Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvis lægen finder en knude (NET) på scanningsbillederne, bliver der i de fleste tilfælde taget en vævsprøve (biopsi) af den. Vævsprøven bliver sendt til nærmere undersøgelse under mikroskop.
Som regel får man taget en vævsprøve, hvor lægen finder frem knuden ved hjælp af ultralyd, mens man er lokalbedøvet.
Hvis det ikke er muligt at få taget vævsprøven på denne måde, kan det være nødvendigt med en egentlig operation. Under operationen udtager lægen en vævsprøve eller fjerner hele knuden.
Det er vigtigt, at vævsprøven sendes til det center, der skal foretage behandlingen, så prøven bliver undersøgt af en patolog, der er specialiseret i NET. Prøven bliver undersøgt med flere forskellige specialfarvninger.
I mikroskopet har neuroendokrine tumorer ofte et specielt udseende, der viser, at der er tale om NET.
NET reagerer positivt på de to specifikke neuroendokrine markører Chromogranin A (CgA) og synaptofysin ved en særlig farvemetode.
Hvis vævsprøven er positiv for en eller begge markører er diagnosen sikker. De to stoffer er derfor gode og specifikke markører for NET.
Lægen (patologen) kan også farve vævsprøven for en lang række hormoner og stoffer for at finde nærmere ud af, hvilken type NET, der er tale om.
Der kan eksempelvis farves for serotonin, gastrin, insulin osv.
Nogle tumorer er kun CgA og synaptofysin positive, hvilket betyder, at der er tale om såkaldt ikke-fungerende NET (det er, når der ikke er hormonspecifikke symptomer).
I mikroskopet kan lægen også måle, hvor hurtigt kræftcellerne vokser. Dette mål kaldes proliferationsindeks eller blot Ki67.
Ki67 er et mål for, hvor mange af tumorcellerne, der er ved at dele sig i tumor. Jo flere celledelinger, jo hurtigere vokser tumor og omvendt.
Det er vigtigt at kende Ki67, da dette er afgørende for, hvilken behandling man bliver tilbudt.
Ki67 kan desuden give vigtig information om selve sygdomsforløbet.
Ki67 kan ændre sig under sygdomsforløbet.
Derfor kan det være nødvendigt at få taget en ny vævsprøve, så lægen kan få ny viden om Ki67 og dermed om, hvor hurtigt kræftcellerne vokser.
Sidst ændret:08.11.2021
Professor, overlæge, Ph.d. Henning Grønbæk, overlæge, Ph.d. Gerda Elisabeth Villadsen og afdelingslæge Gitte Dam, European Neuroendocrine Tumor Society, Aarhus Universitetshospital – alle i Dansk Neuroendokrint Tumor Selskab (DANETS), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper.
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17