Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Træthed, angst for tilbagefald, depression, søvnproblemer, seksuelle problemer, inkontinens, hukommelses- eller koncentrationsbesvær og smerter.
Flere end 180.000 har oplevet eller lever med mere eller mindre invaliderende senfølger efter kræftbehandling, og antallet stiger i takt med, at flere og flere heldigvis overlever kræft.
I dag ved kun få, hvor de kan få hjælp, der findes ikke tilbud til alle, og tilbuddene er ikke ens på tværs af landet.
Her på siden kan du læse om senfølger, og hvad Kræftens Bekæmpelse gør for at hjælpe mennesker til et bedre liv efter sygdom.
I debatindlægget argumenterede Kræftens Bekæmpelses direktør, Jesper Fisker, for, hvorfor et sundhedsudspil fra regeringen burde styrke og ensrette senfølgebehandlingen.
Pernille Slebsager, afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse, kommer i dette debatindlæg med fire mulige veje at gå for at hjælpe de mange kræftpatienter, der lever med senfølger.
Senfølgeklinikkerne synes tilfældigt finansieret, og der er forskel på, hvordan regionerne varetager deres ansvar, siger Senfølgeforeningens Charlotte Hammer.
Kræftens Bekæmpelse har sammen med Senfølgerforeningen, Danish Comprehensive Cancer Center og tre nationale forskningscentre for senfølger skabt et nationalt samarbejde for Knæk Cancer-midler med visionen, at flere får et godt liv efter kræft:
Senfølgerforeningens vision og overordnede mål er at styrke, støtte og vejlede kræftpatienter til at kunne håndtere et hverdagsliv med senfølger.
Læs om foreningen her:
I 2018 fik Henrik Randløv Jørgensen kræft i tungen. Det blev begyndelsen på et år med kræftbehandling ad to omgange, hvor strålebehandlingerne var de hårdeste. I dag er kræften væk, men Henrik lever fortsat med senfølger.
Conni døjer med senfølger efter strålebehandling i underlivet for 20 år siden. Hun har oplevet et sundhedsvæsen, der ikke kunne hjælpe hende, indtil hun omsider fik kontakt til en senfølgeklinik i Aarhus.
’Jeg vidste præcist, hvor de offentlige toiletter lå i Roskilde’
Da Charlotte var færdigbehandlet for lungekræft, savnede hun en kræftkoordinator. Ingen i sundhedssystemet interesserede sig for hendes senfølger eller øvrige udfordringer.
Smerterne i muskler og led er der hele tiden - som en konstant og uønsket følgesvend, der råber højere, hvis Julie laver for meget.
Senfølger: ’Jeg håber stadig, at der er et mirakel derude et sted’
I dag overlever fire ud af fem børn deres kræftsygdom. Men forskning viser, at mange børn får både psykiske og fysiske senfølger af behandlingen.
’Jeg overlevede kræften to gange - men kommer aldrig til at gå igen’
Anders mærker stadig følgerne efter behandlingen for kræft i svælget. Udover at stemmen er forandret, oplever han, at ting ikke smager, som de gjorde før.
Bente er kræftfri, men behandlingen har sat sine spor. Lymfødem i bryst, arm og hånd, føleforstyrrelser i fingrene, smerter i leddene og træthed betyder, at Bentes liv i dag er et andet end før, hun blev syg.
Efter sin operation for tarmkræft kunne Heather knap gå 400 meter og kæmpede med dødsangst. - Jeg er virkelig ikke typen, der brokker mig, men det her var for meget at stå alene med, siger hun.
’Jeg måtte selv finde hjælp til genoptræning og til min angst’
Stinne lever med senfølger efter en operation, hvor en kræftsvulst og en halv meter af tyktarmen blev fjernet. - Min mave er ofte hård, og det giver en ubehagelig fornemmelse, fortæller hun:
Bivirkninger opstår i forbindelse med selve kræftbehandlingen og forsvinder normalt igen, når behandlingen er slut. Senfølger er derimod mere varige gener og kan være både fysiske og psykiske. De kan nogle gange opstå længe efter, at behandlingen er slut. Cancer.dk giver viden om senfølger og gode råd til at håndtere dem:
Der eksisterer i øjeblikket otte senfølgeklinikker i Danmark. Følg linket for få overblik over de nuværende senfølgeklinikker i Danmark og senfølgeklinikker, der er på vej:
I Kræftens Bekæmpelse støtter vi forskning i senfølger og oplyser om både udfordringer og udviklingen på området. Følg med her, hvor vi samler nyheder specifikt om senfølger:
I rapporten "Helbredt, men ikke rask" beskriver Kræftens Bekæmpelse og Senfølgerforeningen de hyppigste senfølger hos kræftpatienter og kommer med otte anbefalinger, som kan mindske og lindre dem.
Pjecen indeholder viden om opfølgningsforløb, senfølger, tilbagevenden til hverdag og arbejdsliv og inspiration til, hvordan man kan styrke krop og psyke efter kræft. Den guider desuden til muligheder for rådgivning.
Danske læger har udviklet et redskab til at finde patienter, der har brug for hjælp til senfølger efter endetarmskræft. Det er resultatet af forskning, som Kræftens Bekæmpelse støttede i 2007 - og som fik en gruppe oversete patienter frem i lyset:
I 2018 blev der for Knæk Cancer-midler etableret tre nationale forskningscentre for senfølger. Centrene skal give os ny viden om, hvordan vi opsporer, forebygger og behandler senfølger efter kræft.
Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne