Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Antistofbehandling af non-Hodgkin lymfom

Antistofbehandling af non-Hodgkin lymfom kan bruges i kombination med kemoterapi eller strålebehandling. Rituximab er det mest anvendte antistof.

Antistofbehandling anvendes ved de fleste typer lymfom, oftest sammen med kemoterapi.

Der er udviklet flere forskellige antistoffer, som især virker på de ondartede lymfomceller. Det mest anvendte stof er rituximab, og det kan enten bruges alene eller i kombination med kemoterapi, hvilket ofte giver en bedre behandlingseffekt.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Rituximab

Antistofbehandling med brentuximab vedotin

Antistoffet brentuximab vedotin kan bruges til behandling af en særlig type non-Hodgkin lymfom, som kaldes systemisk anaplastisk storcellet lymfom (sALCL).

Brentuximab vedotin kan bruges, når kræftcellerne er CD30-positive, dvs. når cellerne har proteinet CD30 på overfladen. Behandlingen kan i nogle tilfælde fjerne alle tegn på kræft.

Stoffet bruges ved tilbagefald af sygdommen, eller hvis der ikke har været effekt af anden behandling.

Brentuximab vedotin forbinder sig med CD30 på overfladen af de CD30-positive kræftceller.

Antistoffet brentuximab vedotin er bundet til et celledræbende molekyle, som slår kræftcellerne ihjel, når det kommer ind i dem.

Man får brentuximab vedotin som drop i en vene hver tredje uge. Behandlingen kan fortsætte i op til 1 år.

Behandlingen bliver stoppet eller ændret, hvis sygdommen bliver værre i stedet for bedre, eller hvis man får generende bivirkninger.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Brentuximab vedotin

Bivirkninger ved antistofbehandling

Når man får indsprøjtning med antistof, kan der opstå en allergisk reaktion.

Det viser sig oftest i form af feber, kulderystelser, eventuelt ledsaget af kvalme, opkastning, udslæt og kløe, træthed og hovedpine.

Bivirkningerne forsvinder dog ofte i løbet af få timer efter, at antistoffet er blevet sprøjtet ind i kroppen.

Nogle får en sværere reaktion i form af astmaanfald, hævelse i ansigt og hals, høfebersymptomer og fald i blodtrykket i en periode.

Man kan også få rødme og smerter i de syge lymfekirtler.

For at mindske risikoen for at få en allergisk reaktion, får man en indsprøjtning med antihistamin og nogle gange også binyrebarkhormon, inden man får indsprøjtningen med antistoffet.

Læs om andre behandlingsmuligheder af Non-Hodgkin lymfom

Behandling af non-Hodgkin lymfom

Alt om Non-Hodgkin lymfom

Non-Hodgkin lymfom – forside

Sidst ændret:07.04.2020

Tekst:

Digital redaktør Marianne Aglund og læge Elisabeth Kjems

Kilde:

Overlæge, ph.d. Peter Kamper (hæmatolog) og overlæge, ph.d. Hanne Krogh Rose (onkolog)

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top

Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

Rådgivning

Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Lymfekræft" på Cancerforum.