Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Behandling af myelomatose

For de fleste vil myelomatose være en kronisk sygdom, men behandling kan bringe sygdommen i ro i kortere eller længere tid, og nogle lever uden tilbagefald i årevis og er måske helbredt. De fleste får behandling med jævne mellemrum resten af livet, men da behandlingerne næsten altid foregår ambulant og med få bivirkninger, er livskvaliteten god imens. Mange kan i en årrække leve, som før de blev syge.

Når du har fået diagnosen myelomatose, planlægges behandlingen ud fra en række grundige undersøgelser, der skal afklare, hvordan sygdommen påvirker din krop.

Myelomatose kan vise sig meget forskelligt fra patient til patient, så derfor tager lægen individuelle hensyn i planlægningen af behandlingen. Din generelle helbredstilstand, før du fik sygdommen, din alder og dine ønsker til behandlingen er afgørende for, hvad der vil være den bedste behandling for dig.

I de få tilfælde, hvor der er tale om solitært myelom, kan lægen forsøge at helbrede sygdommen med røntgenstråling.

Hvad betyder 'organpåvirkning'?

Lægerne vurderer myelomatose ud fra, om sygdommen påvirker bestemte organer eller ej. Det gør de ud fra såkaldte CRAB-kriterier (Calcium, Renal, Anaemia og Bone). Det vil sige, at lægerne ser på, om sygdommen har påvirket mængden af kalk i blodet (Calcium), om nyren har taget skade (Renal), om sygdommen har ført til blodmangel (Anaemia), og om sygdommen har påvirket knoglerne (Bone).

To forskellige mål med behandling

Behandling af myelomatose kan have to forskellige formål: Behandlingen kan være rettet mod myelomatosecellerne og bekæmpe kræften, mens lindrende behandling skal mindske sygdommens uden at ramme kræftcellerne. Du kan godt få begge typer behandling samtidig. Det er forskelligt fra person til person, hvilke behandlingsmetoder der anvendes for at holde sygdommen i ro.

Du får kun behandling af sygdommen, hvis du har symptomer eller påvirkning af dine organer

Hvornår giver sygdommen symptomer?

Myelomatosen kan give symptomer, hvis den øger mængden af kalk i blodet, beskadiger nyren, medfører blodmangel eller svækker knoglerne. Hvis sygdommen giver symptomer, bør man begynde behandling med det samme. I de fleste tilfælde giver behandlingen en bedre livskvalitet med færre smerter, og er ofte livsforlængende.

Behandling rettet direkte mod myelomatosen

Behandling rettet mod myelomatosen kan være kemoterapi, stamcelletransplantation, immunmodulerende behandlinger, proteasomhæmmere eller antistoffer. Disse typer behandling går direkte ind og bekæmper kræften. Læs om behandlingerne:

Behandling rettet mod myelomatosecellerne

Symptomlindrende behandling

Symptomlindrende behandlingsmetoder afhjælper symptomer på myelomatose uden at ramme kræftcellerne. Det kan være strålebehandling, bisfosfonater, EPO, forebyggelse af infektion med immunglobuliner eller vaccination og smertestillende behandling. Læs mere:

Symptomlindrende behandling

I de senere år er der sket meget store fremskridt i behandlingen af myelomatose. De nye behandlingsmuligheder er både mere effektive og mere skånsomme. Selv ældre og svagelige patienter kan som regel tåle de nye behandlinger og opnå forlænget levetid med en god livskvalitet.
Professor, overlæge, dr.med. Torben Plesner, Hæmatologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Når man skal i behandling for kræft, kan det opleves som en undtagelsestilstand. Det kan være svært at forestille sig, at hverdagen bliver normal igen, men heldigvis oplever de fleste, at der med tiden kommer ro på hverdagen.

Overvågning af 'sovende' myelomatose, hvor der ikke er symptomer eller organpåvirkning

I nogle tilfælde har man myelomatose, uden at sygdommen påvirker ens organer og væv. Det kaldes sovende myelomatose (smoldering myeloma).

Hvis du har sovende myelomatose, vil lægen i første omgang se tiden an uden at behandle sygdommen. Du går til regelmæssig kontrol og får taget blodprøver, så lægen kan holde øje med, om sygdommen udvikler sig, så den skal behandles. For nogle kan tilstanden i en årrække være stabil, uden det er nødvendigt at behandle. For andre bliver sygdommen hurtigt behandlingskrævende.

En række undersøgelser på diagnosetidspunktet kan sige noget om, hvor stor risikoen er for at udvikle behandlingskrævende myelomatose. Risikoen er større ved:

mange myelomatoseceller i knoglemarven
pletvis ansamling af celler i knoglemarven ved MR-scanning
stor ubalance i de lette kæder i blodet

I et forløb, hvor du observeres uden behandling, kan stigning i M-komponent eller fri let kæde være et varsel om udvikling af behandlingskrævende sygdom.

MR-scanning ved sovende myelomatose

Hvis du har sovende myelomatose, bør du have foretaget en MR-scanning for at vurdere, om tilstanden virker stabil eller ustabil.

Hvis tilstanden virker ustabil vurderet ved MR-scanning, blodprøver og knoglemarvsundersøgelse, bør lægen starte behandling for myelomatose.

Motion har positiv effekt, når man er i behandling for kræft

Både kræftsygdommen og behandlingen kan gøre dig træt og fysisk svækket - og bivirkninger fra behandlingen kan påvirke din livskvalitet.

Forskning har vist, at motion forbedrer kræftpatienters livskvalitet og styrker kroppen. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Det behøver ikke være hård motion eller i lang tid. En gåtur er også fin.

Da myelomatosepatienter kan have problemer med ryg og skelet, er det en god idé at få vejledning af din læge eller en fysioterapeut i hvordan du bedst træner din krop.

Læs mere om, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Forsøgsbehandling

Her kan du se, om der findes forsøgsbehandling i Danmark, der er relevant for dig:

Forsøgsbehandling ved myelomatose

Behandlingssteder for myelomatose

Her kan du se, hvor man kan blive behandlet for myelomatose i Danmark:

Behandlingssteder for myelomatose

Vær åben om sygdommen og prøv at få snakket åbent om de svære følelser som sorg, angst for at dø og ensomhed. Måske du kan have glæde af at snakke med Kræftens Bekæmpelse. Det gælder også dine pårørende.
Kræftpatient