Gå til sygdomsliste

Samarbejde med medicinalindustrien

Det er afgørende for Kræftens Bekæmpelses troværdighed, at vi er og fremstår som uafhængige af medicinal- og medicoindustrien. Derfor har vi et særligt regelsæt, der gælder netop de to industrier.

Donationer fra medicinalindustrien

Kræftens Bekæmpelse modtager ikke støtte eller bidrag fra medicinalindustrien. Eneste undtagelse er betingelsesfrie donationer ved landsdækkende indsamlingskampagner, hvor medicinalindustrien kan støtte på lige fod med alle andre.

Donationer fra medicoindustrien

Medicoindustrien (virksomheder der laver medicinsk udstyr) kan støtte Kræftens Bekæmpelse på lige fod med alle andre. Dog med den begrænsning, at medicovirksomheder, der sælger kræftrelaterede produkter, kun kan støtte Kræftens Bekæmpelse med ”ikke øremærkede” beløb. På den måde sikrer vi os, at virksomheder med kommercielle interesser inden for kræftsagen ikke får uheldig indflydelse på vores prioriteringer og arbejde.

Forskningssamarbejder med medicinalindustrien

For at finde frem til bedre behandlinger og ny medicin til gavn for kræftpatienterne er der brug for, at verdens førende forskere inden for kræftområdet kan hjælpe hinanden. Vi indgår derfor ind i mellem i samarbejder med medicinalindustrien, hvis det er af særlig betydning for kræftpatienter eller for kræftsagen. Når vi vælger at indgå i et sådant forskningssamarbejde, er det en forudsætning, at forskningsledelsen ligger i Kræftens Bekæmpelse eller hos en ansat på et universitet eller hospital samt at forskerne har ret og pligt til frit at offentliggøre deres resultater – uanset hvad de måtte vise.

Åbenhed

Hos Kræftens Bekæmpelse ønsker vi gennemsigtighed i alle samarbejder med og donationer fra medicinal- og medicoindustrien. Derfor offentliggør vi dem nedenunder. Udover vores eget regelsæt har vi i Kræftens Bekæmpelse tilsluttet os Danske Patienters retningslinjer for samarbejde med medicinal- og medicoindustrien samt privathospitaler.

Se Kræftens Bekæmpelses egne retningslinjer her:

Kræftens Bekæmpelses etiske retningslinjer

Se Danske Patienters retningslinjer her:

Medlemmernes samarbejde med medicinalindustrien


Samarbejdsaftaler for igangværende projekter
 
Merck Sharpe & Dohme

HPV-vaccine: Undersøgelse af effekt og eventuelle uønskede virkninger af den 9-valente vaccine Gardasil 9
Samarbejdsaftale med Merck Sharpe & Dohme 2014-2024


Donationer inden for de seneste 12 måneder

Her kan du hente en liste over støtte og donationer til Kræftens Bekæmpelse fra virksomheder inden for medicinal, medico mv. for de seneste 12 måneder.
Listen opdateres kvartalsvis:

Donationer for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020 (pdf)

Læs alt om Kræftens Bekæmpelses arbejde, formål, historie og organisation

Om os - forsiden

 

Nyheder

Tre skolebørn står sammen i et klasseværelse.
19-01-2021
Sådan støtter du et barn i sorg: Nye onlinekurser og videoguides til skolelærere
En sorghandleplan gør det lettere at håndtere den akutte situation, når et barn på skolen f.eks. mister sin mor eller far. Til gengæld savner mange skoler redskaber til at støtte barnet på den lange b…
Læs flere nyheder