Lokal behandling af nyren

Der findes forskellige typer behandling af nyren:

• Operation, hvor hele nyren fjernes (radikal nefrektomi)
• Operation, hvor den del af nyren, hvor kræftknuden sidder (partiel nefrektomi). Kaldes også nyrebevarende operation  
• Nyrebevarende operation ved én nyre
• Radiobølgebehandling (radiofrekvensbehandling)
• Frysebehandling (kryobehandling)
• Mikrobølgebehandling
• Stereotaktisk strålebehandling
• Embolisering (behandling med et stoppende materiale i et blodkar, så blodtilførslen til nyren standses)
• Observation kan også være en mulighed for nogle patienter

Hvilken behandling, der er den mest velegnede, bliver afgjort på en multidisciplinær teamkonference med mange typer læger tilstede og i samråd med dig.

Operation, hvor hele nyren fjernes (radikal nefrektomi)

Ved radikal nefrektomi fjerner kirurgen kræftknuden og hele nyren. Radikal nefrektomi bliver oftest valgt som behandling, når knuden er mere end 7 cm. Ved mistanke om spredning til binyren eller nærtliggende lymfeknuder, vil kirurgen fjerne disse under samme operation.

Operationen tager mellem to og fire timer, og kan i nogle tilfælde udføres ambulant; det vil sige, at du kommer hjem samme dag, som du er blevet opereret.

Når den ene nyre er fjernet, vil den anden nyre overtage hele funktionen. Du behøver ikke tage specielle hensyn, hvis du kun har én velfungerende nyre efter en operation.

Operation med delvis fjernelse af nyren (partiel nefrektomi)

Ved partiel nefrektomi fjerner kirurgen kun den del af nyren, hvor kræften sidder med en stribe af normalt væv omkring. Partiel nefrektomi bliver brugt som behandling ved små eller mellemstore knuder (mellem 2-7 cm store), men også ved større knuder, hvis det er teknisk muligt.

Lægerne forsøger med denne behandling at bevare mest mulig nyrefunktion, som er vigtig, i det vi bliver ældre og ældre og har behov for en god nyrefunktion. Denne type operation foretrækkes i øvrigt også, hvis nyrefunktionen er dårlig, eller hvis der er problemer med den anden nyre.

Det fjernede væv sendes til mikroskopisk undersøgelse og efter cirka en uge, får du den endelige diagnose.

Nogle patienter får efter operationen lagt et dræn gennem huden til det område, hvor nyren var placeret, men det er langt fra altid nødvendigt. Gennem drænet kommer overskydende blod og væske, som kan samle sig i operationsområdet. Du kan som regel få fjernet drænet dagen efter operationen.Som hovedregel får man dog ikke dræn.

Åben operation eller kikkertoperation ved nyrekræft

Selve operationen kan være en såkaldt ’åben’ operation, hvor du får et 20-30 cm langt operationssår eller det kan være en kikkertoperation (laparoskopisk eller robot-operation).

Ved en kikkertoperation får du 2-4 operationssår på 1,5 cm og et sår på cirka 5 cm, hvorigennem lægen fjerner nyren. I nogle tilfælde kan du blive indlagt, opereret og blive udskrevet samme dag (ambulant kirurgi).

Cirka 5-10 pct. af kikkertoperationerne ændres under operationen til en åben operation. Dette er der specielt risiko for, hvis du tidligere er opereret i bughulen, da det kan give sammenvoksninger, der besværliggør en kikkertoperation.

Efter åben operation

Du er som regel indlagt 3-4 dage efter en åben operation. Herefter er de fleste sygemeldt 4-6 uger afhængigt af, hvor belastet du er af operationen, og hvor fysisk krævende et arbejde du har. 

Du bør undgå at dyrke sport i de første fire uger efter operationen, men let cykling og spadsereture kan godt genoptages kort efter operationen. For at undgå dannelse af brok i operationsarret, bør du vente med at udføre tungt fysisk arbejde til 2-3 måneder efter operationen.

Efter kikkertoperation (laparoskopisk eller robot-operation)

Efter en kikkertoperation er du ude af sengen på selve operationsdagen og kan ofte udskrives dagen efter operationen.

