Gå til sygdomsliste

At leve med nyrebækken- og urinlederkræft

Det er meget forskelligt, hvordan man har det, mens man får behandling for kræft i urinleder og/eller nyrebækken, og efter behandlingen er færdig. Her kan du læse om bl.a. kost, familieliv og arbejde under og efter et kræftforløb.

Kvinde fodrer sine høns mens barnebarnet kigger på.

Når man lever med en alvorlig sygdom som kræft, oplever mange at blive mere nærværende i nuet og sætte pris på familien, vennerne og hverdagen.

Hvis man har fået fjernet den ene nyre, vil den anden nyre overtage funktionen. Man behøver derfor ikke tage specielle hensyn, hvis man kun har en nyre. Man kan således godt genoptage sit arbejde og dyrke sport, når man først er kommet sig efter operationen.

Det samme gælder kosten, hvor man blot skal følge de almindelige kostråd om at spise grønt, groft og magert.

Følger efter operation

Når man er blevet opereret for kræft i nyrebækken og/eller urinleder kan man få nogle følger. Nogle kræver behandling, mens andre er af mere kosmetisk karakter.

Slap bugvæg

Efter en ’åben’ operation kan bugvæggen under operationssåret blive slap. Dette skyldes, at nerverne til musklerne er skadet og ikke aktiverer musklerne. Derved bliver musklerne slappe og kan ikke holde bugvæggen på plads, der derfor buler ud. Dette fejltolkes ofte som brok, men det er en kosmetisk gene, der ikke kræver eller kan fjernes ved operation.

Brok

Efter en kikkertoperation kan man få brok (udposning) i operationsarrene, hvilket kræver behandling med operation. Får du problemer med brok, kan du tale med din praktiserende læge eller den afdeling, hvor du går til opfølgning.

Hjælp til at rense blodet

I meget sjældne tilfælde, hvor det har været nødvendigt at få fjernet den eneste fungerende nyre, kan man som erstatning for nyrernes funktion få renset blodet i en kunstig nyre. Det kaldes dialyse. Det vil sige, at man med tekniske hjælpemidler får fjernet kroppens affaldsstoffer.

Kræftsygdommen kan påvirke din seksualitet

Alle patienter tilbydes rådgivning hos en sexolog 3 måneder efter operation for nyrebækken- og urinlederkræft.

Hvis du oplever, at kræftsygdommen og behandlingen har betydning for, hvad du kan, vil og har lyst til seksuelt, kan du her læse mere om, hvordan du kan bevare intimiteten:

Seksualitet

Reaktioner og følelser

Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Nogle gange kommer den psykiske reaktion måske først, når behandlingen er færdig. Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet.

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Træning og genoptræning

Hvis du har kræft, er det godt for dig fortsat at motionere og røre dig. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Efter kræftbehandling kan motion være med til at styrke kroppen.

Efter behandlingen har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. Det er vigtigt, at man får en genoptræningsplan, inden man bliver udskrevet fra hospitalet, for at have ret til genoptræning.

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Genoptræning

Ægtepar går tur hånd i hånd i solskinsvejr på stranden.

Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan man har det under og efter behandlingen. Du kan selv gøre noget for at få et godt liv under forløbet.

Gode råd til bivirkninger og senfølger

Problemer, som opstår under eller efter kræftbehandling, kan skyldes sygdommen eller være en bivirkning til behandlingen. F.eks. oplever en del kræftpatienter i perioder at være meget trætte. Få forslag til, hvordan du tackler hverdagen med f.eks. træthed eller andre bivirkninger og senfølger bedst muligt.

Bivirkninger og senfølger

Kost og kræft

Du kan styrke din krop under en kræftbehandling ved at have fokus på, hvad du spiser. Efter kræftbehandlingen kan sund mad også være med til at give dig ny energi og styrke kroppen.

Kost til kræftpatienter

Opskrifter på sund mad og til spiseproblemer

Arbejde under og efter kræftforløbet

Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden. Der er flere muligheder for at komme tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Ikke alle kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom og må gå på pension.

Arbejde og kræft

Mentale teknikker og tro

Mentale teknikker som visualisering og meditation kan bruges til at lindre smerter, afhjælpe angst og forbedre livskvaliteten, når man er i behandling for kræft.

Mentale redskaber

Ændret kropsopfattelse

Din sygdom og behandling gør måske, at du skal lære at leve med en ændret krop. Måske er kroppen tilsyneladende uændret, men din opfattelse af kroppen er blevet anderledes. De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere kan man tro på og få tillid til kroppen igen. Læs mere:

Hvis krop og udseende ændrer sig ved en kræftsygdom

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Offentlige rehabiliteringstilbud

På sundhed.dk kan du finde en oversigt over rehabiliteringstilbud for kræftpatienter i din kommune eller region:

Sundhedstilbud

Mød andre i samme situation

Online mødested for patienter, pårørende og efterladte:

Cancerforum.dk

Læs alt om nyrebækken- og urinlederkræft

Nyrebækken- og urinlederkræft – forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende