Skip navigation

Forskning giver ny viden om modermærkekræft

Studie peger på den mest effektive kombination af medicin mod modstandsdygtig kræft.

Daniela De Zio
Teamleder Daniela De Zio fra The Melanoma Research Team, har ledet forskning der viser, at mængden af proteinet AMBRA1 kan have betydning for, om modermærkekræftceller bliver modstandsdygtige overfor behandling. Foto: Büro Jantzen

Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning giver viden om en kædereaktion inde i modermærkekræftceller, der kan gøre dem modstandsdygtige overfor behandling. De nye resultater kan måske lægge grunden for nye og bedre behandlinger til patienterne.

- De langsigtede perspektiver i vores forskning er, at man ved at måle mængden af et enkelt protein, AMBRA1, kan afgøre hvilken behandling, der er den mest effektive for den enkelte patient. Der er endda den mulighed, at vi kan tilbyde behandling, der virker mod kræft, der ellers er blevet modstandsdygtig overfor de behandlinger vi har i dag, forklarer teamleder Daniela De Zio fra forskergruppen The Melanoma Research Team, hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Viser vejen til modstandsdygtig kræft

Behandling mod modermærkekræft bliver i dag typisk valgt ud fra, hvilke genetiske ændringer kræftcellerne har. Et eksempel er medicin af typen MAP-kinasehæmmere. Den virker mod en særlig genetisk ændring, som omkring halvdelen af alle kræftpatienter med modermærkekræft har.

En stor udfordring i behandlingen er dog, at kræftcellerne med tiden risikerer at blive modstandsdygtige overfor behandlingen.

Men den nye forskning viser, at mængden af proteinet AMBRA1 har en betydning for, om kræftcellerne bliver modstandsdygtige overfor behandlingen med MAP-kinasehæmmer. Nærmere bestemt fører lave niveauer af AMBRA1 til en aktivering af proteinet FAK1 – og det gør kræftcellerne modstandsdygtige overfor MAP-kinasehæmmerne.

Afprøver nye kombinationer af medicin

Forskerne har undersøgt, hvordan den nye viden kan bruges i behandlingen. De har behandlet kræftceller, som har forskellige niveauer af AMBRA1 med MAP-kinasehæmmere, samt med lægemidler, der hæmmer FAK1.

De forskellige kombinationer kan være lidt indviklede at følge, men Daniela De Zio opsummerer resultaterne:

- Vi viser, at AMBRA1 kan bruges som en markør, der kan vise vejen til den bedste behandling. Hvis mængden af AMBRA1 er lav, viser vores resultater, at FAK1-hæmmere er mest effektive. Hvis mængden af AMBRA1 er høj, er det ifølge vores resultater mest effektivt at kombinere MAP-kinasehæmmere og FAK1-hæmmere - især fordi denne kombination vil forhindre at kræftcellerne bliver modstandsdygtige overfor behandling, siger Daniela De Zio.

Midler mod FAK1 er endnu ikke godkendt til behandling af modermærkekræft, men der er forsøg i gang, der afprøver deres effekt på patienter.

 

Resultaterne er offentliggjort her: Di Leo L. et al.: AMBRA1 levels predict resistance to MAPK inhibitors in melanoma. PNAS