Gå til sygdomsliste

Årsager til myelomatose

I de fleste tilfælde kendes årsagen til myelomatose (knoglemarvskræft) ikke.

Myelomatose har ofte spredt sig til hele knoglemarven, når diagnosen stilles. I sjældne tilfælde er sygdommen lokaliseret til kun ét sted i kroppen (solitært myelom).

Hvordan opstår myelomatose?

Myelomatose opstår i et særligt hvidt blodlegeme, som kaldes en plasmacelle (myelomcelle).

Plasmaceller findes især i knoglemarven. Myelomatose medfører, at et stort antal unormale plasmaceller samler sig i knoglemarven. De unormale plasmaceller gør, at der ikke er plads til de normale plasmaceller, så produktionen af vigtige antistoffer bliver forhindret.

Mængden af normale antistoffer i blodet er derfor ofte nedsat ved myelomatose, mens den type antistof, der produceres i de syge myelomatoseceller, ofte er øget.

Dette unormale antistof i blodet kan måles og kan bruges til at følge effekten af behandlingen. Det unormale antistof kaldes også M-komponent og lette kæder.

Det, at der bliver dannet færre normale antistoffer ved myelomatose, gør, at man har en øget risiko for at få infektioner, især i lungerne (f.eks. lungebetændelse).

Tilstanden MGUS kan øge risiko

MGUS er betegnelsen for en tilstand, ikke en sygdom, hvor der findes en lille koncentration af et protein; en såkaldt M-komponent (abnormt antistof); i blodet. Hvis man får påvist tilstedeværelsen af M-komponent i blodet, kan det rejse mistanke om myelomatose. MGUS er ikke sjælden, men langt de fleste med MGUS har kun en meget lille risiko for at udvikle myelomatose. MGUS er en forkortelse for Monoclonal Gammopathy of Unknown Significance


Alt om myelomatose (kræft i knoglemarven)

Myelomatose – forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Knoglemarvskræft" på Cancerforum.