- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavekræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Neuroendokrine tumorer (NET)
- Hvad er NET?
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvad er neuroendokrine tumorer (NET)?
Neuroendokrine tumorer er en sjælden form for kræft, der opstår i kirtelcellerne i slimhinden i mave-tarmkanalen eller i lungerne. Sygdommen kaldes også for NET.
Her får du et kort overblik over neuroendokrine tumorer (NET) med links til mere viden.
Fakta om NET
De fleste kræftsygdomme opkaldes efter det organ, hvor de er opstået, f.eks. brystkræft eller lungekræft. Men neuroendokrine tumorer har deres navn efter en bestemt type kirtelceller (neuroendokrine celler), som findes flere forskellige steder i kroppen.
Årsagerne er oftest ukendte
Årsagen til neuroendokrine tumorer (NET) er oftest ukendt. Enkelte tilfælde af neuroendokrine tumorer kan være arvelige.
Årsager til neuroendokrine tumorer (NET)
NET giver sjældent symptomer
NET giver ofte kun svage og uspecifikke symptomer, som f.eks. ondt i maven, ændring i afføring og vægttab. Sygdommen kan forveksles med f.eks. andre typer kræft i mave-tarm-kanalen eller i lungerne.
Symptomer på neuroendokrine tumorer (NET)
Undersøgelserne bruges til at give dig den bedste behandling
Ved mistanke om NET, bliver du undersøgt nærmere på et af landets tre specialiserede NET-centre. Undersøgelserne er bl.a. blodprøver, scanninger og kikkertundersøgelser.
Undersøgelser ved mistanke om NET
En præcis diagnose er vigtig for din behandling
Diagnosen neuroendokrine tumorer (NET) kan først stilles, hvis en vævsprøve har vist, at der er neuroendokrine tumorceller til stede. Det er vigtigt at få stillet den præcise diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Diagnose og stadieinddeling af neuroendokrine tumorer (NET)
Behandling er operation
Behandling af neuroendokrine tumorer (NET) er først og fremmest operation, men som regel sammensat med andre behandlingsformer og afhænger af tumortype, stadie og symptomer.
Undertyper af neuroendokrine tumorer (NET)
Neuroendokrine tumorer (NET) kan opstå stort set alle steder i kroppen.
Læs mere om NET i de forskellige organer her:
Hjælp til at takle livet med neuroendokrine tumorer (NET)
Det er meget forskelligt, hvordan man har det, under og efter behandling for neuroendokrine tumorer (NET).
At leve med neuroendokrine tumorer (NET)
Kontrol efter behandlingen
Ved de fleste typer af NET går man til kontrol af behandling og symptomer på specialiserede NET-centre hele livet.
NET i tal
Neuroendokrine tumorer (NET) opstår hos cirka 400 personer om året i Danmark. Se statistik for den gennemsnitlige overlevelse under de enkelte undertyper af NET.
Mere viden om neuroendokrine tumorer (NET)
Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om neuroendokrine tumorer (NET).
Cancerforum - et online mødested
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen NET.
Læs alt om neuroendokrine tumorer (NET)
Sidst ændret 12.11.2018
Professor, overlæge, Ph.d. Henning Grønbæk, overlæge, Ph.d. Gerda Elisabeth Villadsen og afdelingslæge Gitte Dam, European Neuroendocrine Tumor Society, Aarhus Universitetshospital – alle i Dansk Neuroendokrint Tumor Selskab (DANETS), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper
NET kan være svær at opdage
Det oplevede Lars Birk, som havde ondt i maven i flere år, inden lægerne fandt frem til diagnosen. Læs hans historie her:
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?