Man er væsentligt mindre belastet af operationen end ved den åbne operation på grund af de mindre operationssår. Derfor er behovet for sygemelding også kortere, men de fleste føler sig dog først klar til at gå på arbejde igen efter cirka 4 uger.

Mulige komplikationer ved operationen

I forbindelse med selve operationen kan der opstå:

• Blære- eller lungebetændelse, som behandles med antibiotika
• Årebetændelse i benene, som forebygges med blodfortyndende medicin og støttestrømper
• Blødning som dog kun sjældent medfører, at man skal have blodtransfusion
• Sårinfektion opstår hos cirka 5 pct. Det behandles på forskellige måder afhængig af infektionen

På længere sigt er der kun få bivirkninger efter operationen:

Slap bugvæg

Efter en åben operation kan du få en afslapning af bugvæggen under operationssåret. Dette skyldes, at nerverne til musklerne er skadet og ikke aktiverer musklerne. Derved bliver musklerne slappe og kan ikke holde bugvæggen på plads, og derfor buler den ud.

Det kan ofte fejltolkes som brok, men det er alene en kosmetisk gene, der ikke kræver eller kan rettes ved operation.

Brok ved operationsarrene

Efter en kikkertoperation kan du få brok (udposning) i operationsarrene, hvilket kan kræve behandling med operation. Får du problemer med brok, skal du fortælle det til din praktiserende læge eller den afdeling, hvor du går til opfølgning.

Nyrebevarende operation ved kun én nyre

Lægen vil forsøge, om det er teknisk muligt at fjerne knuden og bevare resten af nyren, samtidig med at kræften bliver fjernet, hvis:

• Du mangler den anden nyre
• Den anden nyre fungerer dårligt
• Du har anden sygdom, der kan medføre nedsat nyrefunktion
• Der er kræft i begge nyrer

I meget sjældne tilfælde, hvor den eneste løsning er at fjerne den eneste fungerende nyre, kan du som erstatning for nyrernes funktion få renset blodet ved dialyse.

Ikke-kirurgiske behandlingsmetoder af nyrekræft

• Du bliver ikke opereret i disse tilfælde: 
• Du har meget nedsat nyrefunktion
• Du kun har én nyre 
• Du har nyrekræft i begge nyrer 
• Du har små kræftknuder (op til 4 cm) 
• Du er ældre og skrøbelig – og derfor ikke tåler eller ønsker operation 
  
  Men der findes flere skånsomme behandlingsmetoder, som kan komme på tale, hvis du ikke kan opereres: 

De ikke-kirurgiske behandlingsmetoder:

• Radiobølgebehandling (radiofrekvensbehandling)
• Mikrobølgebehandling
• Frysebehandling (kryobehandling)
• Stereotaktisk strålebehandling
• Embolisering (behandling med et stoppende materiale i et blodkar, så blodtilførslen til nyren standses)

Radiobølgebehandling (radiofrekvensbehandling) og mikrobølgebehandling ved nyrekræft

Ved radiofrekvensbehandling og mikrobølgebehandling bruger lægen henholdsvis radiobølger eller mikrobølger, som sendes ind i knuden gennem en nål og derved varmer kræftknuden op.

Ved radiofrekvensbehandling og mikrobølgebehandling placerer lægen – under vejledning af en CT- eller en ultralydsscanning – en nåle-elektrode i kræftknuden. Begge former for behandling foregår, mens du er i fuld bedøvelse. 

Ved behandlingen opvarmes vævet, der svarer til en kugle på op til 5 cm i diameter. Elektroden varmer kræftknuden op til omkring 65 grader, hvorved kræftcellerne dør. Det tager cirka en time for hvert område, der skal behandles.

I næsten alle tilfælde vil knuden blive mindre efter radiofrekvensbehandling eller mikrobølgebehandling, men der er en risiko for, at der kan være kræftceller tilbage. 

Resultatet af behandlingen afhænger af, hvor udbredt kræften er i nyren. Behandlingen kan gentages, hvis du får tilbagefald af sygdommen, eller hvis den første behandling ikke har været tilstrækkelig effektiv .  

Ved behandlingen opvarmes vævet omkring nyrekræften. Det kan efterfølgende give lette smerter og i nogle tilfælde let feber, som er ufarligt og går over af sig selv. Der opstår kun sjældent komplikationer ved radiofrekvensbehandling og mikrobølgebehandling, og du bliver som regel udskrevet dagen efter.

