Statistik om type I og II NET i mavesækken
Her kan du læse tal for overlevelse ved type I og II NET i mavesækken. Der er sjældent behov for behandling for disse typer neuroendokrine tumorer (NET), og overlevelsen er god.
Inden du læser statistik
Det er en god idé at overveje, om du vil kende risiko og lægens vurdering af et sandsynligt forløb for din kræftform. Nogle finder statistik beroligende, fordi det er noget konkret at forholde sig til. Andre synes, statistik er skræmmende og upersonlig.
Mærk efter hvordan du har det, inden du læser statistik om kræftsygdomme.
Det er vigtigt at huske, at statistik er baseret på gennemsnit beregnet ud fra store patientgrupper og ikke siger alt om den enkelte. Den enkeltes risiko for at få kræft kan afvige meget fra gennemsnittet, lige som det er forskelligt, hvor længe hver enkelt overlever sin kræftsygdom.
Statistik for NET i mavesækken
Herunder kan du se statistik for, hvor mange i Danmark der årligt får NET i mavesækken, og statistik for spredning og overlevelse ved type I og II NET i mavesækken.
Spredning er sjældent ved type I og II NET i mavesækken
Under 2 pct. af alle med type I NET i mavesækken har spredning til lymfeknuderne. Spredning til leveren ses næsten aldrig.
Mellem 5-10 pct. af alle med type II NET i mavesækken har spredning til lymfeknuderne. Spredning til leveren ses hos mindre end 2 pct.
Behandlingen er effektiv og overlevelsen god
100 pct. af alle med type I NET i mavesækken overlever 5 år eller mere efter, at de har fået diagnosen.
95 pct. af alle med type II NET i mavesækken overlever 5 år eller mere, efter at de har fået diagnosen.
Antal personer med NET i mavesækken (type I, II, III og IV) i Danmark |
Mænd |
Kvinder |
Antal nye tilfælde pr. år*:
|
21 | 17 |
*Gennemsnit for årene 2021-2023)