- Tag os alvorligt, når vi kommer med vedvarende symptomer, der ikke kan forklares

Det er heldigvis meget sjældent, at unge får kræft, og unge mellem 15 til 39 år står for kun tre pct. af det samlede antal kræfttilfælde om året.

I dag har Julie Sole det godt, men når hun ser tilbage på sit forløb, bliver hun vred og frustreret.

- Jeg har været så enormt bange, udmattet, stresset og utryg i mit forløb med symptomer, som jeg gik med alt for længe, fordi man ikke troede, det kunne være kræft, siger hun. 

Vedvarende symptomer

Julies forløb begyndte i 2021 med en generende hudkløe, der startede på benene, men som over et par uger spredte sig til hele kroppen. Efter en lille måned kom der udslæt på øjenlågene.

Hun gik til lægen, som først mistænkte fnat og sidenhen allergi.

Men generne forsvandt ikke på trods af cremer med fedt og hormoner. Julie fik derfor taget en blodprøve, der viste, at hun havde forhøjede levertal. 

Men hun oplevede tydeligt, at lægen ikke tænkte i retningen af, at det kunne være noget alvorligt.

I stedet blev tallene forklaret med, at det kunne være på grund af hård sport eller alkohol. Julie skulle derfor prøve at undgå alkohol i en periode. Det var første gang, at hun oplevede, at lægen ikke lyttede godt nok til hende.

- Jeg tænkte bare – ’er du seriøs?' Jeg drak ikke mere end den helt almindelige dansker. Min hudkløe var heller ikke forsvundet, men jeg måtte jo gøre, som lægen foreslog, siger Julie.

Stadig høje levertal

Da hudkløen ikke forsvandt, måtte hun efterfølgende flere gange gå til læge.

Her måtte hun selv bede om nye blodprøver og en henvisning til en hudlæge. 

De nye blodprøver viste, at levertallet stadig var forhøjet, og Julie blev mere og mere bekymret. Hun følte sig ikke rask og kontaktede sin læge igen.

- Jeg kunne læse mig frem til, at forhøjede værdier - blandt andet levertal - hos nogle kan være tegn på alvorlig sygdom. Men min læge slog det hen med en forklaring om, at det var uspecifikt og kunne skyldes alt muligt andet.

Lægen forklarede også, at blodprøver ikke kan stå alene i en diagnosticering. 

Der var nu gået seks måneder, siden Julie henvendte sig første gang til sin læge med symptomer. At lægen stadig ikke havde brugbare forslag til, hvad hun fejlede, slog hende ud. 

- Jeg blev så ked af det. Jeg havde vanvittig kløe og sov ikke om natten.  Mine levertal var forhøjede. Jeg følte mig syg, Det kunne ikke være rigtigt, at mine symptomer var så voldsomme uden en forklaring, siger hun.

Det var en rigtig svær periode for Julie.

Forløbet har påvirket Julie meget. Den dag i dag ved hun, at hun skal lytte til sin mavefornemmelse og være mere kritisk.  Der går ikke én dag uden, at hun tænker på, hvad hun har været igennem, og forløbet har sat ar på sjælen. 

Heldigvis har hun fundet et fantastisk fællesskab i Ung Kræft, hvor hun har mødt andre unge kræftpatienter i samme situation.

- Hvis det ikke havde være for den sparring og spejling, jeg har mødt i Ung Kræft, så tror jeg ikke, at jeg var kommet så godt ud på den anden side. Jeg føler mig mindre alene med tankerne om livet og døden, og de tanker og følelser jeg har stået i.

I Kræftens Bekæmpelse mener man, at de unge oplever at skulle kæmpe for meget for at blive undersøgt tilstrækkeligt.

- Det er vigtigt, at alarmklokkerne ringer, når et ungt menneske gentagne gange henvender sig med symptomer. Vi håber, at tidlig diagnostik vil spille en vigtig rolle i den kommende Kræftplan V, siger Pernille Slebsager, der er patientstøttedirektør i Kræftens Bekæmpelse.