- Når jeg træder ind i Kræftrådgivningen i Roskilde, sænker mine skuldre sig

Jørgen stirrer vantro på plakaten med overskriften ’Mindfulness’, der hænger på opslagstavlen i Roskilde Kræftrådgivning. Hvad er nu det for noget heksekunst?

- Det skal du prøve! siger en anden patient, mens han går forbi og nikker mod plakaten.

Jørgen ved ikke helt, hvad han skal svare. Det er et af hans første besøg i huset, siden han et par uger tidligere fik konstateret uhelbredelig prostatakræft. Men selvom han til en start er skeptisk, har han hørt flere tale varmt om kurset. Måske er der alligevel noget om snakken?

Nysgerrigheden vinder. Før han ved af det, står han på en måtte i stilhed klar til sin første mindfulness-time.

Rummet er fyldt med andre kræftpatienter, der ligesom Jørgen forsøger at finde ro i vejrtrækningen. Det føles lidt specielt, men langsomt bliver hver ind- og udånding en rytme, han følger med kroppen. Det føles rart. Hver gang luften fylder maven og slipper ud igen, letter tyngden – og tankerne glider væk.

- Jeg anede simpelthen ikke, at det kunne lade sig gøre. Det var ganske magisk at få lov til bare at trække vejret og mærke roen, lettelsen i både krop og sind. Fuldstændig forløsende. Jeg blev grebet med det samme, fortæller Jørgen om den januardag for fem år siden, han selv kalder ’livsændrende’.  

Altid blevet grebet 

Selvom Jørgen på det tidspunkt var ny i huset i Roskilde, var det ikke første gang, han troppede op i en af Kræftens Bekæmpelses rådgivninger.

For knap 25 år siden mistede Jørgen sin ekskone til lungekræft. Hun var mor til hans yngste, Nikolaj, som dengang kun var 3 år gammel. Det var en benhård periode, hvor Jørgen midt i sin egen sorg skulle jonglere rollen som alenefar til et børnehavebarn og samtidig passe sit arbejde i Coop med ansvar for ferskvare til landets SuperBrugs'er. 

Det rev Jørgen i tusinde stykker at aflevere Nikolaj hver morgen som den første klokken 7.30 og hente igen lige omkring lukketid, som en af de sidste. Det gik bare ikke. 

Så en tidlig morgen traf han en beslutning: 

- Jeg bad min chef fyre mig, så jeg kunne gå hjemme med Nikolaj i nogle måneder, fortæller Jørgen om en tid han ser tilbage på som noget af det bedste, han har gjort. 

I samme periode traf Jørgen en anden god beslutning. Han opsøgte Kræftens Bekæmpelses rådgivning i København og kom med i en pårørendegruppe for efterladte. 

Det gav ham et frirum, et sted at ventilere og følelsen af, at han ikke var alene. 

- Så da jeg selv rykkede over på patientsiden for 5 år siden, vidste jeg lige præcis, hvor jeg skulle gå hen for at blive passet på - igen, fortæller Jørgen.

’Kustoden’ 

Siden Jørgen første gang trådte ind ad døren i Roskilde Rådgivning i vinteren 2020, er huset blevet en fast del af hans hverdag. Flest dage begynder med et koldt havdyb og en tur langs molen – og hvis ikke der står en badmintonkamp på programmet eller et møde i de mange frivillige lokalforeninger, Jørgen er engageret i, lander han i rådgivningen omkring klokken 11.

Så går han direkte ud i køkkenet og henter sig en kop kaffe – naturligvis i den gule kop, som han selv har udnævnt til at være sin helt egen, og som ingen andre må røre, som han siger med et smil på læben. 

Herefter falder han naturligt i snak med alle, der færdes i huset – lige fra værtsfrivillige, rådgivere, patienter og pårørende til kvinderne i strikkecaféen. Samværet og samtalerne er blevet en vigtig del af hans liv. 

- Når jeg træder ind i Roskilde Kræftrådgivning, sænker mine skuldre sig 10 centimeter. Her forstår vi alle hinanden på en helt anden måde, fortæller Jørgen. 

Jørgen kender både huset og alle i det ud og ind. Han bliver kærligt kaldt ’kustoden’, fordi han altid er til stede, har styr på, hvor tingene er, og gerne giver en hånd med, når der er brug for det. 

Det eneste tidspunkt, Jørgen ikke vil forstyrres, er fredag mellem 12.30 og 13.30 – der er han til mindfulness.  

Hvordan hjælper kurset dig? 

- Jamen det er lidt som at træde ind i en anden verden. Et sted, hvor både gamle og nye følelser kan dukke op – og et sted hvor alt det der tynger og fylder på en eller anden måde får afløb. Når jeg kører hjem efter mindfulness, har jeg det virkelig godt. Jeg føler mig let, næsten som genfødt. Der er ikke noget i verden, jeg ikke kan, når timen er slut, fniser Jørgen.  

Netop derfor har han også lavet en helt særlig regel, inden han sætter sig ud i bilen og kører hjem.

- Jeg skal lige lande med en kop kaffe. For det gør jo ikke, at man sådan svæver på den gode måde, når man skal ud i trafikken, tilføjer han grinende.   

Udover mindfulness går Jørgen også til gymnastik og mødes til aftensmad en gang om måneden med mandenetværket, som er en gruppe mænd, der enten har været eller er ramt af kræft. 

Hvad fremtiden bringer, ved Jørgen ikke. Den behandling, han får nu, holder kræften nede og giver ham mulighed for at nyde pensionistlivet i fulde drag – sammen med sin kone Dorte, som han mødte kort tid efter, han blev enkemand. Hun har siden været en vigtig del af både Jørgens og Nikolajs liv. 

I dag deler Jørgen og Dorte en hverdag fyldt med nærvær, kærlighed og rejser. Flere gange om året drager de ud i verden sammen og nyder både oplevelserne – og hinanden.