Gå til sygdomsliste

Behandling af myelomatose

Myelomatose kan ikke helbredes, men sygdommen kan bringes i ro for kortere eller længere tid. Behandlingsforløbene kan være langvarige, men da behandlingerne næsten altid kan gives ambulant uden behov for indlæggelse og med beskedne bivirkninger, er livskvaliteten som regel god. Mange kan i en årrække leve som før de blev syge.

Når diagnosen myelomatose er stillet, planlægges behandlingen ud fra den måde, sygdommen påvirker kroppen, ens alder, og om man har andre sygdomme.

I de få tilfælde, hvor der er tale om solitært myelom kan lægen forsøge at helbrede sygdommen med røntgenstråling

Hvad betyder 'organpåvirkning'?

Lægerne vurderer myelomatose ud fra, om sygdommen påvirker bestemte organer eller ej. Det gør de ud fra såkaldte CRAB-kriterier (Calcium, Renal, Anaemia og Bone). Det vil sige, at lægerne ser på, om sygdommen har påvirket mængden af kalk i blodet (Calcium), om nyren har taget skade (Renal), om sygdommen har ført til blodmangel (Anaemia), og om sygdommen har påvirket knoglerne (Bone).

Behandling af myelomatose med symptomer og/eller organpåvirkning

Hvis man har myelomatose med symptomer eller skadelig påvirkning af organer og væv, bør man oftest starte behandling med det samme. I de fleste tilfælde resulterer behandlingen i, at man får en bedre livskvalitet med færre smerter, og behandlingen er ofte livsforlængende.

To forskellige mål med behandling

Behandling rettet mod myelomatosecellerne går direkte ind og påvirker myelomatosen. Symptomlindrende behandling afhjælper symptomer uden at ramme kræftcellerne.

Det er forskelligt fra person til person, hvilke behandlingsmetoder der anvendes for at holde sygdommen i ro.

Behandling rettet direkte mod myelomatosen

Behandling rettet mod myelomatosen kan være kemoterapi, stamcelletransplantation, immunmodulerende behandlinger, proteasomhæmmere, antistoffer, lægemidlet panobinostat eller strålebehandling.

Behandling rettet mod myelomatosecellerne

Symptomlindrende behandling

Symptomlindrende behandlingsmetoder afhjælper symptomer på myelomatose uden at ramme kræftcellerne. Det kan være strålebehandling, bisfosfonater, EPO, forebyggelse af infektion med immunglobuliner eller vaccination og smertestillende behandling.

Symptomlindrende behandling

I de senere år er der sket meget store fremskridt i behandlingen af myelomatose. De nye behandlingsmuligheder er både mere effektive og mere skånsomme. Selv ældre og svagelige patienter kan som regel tåle de nye behandlinger og opnå forlænget levetid med en god livskvalitet.

Professor, overlæge, dr.med. Torben Plesner, Hæmatologisk Afdeling, Vejle Sygehus
Mand fodrer fugle i sin have

Når man skal i behandling for kræft, kan det opleves som en undtagelsestilstand. Det kan være svært at forestille sig, at hverdagen bliver normal igen, men heldigvis oplever de fleste, at der med tiden kommer ro på hverdagen.

Observation af myelomatose, hvor der ikke er symptomer eller organpåvirkning

I nogle tilfælde har man myelomatose, uden at sygdommen påvirker ens organer og væv. Det kaldes sovende myelomatose (smoldering myeloma).

Hvis man har sovende myelomatose, vil lægen i første omgang se tiden an uden at behandle sygdommen. Man får regelmæssig kontrol af blodprøver for at holde øje med, om sygdommen bliver behandlingskrævende. For nogen kan tilstanden i en årrække være stabil, uden det er nødvendigt at behandle. For andre bliver sygdommen hurtigt behandlingskrævende.

En række undersøgelser på diagnosetidspunktet kan sige noget om, hvor stor risikoen er for at udvikle behandlingskrævende myelomatose. Risikoen er større ved:

  • mange myelomatoseceller i knoglemarven
  • pletvis ansamling af celler i knoglemarven ved MR-scanning
  • stor ubalance i de lette kæder i blodet

I et kontrolforløb, hvor man observeres uden behandling, kan stigning i M-komponent eller fri let kæde være et varsel om udvikling af behandlingskrævende sygdom.

MR-scanning ved sovende myelomatose

Hvis man har sovende myelomatose, bør man have foretaget en MR-scanning for at vurdere, om tilstanden virker stabil eller ustabil.

Hvis tilstanden virker ustabil vurderet ved MR-scanning, blodprøver og knoglemarvsundersøgelse, bør man starte behandling for myelomatose.

Træning har positiv effekt på kræftpatienter i behandling

Både kræftsygdommen og dens behandling kan medføre træthed, fysisk svækkelse og depressive symptomer, og bivirkninger fra behandlingen kan også nedsætte livskvaliteten.

En stor analyse har vist, at motion i form af cykling, svømning, styrketræning, konditionstræning, yoga og pilates giver en klar forbedring af kræftpatienters livskvalitet.

Ud over mindre træthed oplevede patienterne også øget tilfredshed i forhold til arbejde, fritid og socialt samvær. Nogle havde også færre bekymringer og mindre søvnforstyrrelser.

Obs. Da myelomatosepatienter kan have problemer med ryg og skelet, skal træning altid være under vejledning af læge og fysioterapeut.

Læs mere om, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Læs mere

Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb
Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling.

Ny kræftmedicin
Se en liste over ny kræftmedicin, som er godkendt i EU eller USA - og læs om, hvordan du kan få adgang til ny medicin:

Bivirkninger og senfølger
Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær eller åndenød.

Kost til kræftpatienter
Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud.

Kræft og seksualitet
Myter, fakta og gode råd.

Alt om myelomatose (kræft i knoglemarven)

Myelomatose – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Knoglemarvskræft" på Cancerforum.


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende