Til forsiden
Gå til sygdomsliste
Vælg kræftsygdom
Myelomatose
Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Opfølgning efter myelomatose

Efter du er færdig med din behandling for myelomatose, bliver du tilbudt at gå til kontrol.

I starten går man til regelmæssig opfølgning med få måneders mellemrum og siden med længere intervaller. Kontrollen foregår ambulant, dvs. uden at man skal indlægges.

Hvad sker der ved opfølgningsbesøgene?

Ved opfølgningsbesøgene taler man med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.

Det er vigtigt, at man gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling. Det kan være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.

Lægen vil ofte foretage en almen undersøgelse og herefter supplere med forskellige undersøgelser:

  • Blodprøver
  • Røntgenundersøgelse og CT-scanning
  • Urin- og knoglemarvsprøver

Et tilbagefald viser sig i blodprøver ved en faldende blodprocent, stigende M-komponent og frie lette kæder, stigende kalk i blodet eller dårligere nyrefunktion.

Røntgenundersøgelse og CT-scanning

En røntgenundersøgelse og CT-scanning kan vise fremkomst af nye eller større pletter i knoglerne.

Urin- og knoglemarvsprøver

Urin- og knoglemarvsprøver kan yderligere fastlægge sygdommens status.

Vær opmærksom på kroppens signaler

Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem kontrolbesøgene, så kontakt lægen.

Ved tilbagefald kan en ny behandlingsserie være påkrævet. Det kan dreje sig om gentagelse af tidligere behandling eller en helt ny form for behandling.

Behandling af tilbagefald

Spørgsmål til lægen

Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at man tager sine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god ide at skrive sine spørgsmål ned i forvejen, og man kan også tage en pårørende med til samtalen.

Gør opmærksom på symptomer eller gener

Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.

Behandling af bivirkninger eller gener

Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Du kan også få justeret sin medicin, hvis der er behov for det.

Hvis du har problemer efter afsluttet behandling, kan du få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, og du kan blive henvist til andre fagpersoner, som kan hjælpe.

Fra kontrol til opfølgningsprogrammer

Opfølgningsprogram for myelomatose erstatter det, der tidligere hed at gå til kontrol.

Overordnet er den store ændring, at nogle patientgrupper ikke længere skal komme til rutinemæssige kontroller. I stedet kan man blive tilbudt opfølgning baseret på ens behov.

Opfølgning skal øge fokus på hjælpetilbud og på behandling af bivirkninger og senfølger, da flere med kræft lever længere med deres sygdom. 

Du kan læse mere om opfølgningsforløb generelt

Opfølgningsforløb efter behandling for kræft

Læs mere:

Arbejde og pension

Alt om myelomatose (kræft i knoglemarven)

Myelomatose – forsiden

Vær opmærksom på kroppens signaler

Man bør henvende sig til den afdeling, hvor man går til kontrol, hvis man f.eks. oplever:

  • Smerter i knoglerne
  • Vægttab uden grund
  • Træthed
  • Infektioner

Sidst ændret:24.04.2019

Tekst:
Digital redaktør Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde:

Overlæge, dr.med. Torben Plesner, Dansk Myelomatose Studie Gruppe og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top
 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft

Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Knoglemarvskræft" på Cancerforum.

Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende