Skip navigation

Søren har tandskader efter kræft, men kan ikke få tilskud

Søren Gram lever med senfølger i munden efter strålebehandling for kræft, men kan ikke få tilskud fra det offentlige til sine høje tandlægeregninger. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at tandbehandling bliver en del af kræftpakkerne.

Søren har svært ved at forstå, hvorfor det er så svært at få hjælp til sine tandskader i munden. Foto: Fonden Teknologirådet

Mere end 100.000 kroner. Så meget har Søren Gram brugt på behandling af tandskader efter kræft i halsen. Men trods flere forsøg kan han ikke få tilskud fra det offentlige, og han er bekymret for, om han stadig kan betale for tandbehandling, når han går pension.

Kræftpatienter med tandskader kan søge om tilskud gennem paragraf 166 i Sundhedsloven, men det kan i praksis være svært at få økonomisk hjælp. Det offentlige giver kun tilskud, hvis man kan dokumentere, at man har fået ”betydelige tandproblemer” som følge af strålebehandlingen i hoved- eller halsregionen.

Som reglerne ser ud i dag, er det altså i høj grad kræftpatienterne selv, der skal bevise, at deres tandskader skyldes kræftsygdommen eller kræftbehandlingen. Og det kan være svært.

Det har flere patientforeninger samt Tandlægeforeningen længe forsøgt at gøre noget ved. Og i disse dage sætter TV 2 fokus på problemet i en række nyhedsindslag.

Der mangler økonomisk hjælp til kræftramte med tandskader

Jeg er bekymret for, om jeg kan betale mine tandlægeregninger, når jeg går pension og har væsentligt færre penge til rådighed
Søren Gram, 66 år

’Jeg fik en halv dødsdom’
66-årige Søren Gram fra Farum er blandt de kræftpatienter, som forgæves har søgt om tilskud til sine tandlægeregninger. Strålebehandlingen fjernede kræften i halsen og reddede Sørens liv, men efterlod ham samtidig med invaliderende tandskader.

Søren har altid haft gode og sunde tænder, men strålebehandlingen ødelagde blandt andet blodtilførslen til munden og gjorde skade på de spytkirtler, som skal producere enzymer, der beskytter tænderne. Som konsekvens fik han tørhed i munden, huller og tandskader.

- Jeg fik en halv dødsdom, da jeg fik diagnosen, så jeg var ikke specielt opmærksom på, hvilke senfølger, der kunne komme bagefter. Jeg fokuserede på at overleve sygdommen. Efter jeg blev kræftfri, kom det ene problem efter det andet, og tre tænder faldt helt fra hinanden og måtte hives ud, siger han og tilføjer:

- Jeg begyndte at gå til kontrol hver tredje måned i stedet for hvert halve år, fordi skaderne udviklede sig så hurtigt. Jeg har betalt mere end 100.000 af egen lomme for reparationer af mine tænder og for at gå til eftersyn så ofte. 

Fik afslag på ansøgning om tilskud
Sørens tandlæge var ikke et sekund i tvivl om, at tandskaderne stammede fra strålebehandlingen, og han hjalp Søren med at søge om tilskud via paragraf 166 to gange.

Begge gange fik han afslag, og det skete blandt andet med begrundelse om, at tandproblemerne havde rod i tidligere tandskader, selvom Søren ikke tidligere har haft nogen nævneværdige problemer med sine tænder.

- Det var både jeg og min tandlæge ret fortørnede over. Han er specialist indenfor senfølger i munden efter kræft og var fuldkommen overbevist om, at strålingen havde forårsaget skaderne. Men hvordan skulle vi så kunne bevise det?

Har du tandproblemer efter din kræftbehandling?

Få rådgivning på Kræftlinjen 80 30 10 30

Søren er bekymret for fremtiden
Søren er stadig mærket af senfølgerne i munden, og han har svært ved at forstå, hvorfor det er så svært at få hjælp til sine tandskader i munden. Han er desuden bekymret for, hvordan han i fremtiden skal kunne betale sine skyhøje tandlægeregninger.

 - Vi har en helt almindelig økonomi, så det har været ret voldsomt at hive 100.000 kroner ud til tandlægeregninger. Jeg er stadig på arbejdsmarkedet, men jeg er bekymret for, om jeg kan betale mine tandlægeregninger, når jeg går pension og har væsentligt færre penge til rådighed, siger han.  

 - Det har heldigvis været muligt for os at lægge vores økonomi om, så vi kunne prioritere tandbehandlingen, men jeg har meget svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre i fremtiden.