Opfølgning efter non-Hodgkin lymfom
Efter du er færdig med din behandling for non-Hodgkin lymfom, bliver du tilbudt at gå til opfølgning i 2-5 år. Hvis din lymfomtype er kronisk, skal du måske gå til opfølgning hele livet, men det er også muligt, at kontrollerne kan afsluttes efter nogle år, hvis din sygdom holder sig i ro i lang tid.
Formålet med opfølgningen er at holde øje med tegn på, at kræften er vendt tilbage og vurdere om der er behandlingskrævende senfølger.
Non-Hodgkin lymfom kan som andre kræftsygdomme vende tilbage. Derfor bliver du tilbudt at gå til regelmæssig kontrol, også kaldet opfølgning, efter endt behandling.
Opfølgningsbesøgene foregår på den hæmatologiske afdeling, hvor du er blevet behandlet. Opfølgningen kan bestå i fysisk fremmøde, video eller telefonkonsultation. I en del tilfælde vil der i forbindelse med et opfølgningsbesøg skulle tages blodprøver.
Hvor ofte og hvor længe du skal gå til opfølgningsbesøg afhænger af, hvilken non-Hodgkin lymfomtype du har, og hvordan behandlingen er forløbet.
Hvis du har en non-Hodgkin lymfomtype, der kan helbredes, afsluttes opfølgningsperioden som regel efter 2-5 år, hvis du ikke har haft tilbagefald.
Har du en kronisk non-Hodgkin lymfomtype (f.eks. follikulært lymfom), kan det være nødvendigt at gå til kontrol hele livet. Der vil være tilfælde af kronisk non-Hodgkin lymfekræft, som ikke har haft behov for at blive behandlet i mange år, hvor lægen kan vurdere, at du ikke længere behøver at gå til kontrol.
Hvad sker der ved opfølgningsbesøg?
Ved opfølgningsbesøgene taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.
Hvis du er mødt op på hospitalet til kontrol, vil lægen undersøge dig og tjekke de blodprøver, du har fået taget.
Scanninger anvendes mest, hvis der er mistanke om tilbagefald.
Spørgsmål til lægen
Opfølgningsbesøgene er en god anledning til at stille spørgsmål, tale om bekymringer og problemer med lægen. Det kan være en god ide, at du skriver dine spørgsmål ned i forvejen, og du kan også tage en pårørende med til samtalen.
Gør opmærksom på symptomer eller gener
Det er vigtigt at gøre lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.
Hvis du har problemer efter afsluttet behandling, kan lægen også give dig råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler og henvise dig til andre fagpersoner, der kan hjælpe.
Hvis du oplever symptomer, der tyder på muligt tilbagefald mellem dine kontrolbesøg, bør du kontakte hospitalet og fortælle om symptomerne.
Bekymring for tilbagefald
Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.
Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.
Det kan være en hjælp at tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen.