser.
Man kalder det lokalt tilbagefald, hvis kræften kommer igen i samme område, som sygdommen opstod.
Hvis kræft i munden spreder sig, spreder kræften sig som regel til lymfeknuderne på halsen. Spredning til andre dele af kroppen er sjældne.
Det er vigtigt at kontakte din læge, hvis du oplever nye symptomer eller bliver bekymret mellem opfølgningsbesøgene. Symptomerne kan være:
Der er forskellige muligheder for behandling, hvis man oplever tilbagefald:
I udvalgte tilfælde, hvor man ikke kan få yderligere operation eller strålebehandling, kan elektrokemoterapi være en mulighed ved et lokaliseret tilbagefald. Det er en lindrende behandling med en kombination af kemoterapi og strøm. Behandlingen gives kun på Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet
I enkelte tilfælde kan man ved tilbagefald få behandling med brachyterapi, som er en lokalbehandling, hvor lægen lægger radioaktive nåle ind i det syge væv. Behandlingen udføres i udlandet, f.eks. i Göteborg og Örebro i Sverige, og efter aftale med danske læger.
Hvis sygdommen blusser op igen, efter at man er blevet opereret og har fået strålebehandling - og der ikke er mulighed for yderligere operationer eller strålebehandling - vil det blive vurderet, om man kan deltage i protokollerede forsøg.
Det kan være en god idé at forsøge at give dig selv pauser fra sygdommen og behandlingen
Har man én gang haft kræft, ligger det for de fleste i baghovedet, at kræften kan komme tilbage. Alligevel er beskeden om, at kræften rent faktisk er kommet tilbage oftest overvældende.
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.
Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.
Tilbagefald af en kræftsygdom betyder, at sygdommen er vendt tilbage igen, efter man har været fri for kræft. Det kaldes også recidiv. Man kan få lokalt tilbagefald og/eller tilbagefald med spredning.
Det kaldes lokalt tilbagefald, hvis kræften vender tilbage til den del af kroppen, hvor kræften først opstod.
Kræft kan også vende tilbage i form af spredning af sygdommen. Kræften kan være vokset ind i lymfebanen og derfor have spredt sig til lymfeknuderne eller være vokset ind i blodbanen og via blodet være spredt til andre organer i kroppen.
Det kaldes metastaser, når kræftceller fra en kræftknude spreder sig med blodet eller lymfen og danner nye kræftknuder andre steder i kroppen.
En metastase består af samme type kræftceller, som den oprindelige kræftknude bestod af. Det vil sige, at f.eks. brystkræft, der har spredt sig til knoglerne, består af brystkræftceller.
Sidst ændret:15.01.2021
Overlæge Elo Andersen (kræftlæge) og overlæge, ph.d. Irene Wessel (øre-næse-halskirurg), Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17