Gå til sygdomsliste

Gobletcelle karcinoider (NET) i blindtarmen

Omkring 10 pct. af NET i blindtarmen er af typen gobletcelle karcinoider. Læs her om symptomer, behandling og statistik.

Omkring 10 pct. af NET i blindtarmen er af typen gobletcelle karcinoide tumorer. Sygdommen forekommer oftest i 50-års alderen.

Gobletcelle karcinoider minder hos kvinder om kræft i æggestokkene, da den kan sprede sig til æggestokkene og bughinden.

Gobletcelle karcinoider spreder sig sjældent til leveren - som man ellers ofte ser ved andre neuroendokrine tumorer (NET).

Symptomer på gobletcelle karcinoider

Ligesom andre karcinoider i blindtarmen, giver gobletcelle karcinoider ikke symptomer, og diagnosen stilles derfor næsten altid tilfældigt efter operation for blindtarmsbetændelse. Tumoren kan give blindtarmsbetændelse, hvis kræften lukker af for blindtarmen.

Hos nogle giver gobletcelle karcinoider dog symptomer som mavesmerter og vægttab.

Undersøgelser ved mistanke om gobletcelle karcinoider

Stofferne S-CEA, s-CA19-9 og s-CA125 kan være forhøjede og kan anvendes som såkaldte tumormarkører i en blodprøve.

Kromogranin A og U-5HIAA er som regel normale i en urinprøve. 

Tumormarkører i blod og urin ved mistanke om NET

Undersøgelser for spredning af gobletcelle karcinoider

Du får foretaget CT- eller MR-scanning af maven (bughulen) for at se, om tumoren har spredt sig.

Ved hjælp af en PET-scanning med brug af sporstoffet 18 F-deoxyglucose (FDG) kan lægen vurdere, hvor hurtigtvoksende kræftcellerne er. Hvis der er en høj optagelse af FDG, er kræftcellerne aktive (FDG positive).

Undersøgelse med Ga-dotatoc PET-scanning er som regel negativ og er af mindre værdi her end ved andre typer af NET.

Scanninger ved mistanke om NET

Behandling når gobletcelle karcinoider ikke har spredt sig

Når gobletcelle karcinoider ikke har spredt sig, får du fjernet blindtarmen ved en operation. Derudover fjerner lægen højre del af tyktarmen samt lymfeknuderne i området.

Behandling hvis gobletcelle karcinoider har spredt sig

Hvis gobletcelle karcinoider har spredt sig, bliver du undersøgt og får fjernet så meget som muligt af kræften.

Man får ofte fjernet bughinden samt livmoderen, æggestokke og æggeledere. Desuden får man under operationen nogle gange skyllet bughulen (området bag maveskindet) med kemoterapi.

Derudover får man kemoterapi både efter operationen og som behandling som ved tyktarmskræft med spredning:

Behandling af tyktarmskræft med spredning

Kontrolforløb ved gobletcelle karcinoider

Du vil blive tilbudt at gå til kontrol hver tredje til sjette måned, hvor du får undersøgt om tumormarkørerne S-CEA, s-CA19-9 og s-CA125 er forhøjede i blodet.

Desuden vil du blive undersøgt med CT- eller MR-scanning.

Tumormarkører i blod og urin ved mistanke om NET

Scanninger ved mistanke om NET

Statistik

Her kan du læse tal for overlevelse ved gobletcelle karcinoider:

Statistik om gobletcelle karcinoider

Læs alt om neuroendokrine tumorer (NET)

Neuroendokrine tumorer (NET) – forsiden

 

NET kan være svær at opdage

Det oplevede Lars Birk, som havde ondt i maven i flere år, inden lægerne fandt frem til diagnosen. Læs hans historie her: 

Måtte slå i bordet for at blive indlagt


Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende