Lise mistede sin bror: ’Jeg kunne føle mig så utrolig bange og alene’

Det er så vigtigt at møde andre som man kan tale helt frit med om de udfordringer, man står i. Et rum, hvor der er plads til at sige højt, at man har det svært – også selvom man ikke er den, der er syg, siger Lise Enevoldsen - efterladt og frivillig gruppeleder i Ung Kræft. Foto: Privat

Det er heldigvis sjældent, at kræft rammer unge mennesker. Men når det sker, kan det gribe uventet og voldsomt ind i hverdagen. Både for den unge kræftpatient selv – men også for hele familien. Det har Lise prøvet, for hun er efterladt og storesøster til Andreas, som for et år siden døde af knoglekræft efter et langt sygdomsforløb.

- Min lillebror fik konstateret kræft lige efter hans konfirmation som 14-årig. Seks år efter gik han bort. Sorgen var og er stor. Det gjorde så ondt på mig at se ham så syg i en situation, hvor man er ude af stand til at hjælpe, fortæller Lise.

Forløbet startede med, at Andreas fik en udposning på det venstre ben. Herefter gik det hurtigt med udredningen på Aarhus Universitetshospital, Skejby, hvor han fik diagnosen knoglekræft, som havde spredt sig. De seks år, der herefter fulgte, var umenneskeligt hårde med amputation, kemoterapi og flere tilbagefald. Og til sidst var der ikke mere at gøre. Kræften spredte sig, og seks dage efter Lises 24 års fødselsdag måtte hun ulykkeligvis sige farvel til ham.

Du er ikke alene
Om Ung Kræft

Det var meget hårdt for alle. Og selvom hendes forældre gjorde alt både undervejs og efterfølgende for at beskytte og hjælpe hende – og hun havde gode veninder, der støttede hende, var Lise sorgfuld og tynget.

Vigtigt at tale med andre

- Det var hårdt, og sorgen var så stor. Sådan er det stadig. Når jeg ser tilbage, kunne jeg føle mig utrolig bange og alene, fordi jeg ikke kunne spejle mig i andre unge, der også havde mistet. En enkelt gang talte jeg med en søster, der også var pårørende. Og jeg husker bare, hvor rart det var. Den forståelse, der var og de tanker og følelser, vi kunne dele. Jeg tror, det er rigtig vigtigt at kunne tale med andre, for vi unge står i en unik situation, siger Lise.

For det ville Lise også godt. Have hjælp og kontakt til andre unge til unge kræftpatienter. Men det var ikke ligetil.

- Jeg søgte en masse på nettet efter tilbud til unge. Der var mange tilbud til unge, der havde mistet en forælder – men ikke for unge, der var pårørende til en anden ung. Eksempelvis en kæreste, bror eller ven, forklarer hun.

I dag er Lise frivillig gruppeleder 

Det behov er Lise i dag med til at dække. Her et år efter, at hun måtte sige farvel til sin lillebror, står hun nemlig i spidsen for helt nyt Ung Kræft gruppetilbud til unge pårørende og efterladte i Hovedstaden. Her vil hun som frivillig gruppeleder være med til at skabe et frirum for unge pårørende og efterladte - med plads til både de lette og de tunge samtaler. Og være med til at give det videre, som hun selv kunne savne.

- Det er så vigtigt at møde andre, som man kan tale helt frit med om de udfordringer, man står i. Et rum hvor der er plads til at sige højt, at man har det svært – også selvom man ikke er den, der er syg. I gruppen kan tale om de emner, som fylder – uden at der går rundkreds og gruppeterapi i den. Tilbuddet er også en måde at komme ud på og have et hyggeligt fællesskab, hvor vi griner og laver gode ting sammen, siger Lise.

Også en gruppe til pårørende og efterladte i Aarhus-området

Den nye gruppe er en del af Ung Kræfts tilbud til unge mellem 15-39 år. Man har i forvejen allerede siden 2019 afprøvet et tilsvarende tilbud i Aarhus, fortæller Sofie Bak Wraa, projektleder i Ung Kræft:

- Vores gruppetilbud varetages af unge selv, der har personlig erfaring som pårørende til ung kræftpatient. Fra Aarhus ved vi, at dét fællesskab der opstår er guld værd. Så hvis du mangler andre unge at tale med midt i din sorg eller i din hårde tid, så tøv ikke med at række ud til os, siger Sofie Bak Wraa.

I skrivende stund findes to grupper til unge pårørende i landet: Hovedstadens-området og Aarhus-området.