Ny analyse kan vise vej til bedre behandling af kræft i mave og spiserør
Kræft i mave og spiserør kan måske behandles med kendt, målrettet kræftmedicin.
Postdoc Aurel Prosz fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning fortæller om ny forskning, der giver ny viden om behandling af kræft i mave og spiserør. Foto: Kræftens Bekæmpelse
Hvis ens cykel punkterer, skal den lappes, inden man kan køre videre. Lidt på samme måde har cellerne i vores kroppe lappegrejet klart, hvis DNA’et i cellerne går i stykker. Skaderne kan f.eks. opstå på grund af kemikalier fra tobaksrøg eller stråling fra solen.
Fejl i DNA’et er selvfølgelig mere alvorligt end en punktering, for i sidste ende kan det føre til kræft.
Men hos nogle celler er reparationssystemet i stykker. Det betyder, at bestemte DNA-fejl ikke bliver opdaget eller at de bliver repareret forkert. Det øger risikoen for kræft.
DNA-reparationen sker både i raske celler og i kræftceller. Og i et nyt forskningsprojekt har forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning sammen med en række internationale samarbejdspartnere, undersøgt kræftceller fra mave og spiserør – både i laboratoriet og i prøver fra patienter. Resultaterne viste, at mange af kræftcellerne havde fejl i et særligt reparationssystem, kaldet det Homologe Rekombinations (HR) reparationssystem.
Det giver et helt særligt mønster af genetiske fejl, og nok så interessant åbner det for, at kræftcellerne kan behandles med medicin, som allerede er i brug mod bl.a. brystkræft og æggestokkræft, som på samme måde kan have fejl i HR-systemet.
Medicinen er enten cisplatin eller af typen PARP-hæmmere. De giver særlige DNA-skader, som typisk bliver repareret af HR-systemet, og når det ikke fungerer, kan kræftcellerne ikke reparere skaderne, og så dør de – i hvert fald i teorien.
Forskerne afprøvede det i celler i laboratoriet, og det viste sig at holde stik. Det forklarer postdoc Aurel Prosz, der er en af førsteforfatterne bag den nye undersøgelse:
- I laboratoriet undersøgte vi kræftceller, der manglede HR-systemet, og som havde mange af de fejl, der opstår, når HR-systemet ikke fungerer. Dem behandlede vi med medicinen og så, at jo flere fejl de havde, jo bedre virkede behandlingen, siger han.
Forskerne håber, at deres resultater vil føre til kliniske forsøg. Her skal patienter med mave- eller spiserørskræft først undersøges for at se om deres kræftceller mangler HR-systemet, inden de bliver behandlet med cisplatin eller PARP-hæmmere. På den måde kan forskerne se, om der er en sammenhæng mellem HR-systemet og virkningen af medicinen.
Helt ny viden
Undervejs i forsøgene opdagede forskerne, at selv om nogle af kræftcellerne havde et HR-system, der fungerede, blev de alligevel slået ihjel af kemoterapien. Det undrede de sig over, og undersøgte nærmere. Forklaringen viste sig at være, at kræftcellerne havde fejl i et andet reparationssystem – det såkaldt Nucleotide Excision Repair (NER)-system. Det er interessant, fordi det er første gang, man viser fejl i dette system, i kræftceller fra mave og spiserør.
- Vores beregninger viser, at omkring 10-15 pct. af kræftpatienter med mave- eller spiserørskræft kan have gavn af den kemoterapi og målrettede behandling, som vi har afprøvet, fordi de har fejl i enten HR- eller NER-systemet, siger Aurel Prosz og fortsætter:
- Vores nye resultater er et godt eksempel på, hvor kompleks en sygdom kræft er, og hvordan vi stadig finder ny viden om kræftens grundlæggende egenskaber. Det viser endnu engang, hvor meget nyt der er at lære om kræft, og hvordan den viden kan omsættes til nye behandlinger, siger han.
Mulig gavn for flere kræftformer
Den nye forskning har fokus på kræft i mave og spiserør. Men den har også givet viden, der kan åbne for nye tilbud mod æggestok-, prostata- og brystkræft. I dag bliver medicinen i undersøgelsen typisk brugt til patienter, der har fejl i generne BRCA1 eller 2. Men den nye forskning viser, at fejl i HR-systemet også findes i celler, som er uden fejl i BRCA1 og 2.
- Det åbner for at man undersøger og analyserer HR-profilen for patienter med kræft i bryst-, prostata- eller æggestokke. Det kan potentielt betyde, at langt flere af disse kræftpatienter kunne have gavn af nye former for medicin, og at vi nu har en måde at opdage dem på, siger Aurel Prosz.
Resultaterne er offentliggjort her: Prosz A. et al.: Mutational signature-based identification of DNA repair deficient gastroesophageal adenocarcinomas for therapeutic targeting. NPJ Precis Oncol. 2024 Apr 8;8(1):87. doi: 10.1038/s41698-024-00561-6.