Nye tal: Flere end 370.000 lever med og efter kræft
Antallet af danskere, der lever med eller efter kræft, er steget med 41 pct. siden 2012. Det er godt nyt, at flere overlever kræft, men det betyder samtidig, at flere har behov for hjælp til senfølger.
Højere levealder, bedre behandling og tidligere opsporing betyder, at flere lever med eller efter en kræftdiagnose i Danmark.
Det viser Sundhedsdatastyrelsens rapport 'Nye kræfttilfælde i Danmark 2021', som netop er udkommet, og som bygger på tal fra Cancerregistret.
I 2021 havde 374.286 personer en eller flere kræftdiagnoser, Det er 11.688 flere personer end året før, hvilket svarer til en stigning på 3,2 pct.
60 pct. oplever senfølger
Antallet af borgere, der enten har eller har haft kræft, er steget med knap 41 pct. de seneste ti år, viser Sundhedsdatastyrelsens nye opgørelse. Det er godt nyt, forklarer adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.
- Det er meget positivt, at flere lever med og efter kræft, fordi det er et udtryk for, at behandlingen hele tiden bliver bedre. Flere end nogensinde bliver kræftfri og lever videre i mange år efter en kræftsygdom, og det er helt fantastisk, siger Jesper Fisker.
Men når antallet af tidligere og nuværende kræftpatienter stiger, bliver der samtidig flere, der oplever generende senfølger efter sygdommen. Og dem skal vi stå klar til at hjælpe.
- Knap 60 pct. af kræftpatienterne oplever senfølger efter sygdommen og behandlingen. Blandt de patienter, der oplever senfølger, har ca. 35 pct. ikke fået hjælp, selvom de havde behov for det. Vi både kan og skal gøre meget mere for at hjælpe den voksende gruppe af patienter, der oplever bivirkninger og senfølger, siger han.
Flere kvinder lever med kræft
I 2021 blev der registreret 46.997 nye kræfttilfælde, hvoraf størstedelen blev diagnosticeret blandt mænd. Men selvom antallet af nye kræfttilfælde er højere blandt mænd end kvinder, lever flere kvinder end mænd med en kræftdiagnose.
I samme periode var der henholdsvis 204.421 kvinder og 169.865 mænd i Danmark, som levede med kræft eller som tidligere havde haft kræft og var blevet helbredt.
En forklaring på kønsforskellen kan være, at kvinder generelt lever længere end mænd, og kvinderne har en højere overlevelse efter diagnosen inden for en del kræftformer. Kræftmønstrene for de to køn er forskellige, blandt andet har brystkræft en særlig god prognose.
Færre får livmoderhalskræft
En anden god nyhed fra Sundhedsdatastyrelsens rapport er, at færre kvinder bliver diagnosticeret med livmoderhalskræft.
Forskning peger på, at udviklingen især skyldes HPV-vaccinen, og derfor er det bekymrende, at en ny opgørelse viser, at kun cirka halvdelen af kvinder i 20’erne deltager i screening for livmoderhalskræft.
- Det er rigtig positivt, at færre kvinder får livmoderhalskræft. Men sygdommen rammer stadig over 270 kvinder om året. Mange af dem kan undgås gennem vaccine og ved at sige ja tak til screening, siger Susanne Krüger Kjær, professor på Rigshospitalet og forskningsleder hos Kræftens Bekæmpelse.
Læs mere om udviklingen i nye tilfælde af livmoderhalskræft: