Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Diagnose og stadieinddeling af neuroendokrine tumorer (NET)
Diagnosen neuroendokrine tumorer (NET) kan først stilles, hvis en vævsprøve har vist, at der er neuroendokrine tumorceller til stede. Det er vigtigt at få stillet den præcise diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Det var en lettelse at få diagnosen. Nu ved jeg, hvad jeg er oppe imod.
Jens, 55 år
NET kan forekomme mange forskellige steder i kroppen, og inddeles først og fremmest efter hvor i kroppen kræften er opstået - f.eks. NET i bugspytkirtlen, NET i tyndtarmen eller NET i spiserøret.
Godartet eller ondartet NET
Neuroendokrine tumorer (NET) kan også inddeles efter, om tumoren er en godartet eller en ondartet knude (tumor = knude).
En godartet knude vokser, men spreder sig ikke. Mens en ondartet knude er kræftceller, der kan vokse ind i andre nærliggende organer eller sprede sig til andre dele af kroppen via blodet eller lymfesystemet.
Alle neuroendokrine tumorer kan blive til kræft med større eller mindre sandsynlighed.
Hvor ondartet NET udvikler sig, afhænger af, hvor tumoren befinder sig i kroppen og hvor aggressivt cellerne vokser.
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Det tager tid at forholde sig til sygdommen, både for en selv og for de nærmeste.
Hvor aggressiv er tumor
Lægen bedømmer tumorens aggressivitet ud fra:
- Cellernes udseende i mikroskop
- Hvor hurtigt cellerne deler sig
- Tumorens størrelse og indvækst i andre organer
- Om der er spredning
NET inddeles i tre hovedgrupper
Hvis man har fået konstateret kræft i form af NET, inddeles sygdommen i tre sværhedsgrader på baggrund af cellernes udseende (højt eller lavt differentieret), og hvor hurtigt de deler sig.
Man taler om NET grad 1, NET grad 2 eller NET grad 3. At inddele NET i hovedgrupper er vigtigt for, at du kan få tilbudt den behandling, som er bedst for dig.
Højt og lavt differentierede tumorer
Kræftcellers udseende afviger mere eller mindre fra normale cellers udseende.
'Differentiering' er en betegnelse for, om kræftcellerne har større eller mindre lighed med de normale celler, som kræften er opstået fra.
Højt differentierede kræftceller ligner stadig de normale celler.
Lavt differentierede kræftceller ligner ikke de normale celler ret meget.
Jo lavere differentierede kræftcellerne er, jo mere aggressivt vokser de.
Ki67: Hvor hurtigt cellerne deler sig
Proliferationsindekset Ki67 (eller bare Ki67) er et mål, som lægen bruger til at sige, hvor mange af cellerne i tumoren der deler sig:
- Lavt Ki67 - mindre end 2 pct. af cellerne i tumor deler sig
- Mellem Ki67 - mellem 3-20 pct. af cellerne i tumor deler sig
- Højt Ki67 - mere end 20 pct. af cellerne i tumor deler sig
I fremtiden vil lægerne arbejde med endnu en gruppe, som er en NET grad 3, hvor Ki67 er større end 20 pct. og hvor kræftcellerne o mikroskop er veldifferentierede.
De tre hovedgrupper af NET
| NET grad 1 (NET G1) |
Højt differentierede tumorer: Tumorcellerne ligner normale celler meget |
Ki67 lavt: Få celler deler sig i tumor |
Udgør omkring 45 pct. af alle typer af NET |
| NET grad 2 (NET G2) |
Middelhøjt differentierede tumorer: Tumorcellerne ligner i mindre grad normale celler |
Ki67 mellem: 3-20 pct. af cellerne i tumorerne deler sig |
Udgør omkring 40 pct. af alle typer af NET |
| NET grad 3 (NEC G3) |
Lavt differentierede karcinomer: |
Ki67 højt: Tumorcellerne deler sig hurtigt |
Udgør omkring 15 pct. af alle typer af NET |
Produktion af hormon eller ej
Når lægerne skal bestemme den præcise diagnose for en neuroendokrin tumor, ser de også på, om tumoren producerer hormon eller ej.
Når en neuroendokrin tumor producerer hormoner, der giver hormonspecifikke symptomer, kaldes den 'fungerende'.
Når den ikke producerer hormoner, kaldes den 'ikke-fungerende'.
Hvis den neuroendokrine tumor (NET) producerer hormon, opkaldes tumoren ofte efter det hormon, den producerer.
Eksempelvis kaldes en neuroendokrin tumor, der producerer insulin, for et 'insulinom'.
Andre eksempler er på NET, der får navn efter hormonet, der udskilles er 'gastrinom', 'somatostatinom', og 'glucagom'.
Stadieinddeling ved ondartede tumorer
Når der er tale om en ondartet tumor, inddeler man den i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Dette kaldes at stadieinddele kræftsygdommen.
Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt, og til at vurdere sygdomsforløbet.
System til stadieinddeling af NET
Det såkaldte TNM-system bruges til at bestemme, hvor udbredt sygdommen er. Med TNM-systemet kan lægerne kategorisere knudens størrelse og spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.
- T beskriver, hvor dybt knuden (Tumor) er vokset
- N beskriver graden af spredning til lymfeknuder (Nodes)
- M beskriver, om der er spredning (Metastaser)
Stadieinddeling af kræftsygdomme
Læs mere om TNM-systemet og stadieinddeling af kræftsygdomme generelt:
Reaktioner og følelser, når man får kræft
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har haft mistanken om noget alvorligt.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende.
Få hjælp og vejledning til at komme videre
Få hjælp af en professionel rådgiver
Det kan være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med personalet på hospitalet, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen. Læs mere om Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud - de er gratis:
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
Mød andre i samme situation
Netpa er en forening for patienter med neuroendokrine tumorer. Foreningen støtter patienter og pårørende, du kan ringe på NET-telefonen eller skrive til foreningen.
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Neuroendokrine tumorer' på cancerforum:
Læs også:
Læs alt om neuroendokrine tumorer (NET)
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?