- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Neuroendokrine tumorer (NET)
- Behandling
- Ved spredning til knogler, lunger eller hjerne
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Behandling af NET med spredning til knogler, lunger eller hjerne
Strålebehandling kan lindre symptomerne, hvis NET spreder sig til hjernen (hjernemetastaser), lungerne (lungemetastaser) eller til knoglerne (knoglemetastaser).
Neuroendokrine tumorer (NET) spreder sig sjældent uden for maveregionen (bughulen), men det kan ske. I så fald sker spredning hyppigst til knogler og lunger og mere sjældent til hjernen.
Behandling af knoglemetastaser ved NET
Udvendig strålebehandling er en meget effektiv behandling ved smertende knoglemetastaser og ved begyndende beskadigelse af rygmarven (medullært tværsnitssyndrom).
Der findes også andre behandlingsmuligheder ved knoglemetastaser, som f.eks. kemoterapi, antihormonbehandling og indre strålebehandling med isotoper (radionuklidbehandling).
Læs mere her:
Indre strålebehandling med isotoper (radionuklidbehandling) ved NET
Behandling af NET med spredning til lunger
Hvis man kun har enkelte lungemetastaser og kræften ikke har spredt sig andre steder hen, er det muligt at fjerne metastaserne ved en operation.
Det er en forudsætning for at få operationen, at ens lungefunktion og helbredstilstand kan tåle det.
Radiofrekvensbehandling, hvor kræftknuden opvarmes ved hjælp af radiobølger eller mikrobølger, er en anden mulighed ved små lungemetastaser.
Læs mere om behandling af lungemetastaser:
Hjernemetastaser kan behandles med operation og forskellige former for strålebehandling
Har man kun enkelte hjernemetastaser, kan man blive opereret eller få stereotaktisk strålebehandling.
Stereotaktisk strålebehandling er én eller få koncentrerede behandlinger med højdosis røntgenstråling fra mange vinkler ind mod et lille afgrænset område.
En anden mulighed ved hjernemetastaser er præcis og intens bestråling af hjernen med 'strålekirurgi'. Med denne teknik kan man få en stor dosis stråling med en knivs præcision på et lille område, hvor mange små stråler samles.
På grund af den præcise strålingsdosis får man færre bivirkninger sammenlignet med traditionel strålebehandling.
Hvis man her flere metastaser i hjernen, kan man blive behandlet med strålebehandling af hele hjernen.
Læs mere om behandling af hjernemetastaser:
Læs om andre behandlingsformer ved NET:
Læs alt om neuroendokrine tumorer (NET)
Sidst ændret:08.11.2021
Professor, overlæge, Ph.d. Henning Grønbæk, overlæge, Ph.d. Gerda Elisabeth Villadsen og afdelingslæge Gitte Dam, European Neuroendocrine Tumor Society, Aarhus Universitetshospital – alle i Dansk Neuroendokrint Tumor Selskab (DANETS), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper.
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Neuroendokrine tumorer" på Cancerforum.