- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Neuroendokrine tumorer (NET)
- Undertyper af NET
- Tyndtarm - NET
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Neuroendokrine tumorer (NET) i tyndtarmen
NET i tyndtarmen er en undertype af neuroendokrine tumorer (NET). Læs her om symptomer, undersøgelser og behandling.
Omkring 25-30 pct. af tilfælde af NET i mave-tarm-kanalen opstår i tyndtarmen - de fleste i den nederste del af tyndtarmen.
De fleste neuroendokrine tumorer i tyndtarmen vokser kun langsomt og har et såkaldt Ki67 indeks (mål for hvor mange tumorceller der deler sig) på mindre end 5 pct.
Tyndtarmen er 6-8 m lang og stærkt slynget. Den forbinder mavesækken med tyktarmen og producerer sekret og enzymer, som medvirker til nedbrydning af næringsstofferne. I tyndtarmen optager kroppen mest føde.
Læs om symptomer, undersøgelser, behandling og statistik ved NET i tyndtarmen:
Symptomer
Symptomer på NET i tyndtarmen giver som regel ingen symptomer, men man kan opleve symptomer som mavebesvær i flere år, diarré, tarmslyng, fejlernæring og blødning fra mave-tarm-kanalen (sjældent).
Undersøgelser
Ved mistanke om NET i tyndtarmen får du taget blodprøve og urinprøve, foretaget forskellige scanninger og får lavet en videoundersøgelse af mave-tarm-kanalen (kapselendoskopi).
Behandling
Behandling af NET i tyndtarmen er først og fremmest operation, hvis det er muligt. Andre behandlingsmuligheder er bl.a. somatostatin-analoger, kemoterapi og strålebehandling med isotoper. Læs også om kontrol efter behandling.
Statistik
Læs om, hvor mange med NET i tyndtarmen der gennemsnitligt overlever deres sygdom.
Karcinoid tumor?
For år tilbage kaldte man alle tumorer/neoplasmer, der opstår i de neuroendokrine celler (særlig type kirtelceller), for 'karcinoid', som betyder 'kræftlignende'.
Udtrykket 'karcinoid tumor' bruges nu kun om neuroendokrine neoplasmer, der er opstået i tyndtarmen.
Man bruger også betegnelsen 'tyndtarmskarcinoider'.
Læs mere om måling af Ki67 indeks
Vævsprøve og måling af Ki67 ved mistanke om NET
Læs alt om neuroendokrine tumorer (NET)
Sidst ændret:10.11.2021
Professor, overlæge, Ph.d. Henning Grønbæk, overlæge, Ph.d. Gerda Elisabeth Villadsen og afdelingslæge Gitte Dam, European Neuroendocrine Tumor Society, Aarhus Universitetshospital – alle i Dansk Neuroendokrint Tumor Selskab (DANETS), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper.
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Neuroendokrine tumorer" på Cancerforum.