Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Stamcelletransplantation ved myelomatose

Hvis sygdommen kræver, at du får behandling med en kraftig dosis kemoterapi, vil kemoterapien slå kræftcellerne ihjel, men også skade knoglemarven. Derfor kan du få taget stamceller ud fra knoglemarven, så stamcellerne bliver skånet for kemoterapien. Det er ofte yngre patienter med myelomatose, som kan få den mere intensive kemoterapi.

Hvad er autolog stamcelletransplantation?

Autolog stamcelletransplantation betyder, at lægen i behandlingen bruger patientens egne celler. Med andre ord er man sin egen celledonor. Læs mere:

Stamcelletransplantation med brug af egne stamceller

Stamcellerne fra knoglemarven fryses ned, inden du får behandlingen med kraftig kemoterapi. De føres derefter tilbage i kroppen efter behandlingen, når der ikke er mere kemoterapi i kroppen.

Stamcelletransplantationen gør, at du igen kan danne knoglemarv og dermed celler til blodet. Denne transplantationsform med ens egne stamceller kaldes autolog stamcelletransplantation.

Den intensive kemobehandling er først og fremmest for yngre patienter

Autolog stamcelletransplantation har vist sig at forbedre overlevelsen for yngre patienter med myelomatose.

Der er ikke nogen skarp aldersgrænse mellem, hvad lægen betegner som yngre og ældre patienter med myelomatose. Den læge, som har ansvaret for behandlingen, må forsøge at skønne den biologiske alder. Mange vil formentlig være enige om, at grænsen for intensiv kemoterapi og autolog stamcelletransplantation bør lægges ved en biologisk alder svarende til 65 år.

Den intensive behandling frarådes ældre patienter, da den kan give for mange alvorlige bivirkninger f.eks. infektioner, blødningskomplikationer og hjerteproblemer.

Forskel på biologisk alder og kronologisk alder

Den biologiske alder beregnes ud fra ens fysiske og mentale helbred (modsat den kronologiske alder, som er den alder, man har i kraft af det år, man er født).

Man kan f.eks. godt have en biologisk alder svarende til en på 30 år, selv om man kronologisk er 50 år, hvis man f.eks. er i god fysisk form.

Stamcellerne tages ud inden kraftig kemobehandling

Behandlingsforløbet starter ofte med flere behandlinger (ofte fire), hvor man får behandling med RVD i fire behandlingsserier, hver med en varighed på tre uger dvs. i alt 12 ugers behandling. Disse indledende behandlinger, de såkaldte induktionsbehandlinger, kan som regel gennemføres uden indlæggelse.

Efter disse behandlinger opsamler lægen stamceller fra knoglemarven via blodet. I den forbindelse stimuleres knoglemarven først til at frigive stamceller til blodet. Det sker ved, at man får kemoterapi med cyclophosphamid og kort tid efter et hormonlignende stof G-CSF (granulocyt kolonistimulerende faktor – et knoglemarvsstimulerende middel), som til sammen får stamcellerne til at flytte sig fra knoglemarven og videre ud i blodet, hvorfra de så kan høstes.

Din krop bliver tilsluttet en maskine ved hjælp af to katetre, der er lagt i hver sin blodåre (vene). Stamcellerne høstes ved, at dit blod bliver ført ind i maskinen gennem et af de to katetre. Maskinen skiller automatisk stamcellerne fra resten af blodets celler. Stamcellerne føres herefter til to poser, som forsegles og nedfryses, mens resten af blodet føres gennem et af de to katetre tilbage til kroppen. Stamcellerne kan opbevares nedfrossent i mange år.

Behandlingsforløbet afsluttes med en høj dosis melphalan (Alkeran®), som du får i et drop (venekateter), som lægges ind i en blodåre.

Læs mere om kemoterapi med RVD-behandling

Første behandlingsvalg ved myelomatose

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Melphalan (Alkeran®)

Cyclophosphamid

Stamcellerne føres tilbage

Efter en hviledag, hvor den kraftige kemoterapi udskilles, får man de tidligere opsamlede og nedfrosne stamceller sprøjtet ind i blodet gennem et drop. Stamcellerne finder selv vej til knoglemarven, hvor de begynder at danne blodceller. Som regel er stamcellerne opsamlet i to poser, hvor kun den ene anvendes, så den anden er i beredskab til en eventuel senere behandling med autolog stamcelletransplantation.

Indtil blodcelledannelsen er kommet godt i gang, er man ofte indlagt på enestue for at undgå alvorlige infektioner og smitte fra andre. Nogle hospitalsafdelinger tilbyder et delvist ambulant forløb.

Den intensive behandling med højdosis melphalan (Alkeran®) har vist sig at bringe myelomatose mere effektivt i ro end behandlingen med melphalan og prednisolon i tabletform og er også mere effektiv end de nyere behandlinger, der er sammenlignet med i kliniske forsøg.

Efter den autologe stamcelletransplantation får man gjort status med blodprøver og knoglemarvsundersøgelse, og så træffer lægerne beslutning om det videre forløb. Der kan være tale om observation uden yderligere behandling, langvarig vedligeholdelsesbehandling (med lenalidomid) eller i nogle tilfælde en såkaldt konsoliderende behandling, som kan ligne den, man fik indledningsvis.

Ved regelmæssig kontrol af blodprøver er det som regel muligt at vurdere, om sygdommen holder sig i ro.

Mange får anlagt et centralt venekateter inden behandling

Det er en stor fordel, hvis man før opsamling af stamceller og start på kraftig kemoterapi får anlagt et kateter, som skal føres ind i de store vener i brystkassen. Venekateteret ligger som regel på en måde, der tillader, at det kan bruges gennem længere tid (uger til måneder).

Centralt venekateter

Effekten af to højdosisbehandlinger med efterfølgende stamcelletransplantation afprøves

De gode resultater af højdosisbehandling og transplantation hos yngre patienter med myelomatose har ført til, at lægerne nu er gået i gang med at afprøve effekten af to højdosisbehandlinger med autolog stamcelletransplantation efter hver af disse, en såkaldt tandem-transplantation.

Det er endnu ikke afklaret, om denne yderligere intensivering af behandlingen giver en gevinst, men for de fleste patienter er gevinsten formentlig så lille, at det ikke opvejer ulemperne ved at gennemgå to intensive behandlingsforløb. En lille gruppe patienter med særlig høj-risiko sygdom har måske gavn af tandem autolog stamcelletransplantation.

I mange tilfælde gemmes den anden portion stamceller i fryseren, til hvis der opstår tilbagefald af sygdommen.

Transplantation med stamceller fra en donor

Man kan få en stamcelletransplantation med stamceller høstet enten fra et raskt familiemedlem eller fra en ubeslægtet donor, som er fundet efter søgning i et donorregister (allogen stamcelletransplantation).

Den forudgående behandling inden transplantation med stamceller fra en donor kan være meget kraftig eller mindre kraftig. Sidstnævnte tilfælde kaldes en mini allogen stamcelletransplantation.

Desværre er resultaterne ved allogen stamcelletransplantation af patienter med myelomatose ikke gode. Der er både risiko for alvorlige komplikationer og eventuelt dødsfald i forbindelse med transplantationen, og der er stor risiko for tilbagefald af myelomatosen trods allogen stamcelletransplantation.

Derimod er autolog stamcelletransplantation med egne stamceller i forbindelse med højdosis melphalan (Alkeran®) en meget sikker behandling. Behandlingen med allogen stamcelletransplantation kommer kun på tale, hvis man er helt ung og dermed bedre kan tåle den kraftige behandling.