Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.


Støt vores arbejde med at hjælpe børn i sorg

Jellycat kanin bamse

Støt OmSorg via webshoppen - klik her.


Børn med kræft har det svært socialt

03-11-2020
Når et barn får kræft, følger en lang række sociale udfordringer. Det viser ny forskning fra OmSorg og Aalborg Universitet.

Jeg kan slet ikke følge med

”Det er ligesom et tog, der kørte forbi. Jeg er slet ikke med toget mere. De andre skifter både vogn og tog. Jeg står enten på stationen og ser på, ellers også når jeg slet ikke stationen. Jeg kan slet ikke følge med i alt det, der sker socialt”.

Sådan sætter en 13-årige kræftsyg pige ord på forskellen mellem sit og sine klassekammeraters liv. Hun fortæller, som mange andre kræftramte børn, hvordan hun blev hægtet af sit sociale liv. Den intense og langvarig behandling gør, at børn med kræft i perioder ikke kan gå i skole, deltage i fødselsdage eller gå til fritidsaktiviteter. For nogle varer det i måneder, for andre flere år. En 14-årig dreng med kræft fortæller om forskellen på, hvordan klassekammeraterne og han selv opfattede hans fravær fra skolen:

”De kaldte det seks måneders ferie … jeg kaldte det seks måneder i helvede.”

Mange af børnene fortæller i lighed med drengen, at klassekammeraterne har svært ved at sætte sig ind i, hvordan det er at være kræftsyg og i behandling. En anden 14-årig kræftsyg dreng fortæller, hvordan både hans udseende og deltagelse i aktiviteter har ændret sig:

”Jeg kan ikke det, de andre kan. Jeg er blevet tyk af medicinen og kan ikke løbe, fordi jeg har smerter. Før spillede jeg altid fodbold.”

Misforståede hensyn

De fleste kræftsyge børn oplever god støtte, særligt i starten af deres sygdomsforløb. Men de oplever også usikkerhed fra deres klassekammerater og at deres sociale relationer i klassen bliver påvirket. Ofte beskriver de kræftramte børn, at de har kendskab til arrangementer i klassen, som de ikke er blevet inviteret til. Børnene tænker, at de manglende invitationer er en måde at beskytte dem på. Som en 13-årig pige sagde:

”Jeg tror, at de gjorde det for at tage hensyn til mig, så̊ jeg ikke følte mig udenfor. Men de stoppede med at invitere mig, så jeg blev helt alene.”

Da de syge børn hverken er inviteret eller kan deltage, føler de sig udelukket fra fællesskabet. De ønsker fortsat at blive inviteret, uanset om de kan deltage eller ej.

Kontakt og opmærksomhed har stor betydning

Det har stor betydning for børn med kræft, når de bliver kontaktet og de oplever, at deres klasse tænker på dem. For eksempel fortalte en 14-årig pige med kræft, hvad hendes klasse havde gjort:

 ”De lavede en pakkekalender til mig, hvor de hver købte en pakke til mig. Så stod vi bare der, da de kom med den pakke. Det var en kæmpe kasse. Da mig og mine forældre, vi var bare ... Tårerne løb bare. Det var bare dejligt, når man står der midt i det hele.”

 Der er derfor meget, I som klasse kan gøre, hvis en elev får kræft. Nedenfor får du fem råd til, hvad I kan gøre.

Sociale konsekvenser af børnekræft

Vi har talt med 69 børn med kræft og deres familier i forskningsprojektet Sociale konsekvenser af børnekræft. Projektet løb fra 2016 til 2020. Formålet var at få mere viden om, hvordan det påvirker hele familien, når et barn får en kræftdiagnose. Den viden skal vi bruge til at forbedre Kræftens Bekæmpelse tilbud til børnekræftfamilier. Kontakt projektleder Line Thoft Carlsen, hvis du vil vide mere om projektet på mail: ltc@cancer.dk eller telefon: 53 19 08 07

Vi søger lærere eller pædagoger, som har oplevet det at have en kræftramt elev eller en søskende til et kræftramt barn i klassen. Læs mere her.

Fem gode råd til, hvordan du og klassen kan gøre en forskel

1. Afstem med familien og barnet, hvad der fortælles i klassen

Når en elev får kræft, bliver det et samtaleemne på skolen. Det er uanset, om man vil det eller ej. Rygterne går hurtigt, når eleverne ikke får at vide, hvad det handler om. Du kan hjælpe til at nedbringe rygter ved, efter aftale med familien, at tale åbent om situationen.

2. Spørg, hvad klassekammeraterne har brug for at vide

Det påvirker hele klassen, når en elev får kræft. Spørg, hvad klassekammeraterne har brug for at vide. Det kan hjælpe det syge barn, at kammeraterne får svar på deres spørgsmål. Nogle klassekammerater tror for eksempel, at kræft smitter. Andre tror, at det er bedst, at de ikke kontakter det syge barn for ikke at forstyrre det.

 

3. Tal om forskellene

Børn med kræft føler sig isoleret fra det sociale fællesskab i klassen og har ofte svært ved at følge med fagligt. Det gælder både under og efter behandlingen. De oplever samtidig, at de har fået en øget modenhed og livserfaring sammenlignet med deres jævnaldrende venner. Det kan være svært for de syge børn at opleve den forskel – og svært for klassekammeraterne at sætte sig ind i. Tal med klassen om, hvordan livet er forskelligt for barnet med kræft og de øvrige klassekammerater.

 

4. Bliv ved med at have kontakt

Hold kontakt med det syge barn. Det kan være online eller via telefonopkald, besøg, breve eller små gaver fra lærere, pædagoger eller klassekammerater. Det kan alt sammen gøre en stor forskel. Det gælder under hele forløbet – også fem, ti eller tolv måneder inde i behandlingen.

 

5. Bliv ved med at spørge ind til barnet

Kræftramte børn oplever ofte, at interessen for dem daler undervejs. Det er derfor vigtigt, at du som lærer eller pædagog fortsat holder kontakten og holder dig informeret om barnets liv. Husk, at selvom et barn erklæres kræftfri vil mange have senfølger og være påvirket fysisk, psykisk og socialt påvirket - det kan du evt. læse endnu mere om her i vores rapport At overleve kræft som barn har konsekvenser for resten af livet.