- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Neuroendokrine tumorer (NET)
- Undersøgelser
- Kikkertundersøgelser
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kikkertundersøgelser ved mistanke om NET
Hvis lægen har mistanke om, at du har NET i mave-tarm-kanalen, suppleres scanningerne ofte med kikkertundersøgelser.
Du vil få foretaget kikkertundersøgelse af spiserøret, mavesækken, tolvfingertarmen og tyktarmen, hvis lægen har mistanke om NET i disse dele af mave-tarm-kanalen.
Endoskopisk ultralydsundersøgelse (EUS)
Et endoskop er en tynd, bøjelig kikkertslange, som bruges til at lave kikkertundersøgelser.
Nogle kikkerter (endoskoper) har også indbygget ultralyd, så lægen kan foretage en indvendig scanning af kroppens organer. Dette kaldes 'endoskopisk ultralydsundersøgelse' (EUS).
Gennem kikkerten kan lægen bl.a. se nærmere på kræftknuden, tage vævsprøver og evt. helt fjerne mindre knuder.
En kikkertundersøgelse med ultralyd (EUS) er meget velegnet til undersøgelse og stadieinddeling af tumorer i:
- Bugspytkirtlen
- Spiserøret
- Mavesækken
- Tolvfingertarmen
- Lymfeknuder i området
Der er også udviklet særlige kikkerter, hvor lægen kan se et langt stykke ned i tyndtarmen (dobbelt ballon enteroskopi eller spiral enteroskopi)
Læs mere om EUS:
Kapselendoskopi - undersøgelse af mave-tarm-kanalen
Kapselendoskopi er en metode, hvor man sluger et meget lille fotokamera, som tager billeder, mens det passerer ned igennem mave-tarm-kanalen.
Undersøgelsen kan vise mindre neuroendokrine tumorer i tyndtarmen, som ellers er vanskelig at opdage ved en kikkertundersøgelse.
Bronkoskopi - undersøgelse af lungerne
Ved mistanke om NET i lungerne får man en kikkertundersøgelse af luftrøret og den øverste del af lungerne, evt. suppleret med ultralyd. Dette kaldes ultralydsvejledt bronkoskopi (EBUS).
Vejledt af ultralyd kan lægen tage vævsprøver fra lymfeknuder uden for luftrøret.
Undersøgelsen foregår som regel i lokalbedøvelse.
Hvis der er mistanke om spredning til lymfeknuder, tager lægen en vævsprøve af disse. Mindre tumorer kan i nogle tilfælde fjernes i forbindelse med bronkoskopien.
Læs mere om bronkoskopi:
Læs mere om andre relevante kikkertundersøgelser ved mistanke om NET:
Gastroskopi - kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk
Koloskopi - kikkertundersøgelse af tarmen
Læs om andre undersøgelser ved mistanke om NET:
Læs alt om neuroendokrine tumorer (NET)
Sidst ændret:08.11.2021
Professor, overlæge, Ph.d. Henning Grønbæk, overlæge, Ph.d. Gerda Elisabeth Villadsen og afdelingslæge Gitte Dam, European Neuroendocrine Tumor Society, Aarhus Universitetshospital – alle i Dansk Neuroendokrint Tumor Selskab (DANETS), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper.
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Neuroendokrine tumorer" på Cancerforum.