Frysebehandling (kryobehandling) ved nyrekræft

Kryobehandling foretages under vejledning af en CT- scanner - eller i forbindelse med enten en kikkertoperation eller en almindelig åben operation.

Ved kryobehandlingen placerer lægen en eller flere behandlingsnåle og temperaturnåle inde i kræftknuden, som fryses ned til minimum minus 40 grader i ti minutter af to omgange. Du er i fuld bedøvelse og behandlingen varer i gennemsnit 1-2 timer. I nogle tilfælde kan du blive behandlet ambulant.

Hvis kræftknuden er mindre end 2 cm behandles den oftest gennem huden.

Frysebehandling anbefales til knuder som har en størrelse på mellem 2 og 4 cm, Det er vigtigt, at der er taget en vævsprøve inden behandlingen, så det er sikkert, at det er en kræftknude.

Resultatet af behandlingen afhænger af, hvor udbredt kræften er i nyren på tidspunktet for behandling. Behandlingen kan eventuelt gentages ved behov.

Der opstår kun sjældent komplikationer til frysebehandlingen, og du kan som regel blive udskrevet dagen efter

Samlet set er der lidt bedre resultater efter frysebehandling end radiofrekvensbehandling og mikrobølgebehandling.

Stereotaktisk strålebehandling (målrettet strålebehandling) af kræft i nyren

Stereotaktisk strålebehandling er en behandlingsmetode, hvor strålerne fokuseres meget præcist på kræftknuden i nyren. Der laves en CT-scanning (og evt. en MR-scanning) for nøje at lokalisere det område i nyren, der skal bestråles. Forud for selve strålebehandlingen, skal der laves en form, som sikrer, at du ligger så præcist som muligt under behandlingen.

Du får behandlingen over 1-3 gange fordelt på 1-2 uger.

Bivirkningerne til stereotaktisk strålebehandling er få. Nogle kan opleve træthed, kortvarig kvalme og lette smerter i maven.

Læs mere om strålebehandling generelt:

Strålebehandling

Embolisering (renal embolisation) ved nyrekræft

Behandling med embolisering bruges kun meget sjældent og oftest, hvis der er vedvarende blod i urinen, der ikke kan behandles på anden måde.

Ved embolisering indfører lægen et stoppende materiale i det blodkar, der forsyner nyren, sådan at blodtilførslen til nyren stoppes. Behandlingen kan være forbundet med efterfølgende forbigående smerter.

Behandling med embolisering kan komme på tale, hvis lægen vurderer, at det er for risikabelt at operere.

Observation (active surveillance) uden behandling

Lægerne kan overveje primær observation uden operation hos udvalgte patienter, hvis de skønner., at det senere kan blive aktuelt med behandling:

• hvis knuden er lille (mindre end 4 cm)
• hos ældre og skrøbelige patienter
• hvis du har andre alvorlige sygdomme

Hvis du er under observation, vil du få kontrolleret, om nyrekræften vokser med CT scanning.

Opfølgning og kontrol efter operation for nyrekræft

Efter at du har fået fjernet nyrekræften skal du gå til regelmæssige kontroller. Læs mere:

Opfølgning efter nyrekræft

Forebyggende behandling efter operation for nyrekræft (adjuverende behandling)

Der er udført flere kliniske forsøg, hvor forskere har undersøgt forskellige medicinske præparaters evne til at nedsætte risikoen for tilbagefald af nyrekræft efter operation. Det kaldes forebyggende (adjuverende) behandling. Indtil videre har resultaterne ikke været positive, og derfor tilbydes forebyggende behandling ikke som standardbehandling til patienter opereret for nyrekræft.

Der foregår løbende nye kliniske forsøg, hvor forskere afprøver nye præparaters evne til at nedsætte risikoen for tilbagefald. Du kan undersøge, om der aktive forsøg under 'forsøgsbehandling for nyrekræft’ eller tale med den kirurg, der opererede dig. Find forsøgsbehandling:

Forsøgsbehandling for nyrekræft

Alt om behandling af nyrekræft

Behandling af nyrekræft (fordelingsside)